Det kunne vi andre såmænd godt have fortalt dem. Embedsmændene i Gladsaxe Kommune. Søger man en konferencier, der på korrekt dansk og med klar røst kan præsentere næste nummer til den årlige nytårskoncert, er det måske ikke lige Helger, man skal slå op under i telefonbogen. Og da slet ikke under fornavnet Anne Marie. Resten af kongeriget ved det. Nu ved de det også på Gladsaxe Rådhus: Den dame er venstreorienteret. Og det er ikke noget, hun gør sig unaturlige anstrengelser for at lægge skjul på. Hun lever faktisk af det. Det opdagede 500 borgere i Gladsaxe om ikke før så søndag eftermiddag, da den landskendte skuespiller og entertainer mødte op for at agere konferencier ved det lokale symfoniorkesters årlige nytårskoncert. »Den kan de ikke helt få folk til at komme til. Derfor havde de bedt mig komme og måske trække lidt flere til«, fortæller Anne Marie Helger selv. 'Buldrende udsolgt' Det virkede. Der blev, som hun siger, »buldrende udsolgt«. Ingen havde noget at udsætte på orkesteret. Der blev spillet Carl Nielsen, og der blev spillet Strauss og Lumbye. Så blev der spillet noget fra West Side Story. Og så syntes Anne Marie Helger også lige, at hun ville bidrage til den gode stemning med noget af det, hun kan. »Jeg forstod på hende, der sad og tog imod billetterne, at det var mig, folk var kommet for at høre. Så jeg følte jo nok, at de skulle have lidt valuta for pengene«, siger hun og tilføjer med et grin: »Og det fik de også!«. Kontroversiel nytårstale Dagens valuta var den såkaldte 'Nytårstale'. En »meget kontroversiel sag«, som Anne Marie Helger selv udtrykker det, »der går direkte i flæsket på regeringen og kulturpolitikken«. »Det er sådan noget med: Regeringen VC - husk at skylle ud. Og: Hjemstavnsblondinen Det Kjære Skår. Du ved: Peberspray-aktivøsen, tropsførerske for Dansk Forskelsparti«, forklarer hun. Der blev grinet. Men ikke overalt. Og på første række, hvor politikerne sad, vendte grinene den forkerte vej. »Jeg har ikke spor imod, at underholdning og kultur er farlig. Så skal det bare være noteret, så folk ved, hvad de går ind til«, siger den socialdemokratiske formand for kommunens kulturudvalg Peter Nielsen, der selv overværede koncerten og syntes, at Helgers politiske indslag gik over stregen. »Den kammede over og blev så til et meget langt indslag, måske på 20 minutter, med en nytårstale, der stort set kun handlede om den nye regering. Og det var sådan set ikke det, der var meningen. Det var at få en festlig og underholdende eftermiddag«, siger Peter Nielsen, der af samme grund i aftes fik kulturudvalgets tilslutning til at tilbyde, at enhver af de 500 fremmødte enten kan få gratis billetter til en koncert med Sjællands Symfoniorkester i marts eller få pengene tilbage. Men hvordan kan det overraske, at en dame som Anne Marie Helger stiller med politiske holdninger? »En ting er at være politiker. En anden ting er at stå og kun være satirisk over for tre af partierne. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det kan man ikke i denne her sammenhæng«, siger Peter Nielsen, der tilføjer, at nogle syntes, at det var sjovt, andre at det var dybt krænkende. Stemningen var derefter. Knuget. Afventende. Og til sidst direkte pinlig. Nationalsangen »Jeg har skrevet et digt om, hvordan jeg mener, det må være at rejse fra sit eget elskede fædreland, fordi man bliver nødt til at flygte«, fortæller Anne Marie Helger. »Og imens spillede symfoniorkesteret 'Der er et yndigt land'. Og inden jeg var gået i gang med mit digt, var der nogen fra Dansk Folkeparti, der rejste sig, for man rejser sig jo op til nationalmelodien. Og så begyndte jeg på det der: »Farvel, på flugt, rejse fra sit fødeland, for aldrig mere at se sit hjem, i angst og rædsel .«. »Og så kan det nok være, at der var en, der rejste sig. En lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti. Farmand så på sin kone, og man kunne mærke, at det var bedst, at hun også gik hjem. Og så gik de og smækkede med døren«.

Var det kun dem, der gik? »Ja, men så var der én, der råbte: Får du penge for det der? Meget aggressivt. Bagefter var der jo folk, der kom løbende op til mig og takkede. Hvor er du modig, og: Du siger det, vi andre ikke tør. Men til sidst kunne jeg godt mærke, at stemningen blev lidt trykket. Og jeg var også lidt nervøs. For de kommunalpolitikere var meget aggressive. Og jeg vidste ikke, om det sådan ligefrem var noget med øretæver i luften. Min mand sad dernede og overhørte noget af det. Han var lidt nervøs på mine vegne«, siger hun og griner. »Så han skyndte sig at køre bilen helt op til udgangen«.