Portræt: Libeskinds velgerninger

Daniel Libeskind. - Foto: Thomas Borberg
Daniel Libeskind. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

I starten af marts begyndte byggeriet af det danske jødiske museum i København, et originalt nyt værk af Daniel Libeskind i et arkitektonisk udtryk, verden aldrig før har set. Over det religiøse jødiske begreb Mitzvah, som betyder velgerning, opbygger Libeskind hele museet, som får til huse i underetagen af Det Kgl. Biblioteks fløj mod Bibliotekshaven, i det ældgamle galejhus. Men hvem er denne originale mand, som nu har vundet den største byggeopgave i vor tid? Han er født i 1946 i den polske by Lodz, hvorfra hans jødiske familie drog til USA og senere Israel. Daniel var musikalsk vidunderbarn på violin og spillede sammen med Pincas Zukerman og Daniel Barenboim. Som stor dreng havde han løst alle violinspillets tekniske problemer og følte, at han måtte beskæftige sig med noget andet. Han var også matematisk geni og studerede først matematik, siden arkitektur. På ægte avantgardistisk maner afviste han den byggede arkitektur, blev hurtigt verdensberømt for sine fantastiske tegninger og mærkelige modeller og på sine henvisninger til, at den fantastiske arkitektur er mulig. Det er den, han realiserer i disse år, skønt han i starten blev fuldkommen afvist som fantast. Libeskind har gennemført et banebrydende teoretisk arbejde som leder af Cranbrook Academy. Før Murens fald i juli 1989 vandt han den internationale konkurrence om det jødiske museum i Berlin, som i dag er et af hans hovedværker. For ham er arkitektur ikke blot en beskrivelse af rum, det er også en indskrift. Gennemsyret af menneskers liv. Af fortiden og i dag. Hans museum i Berlin er bygget på en opsplittet Davidsstjerne, det beskriver Berlins jødiske kultur, altså en avantgarde, som er blevet brændt op i sin egen historie, i Holocaust. Libes-kind begyndte med at slå op i vejviseren for at finde stederne, hvor de store jødiske berlinere havde boet engang, og fra adresserne trak han linjer til byggegrunden og indarbejdede disse linjer i museet, som han da også kalder Between the Lines. Museet i Berlin har tre hovedveje: mod eksil, mod fortsættelse og mod udslettelse. Det bygger på fravær, vakte stor opstand, stod i mange år tomt, men er nu indrettet som museum. Libeskind bor selv i Berlin med sin arkitektkone Nina og deres tre børn. Han er professor ved arkitektskolen i Toronto, hvor han også har store opgaver. Maskiner At skabe arkitektur er for Libeskind en arbejdsmetode. For 10 år siden arbejdede han i København på Kunstakademiets billedkunstskoler, og han fortolkede byen i en analyse af de ni steder, Søren Kierkegaard har boet. Ni, når man tager hans grav på Assistens Kirkegård med. Dette stof bearbejdede han kulturelt, arkitektonisk, skulpturelt, filosofisk, og det kom der en maskine ud af. Han elsker at bygge sådanne maskiner. Libeskinds nyeste værk er Imperial War Museum i Manchester, hvor han udfordrer på en anden måde end i Berlin. I Manchester er multimedieinstallationerne og lyset den store fortolker i krumme former, hvor vore sanser bliver udfordret af størrelser og afstande, et kæmpetårn viser billeder fra krige. Hans projekter vækker altid opsigt, enten det er nye campusuniversiteter i Mellemamerika eller en urbanisering af området ved den tidligere SS-kaserne Oranienburg-Sachsenhausen eller hans projekt Gedankenbuch Band 1 und 2 om ofrene for jødeforfølgelsen under det nationalsocialistiske styre i Tyskland 1933-1945. En god gerning I det jødiske museum i København, som åbner om et år, sætter Libeskind fokus på danskernes redning af jøderne i 1943, det var en god gerning, på hebraisk Mitzvah. Arkitekturen bliver dynamisk, indretningen over bogstaverne MITZVAH er tænkt dybt ind i helheden med stærke krydsfelter. Rummet er med Libeskinds egne ord læst som en tekst inden i en tekst inden i en tekst, hvor margenerne spiller en afgørende rolle på samme måde som Talmuds omgivende kommentarer til den centrale tekst. Museet er gennemskåret af en hældning, der former et femte virtuelt plan og horisont, som integrerer de omgivende udstillinger, stedet er oplyst af Mitzvahs indskæring i væggene som et lysbånd, et mikrokosmos. Det gamle galejhus fra Christian IV's havn på stedet er netop klargjort i samarbejde mellem Libeskind og kgl. bygningsinspektør Johan Fogh, Fogh & Følner. Om udstillingen samarbejder Libeskind med arkitekt Arne Kvorning og museumsdirektør, mag.art. Janne Laursen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her