Støvsuger, stereoanlæg, bil eller hårtørrer. Uanset hvilke varer vi vurderer, spiller lyd en stor rolle for kvaliteten. Men der findes bare ingen mål eller standardbegreber for lydkvalitet. Nu vil forskere i Aalborg sætte lyden i system. Taxachaufføren tager imod betaling foran Aalborg Universitet og smækker Ford Mondeoens dør med et...Ja, hvordan lyder lyden egentlig? Fast, strømlinet og lidt à la gånngk , mener en kollega, da spørgsmålet bliver vendt med redaktionen. Mens andre foreslår dång eller kllonk eller lignende udgydelser, som det vil kræve en lydavis at gengive. Lyd designes Uanset at dørsmækket umuligt lader sig beskrive på skrift - endnu i hvert fald - er lyden blandt verdens mest gennemarbejdede og designede. Og den er mange penge værd. Rigtig mange. Så opskrifterne på Mondeoens og andre Ford-modellers dørsmæk ligger bag lås og tykke låger i bilfabrikantens pengeskab i USA, fortæller professor Wolfgang Ellermeier. Tyske Ellermeier er psykoakustiker og leder verdens største forskningsprojekt i lydkvalitet. Projektet åbnede på Aalborg Universitet i september. Målet er at udvikle systemer, der gør det muligt at beskrive lyd helt præcist og objektivt ved hjælp af ord eller tal. Forskerne arbejder både med lyden i gengivelser af musik og med såkaldt produktlyd - bildørens smæk, hårtørrerens snerren og computerens sitrende summen, for eksempel. En forbløffende stilhed fylder dog bygning B5 på Aalborg Universitet denne formiddag. En sekretær taler dæmpet i telefon, en anden bladrer lydløst i en bog. Ellers er det Wolfgang Ellermeiers stemme og hans entusiastisk klaprende skosåler, der fylder gange og lokaler, da han viser rundt. Mangel på videnskab Lydkvalitet har hidtil været et område, hvor hver enkelt producent boltrede sig alene, fortæller professoren. Ford har sine måleenheder for lyden af et dør-smæk, Mercedes regner med helt andre tal, og Volvo bruger sandsynligvis en tredje type tabeller. Der findes ingen fælles standarder, og det gør begrebet 'lydkvalitet' til en flyvsk størrelse. Men det vil forskningsprojektet rette op på, forsikrer Ellermeier. Projektet 'Sound Quality Research Unit' (SQRU) er et samarbejde mellem universitetet og virksomhederne Delta, B&O og Brüel & Kjær. Samlet bruger de 80 millioner kroner på forskningen. Et varmt emne »De seneste år er lydkvalitet blevet et varmt emne, fordi der er så mange penge i det. Fabrikanterne er kommet så langt med visuelt design, at de også har overskud til at udvikle lyddesign. Udviklingsarbejdet er bare vanskeligt, fordi næsten al viden på området er anekdoter og fabrikshemmeligheder. Der mangler reel videnskab«, mener Ellermeier. Han skænker kaffe i et par krus. Væsken sjasker mod porcelænet, og professoren tier, så lyden står alene i møde- og spisesalen et øjeblik. Blød, tryg og indbydende. På vej mod forsøgsafdelingen forklarer Ellermeier, at forskerne i Aalborg vil identificere de elementer i lyde, der gør dem enten rare eller ubehagelige at lytte til. De vil sætte tal på disse elementer og udvikle udstyr, der kan måle og ændre dem. Så producenterne får nemmere ved at kæle optimalt for kundernes ører. »Men allerførst skal vi have en tilbundsgående forståelse af, hvordan menneskets lydopfattelse overhovedet fungerer. Hvilke lyde sætter hvilke følelsesmæssige oplevelser i gang? Uanset om vi arbejder med produktlyd eller musiksystemer, er det menneskelige øre jo i sidste ende dommeren«, siger Ellermeier. »Vigtigt er det også at finde ud af, hvordan oplevelser af lyd kan beskrives sprogligt. I øjeblikket mangler vi simpelthen eksakte ord«, tilføjer han og nævner 'kraftig', 'svag', 'blød' og 'hård' som nogle af de få termer, vi knytter til lydkvalitet i dag. De første forsøg »Bip, bip, biiip. Bip, biiip. Biip, biip«. Påtrængende, høje toner skærer sig gennem en halvåben laboratoriedør og ud på gangen, hvor Wolfgang Ellermeier går og snakker. Foran en computerskærm i lokalet sidder Jody Ghani med hovedtelefoner på. Ellermeier præsenterer hende som en af de ni unge forskere, der er ansat på SQRU. Forskerne er hentet i hele Europa og har forskellig uddannelse. Der er fysikere, psykologer, og 22-årige Ghani er ingeniør med akustik som speciale. Lige nu er hendes opgave at finde frem til, hvordan man udvælger testpersoner til forsøg med lydkvalitet. »Personerne skal være i stand til at høre forskel på lyde, der umiddelbart virker ens. På bip og biip. Og de skal kunne formulere forskellen«, forklarer den engelske ingeniør og vil nødig sige meget mere, da hendes undersøgelser kun er på skitseplan endnu. Testpaneler er en vigtig del af projektet i Aalborg, supplerer professor Ellermeier. Som basis for forskningen skal en masse mennesker lytte til samme lyd i forskellige varianter, og de skal svare på, hvilken de foretrækker. Hvis tilstrækkeligt mange svar bliver bearbejdet statistisk, kan man udvikle måleapparater for lydkvalitet ad den vej, forklarer han. Akustisk pegepind med laserstråle Ellermeier åbner døren til lokalet ved siden af. Det er stort, tyst og næsten tomt. Midt på gulvet står en lænestol, og langs den ene væg er syv højttalere i B&O-design stillet op bag et sort forhæng. Opstillingens bagmand, franske Sylvain Choisel, har sat sig i lænestolen for at demonstrere sin nye opfindelse - en akustisk pegepind med laserstråle. Pludselig begynder de skjulte højttalere skiftevis at sende trompetfanfarer, en engelsktalende mandestemme og knitrende fjernsynslyd ud i rummet. Med den røde laserstråle peger Choisel på forhænget, i retning af hvor lydene kommer fra. Pegepinden skal han bruge til videre undersøgelser af, hvor præcist menneskets øre kan lokalisere lyd. En viden, som blandt andre B&O kan bruge til at udvikle og forfine deres anlæg til lydgengivelser. Konkurrerer på lyd De tre virksomheder, der deltager i forskningen, har hver sin interesse i projektet. Fælles for dem er - selvfølgelig, som professor Ellermeier skævt smilende siger - håbet om øget indtjening. Brüel & Kjær laver udstyr til måling af produktlyd. Firmaet savner objektive målemetoder. Et system, der kan omsætte følelsesmæssig oplevelse af lyd til konkrete tal, fortæller Poul Ladegaard, leder af Brüel & Kjærs afdeling for 'Sound Quality'. »Lyd er jo integreret i den totale oplevelse af en vare. Og lydkvalitet er efterhånden blevet meget vigtigt som konkurrenceparameter«, siger han. Forsøg har tidligere bevist, at kunder i høj grad køber ind med ørerne. Hørelsen bidrager med 75 procent af det emotionelle indtryk og 25 procent af det informative. »Jamen, tag bare dørsmækket«, siger Poul Ladegaard. »Det har en enorm signalværdi. Lyden skal identificere bilen og bevise dens kvalitet. Når døren smækker, skal du få det indtryk, at det er kram, du står med - at der er gods i køretøjet. Samtidig skal lyden forsikre dig om, at døren er rigtigt lukket, så du ikke føler et irriterende behov for at gå tilbage og tjekke en ekstra gang«, siger han. Umuligt at beskrive med ord Tilbage i bygning B5 på Aalborg Universitet fortsætter arbejdet med at sætte lyden i system. I første omgang har forskerne tid indtil 2005 til at gennemføre projektet, fortæller Wolfgang Ellermeier, inden han siger farvel. En taxa venter udenfor. Denne gang er det en Mercedes, og døren smækker med et .... Endnu er det umuligt at beskrive lyden på skrift. Men den er i hvert fald anderledes end Ford Mondeoens.