Det danske samfund bruger årligt omtrent en mia. kr. på teatret, og i gennemsnit går næsten 3,5 mio. danskere i teatret én gang om året. Teatret er også en afgørende fødekæde til både den store filmindustri og til tv. Alligevel overvejer politikerne nu at lukke to af de store teatre i København, men før de skrider til så drastiske indgreb, bør man have en afbalanceret og fornuftig debat om hele teatrets fremtid. Forsøger at løbe en diskussion i gang Det mener man i hvert fald i Dansk Skuespillerforbund, og derfor har organisationen i dag indrykket en helsidesannonce i Politiken, hvor man forsøger at løbe en diskussion i gang. Med portrætterne af Frits Helmuth, Trine Dyrholm, Niels Olsen, Søren Pilmark, Ghita Nørby, Kirsten Lehfeldt, Waage Sandø, Sofie Gråbøl og Nikolaj Lie Kaas lægger man op til, at to af de populære scenekunstnere fremover ikke vil være at finde mere på filmlærredet eller på tv-skærmen, hvis man nu vælger at beskære antallet af teatre i Danmark. »Teaterinteressen i Danmark er fantastisk, og der går tre en halv gang så mange i teatret som til superliga-fodboldkampene. Men teaterdebatten kører på et alt for uafklaret grundlag«, siger formanden for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Petersen, som baggrund for annonce-initiativet. 2.4 købte billetter sidste år »2,4 mio. købte sidste sæson billet til det offentligt støttede teater. Men dertil kommer 250.000 billetter til opsætningen af 'The Phantom of The Opera' på det privatdrevne Ny Teater foruden masser af publikum til shows med Linie 3, Ørkenens Sønner, Det Brune Punktum og Cirques du Soleil. Men alt dette kunne ikke lade sig gøre, hvis ikke det offentlige teater var der. Det samme gælder det store udbud af film og tv, hvor danske skuespillere er med, og derfor må vi spørge politikerne, der nu overvejer teaterlukninger, om de finder teatret uvæsentligt«, siger skuespillernes førstemand. Teaterstøtten til diskussion »Vi vil også gerne diskutere teaterstøttestruktur, for den stammer fra en tid, da der ikke var seriøs konkurrence til det offentligt støttede teaterliv. Men den hidtil eneste strukturdebat handler om at skære i antallet af scener«, siger han. Henrik Petersen medgiver, at flere af de store københavnske teatre har problemer med at trække publikum indendørs, og at det har gjort deres økonomi yderst skrøbelig. »Der er problemer på flere af teatrene, fordi deres finansiering ikke er god nok. På flere af de københavnske teatre er kravet, at de selv skal tjene op til 70 pct. af deres budgetter, og det står i skærende kontrast til Sverige og England, hvor egenindtægterne kun skal være på 30 eller 15 pct. Så kan man vælge at løse problemerne ved at skære antallet af teatre ned, hvilket ville ramme mangfoldigheden, men man kunne også tilføre denne del af kulturen ekstra penge«. 40 procent af danskerne går i teatret »I begyndelsen af 1960'erne gik mellem 13 og 14 pct. af danskerne i teatret. Nu er tallet over 40 pct., og det vil være meget beklageligt og forkert, hvis man nu sætter mere end 40 års positiv kulturpolitik over styr ved at lukke teatre«, siger Henrik Petersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø