Der er den midaldrende Marie Jo fra Marseille, hendes mand, sjakbajsen, og hendes elsker, lodsen. Der er Michael, hans veninde Lori, der knepper højt og larmende med sin kæreste for at lande på vennens sofa og finde ro, indtil den mystiske pige Darcy dukker op i deres asiatiske hygge i Amerika. Og der er den smukke, men stumme ungersvend med det for danskere påfaldende navn Min mellem de to thailandske kvinder Roong og Orn. De gemmer sig alle sammen med kærligheden ude i biograferne under NatFilm Festivalen, men pas på - med dem følger en stribe forviklinger, sidespring og knuste hjerter. Den onde gamle utroskab er atter i så høj kurs i filmmediet, at der næsten er tale om en bølge. Mens vi herhjemme hele vinteren har hygget os med først 'Små ulykker' og senere Mads Mikkelsens vildfarne doktormand i 'Elsker dig for evigt' med den særlige blanding af gru, sort samvittighed og forventningsfuld spænding, der nu engang er det forbudte forholds bestanddele, har der også været gang i de beskidte lagner andre steder. I Frankrig lever den ikke helt unge, men stadig livlige og aldeles charmerende Marie-Jo (Ariane Ascaride) ganske enkelt et dobbeltliv i et års tid mellem sin meget maskuline, humoristiske og loyale mand Daniel og elskeren, den poetiske lods Marco. I filmen 'Marie-Jo et ses 2 amours' ('Marie-Jo og hendes to elskere') skildrer instruktøren Robert Guèdiguian indfølende og så langtrukket, at man virkelig kan mærke smerten i egen sjæl, den klassiske trekants endeløse ensomhed. Som sjældent set før på film får vi lov at komme tæt på alle tre parter. Den splittede og bundulykkelige bedragerske, der bare ikke kan lade være, fordi, som hun siger, »jeg elsker to mænd, jeg kan ikke gøre for det«. Den bedragne mand, der ser alt, hvad han har troet på, levet for og loyalt, kærligt og medlevende arbejdet på, forsvinde. Og elskeren, der efterlades igen og igen efter de korte stævnemøder i sengen. Konsekvensen er - ud over først tabet af den ene mand, senere den anden - at Marie-Jos voksne datter vender hende ryggen. Selv om filmen er meget fransk i sin langstrakte dvælen ved følelserne, er det netop i dette psykologiske nærportræt af trekantens aktører, at grusomheden ved bedraget bliver så hårdtslående. For man forstår alle tre parter og deres smerte, som nødvendigvis må sende dem alle tre på dybt vand. Hvad den også gør i en film, der nok ender med den morale, man oftest drager af utroskab, nemlig at det er bedre for alle parter at lade være, men alligevel vedkender sig forståelsen for de komplicerede og genstridige følelser og drifter inde i sådan en trekant. Et fint lille sug til samvittighed og sjæl. Asiatiske skønheder Anderledes uigennemskueligt og rodet går utroskaben sin gang i den ejendom i en by i (vist nok) Californien, den asiatisk-amerikanske mekaniker Michael ejer. Han bor her sammen med sine ligeledes asiatiske underboere, den smukke Lori og hendes kæreste. Parret dyrker hver aften højlydt sex, mens Michael læser Camus. Sent på aftenen, når kæresten er faldet udmattet i søvn, lister Lori op til sin overbo med den behagelige dybe stemme og falder i søvn under hans tæppe, i hans arme på en sofa under foregivelse af at se tv. Sådan skrider dagene mildt sagt stille og roligt i filmen 'Charlotte Sometimes', indtil den mystiske anden pige dukker op. Darcy er navnet på endnu en asiatisk skønhed, som en aften sidder på Michaels stambar som på bestilling. De to finder sammen og selv om mødet er inspireret - måske ligefrem planlagt - af Lori, breder jalousi og usikkerhed sig på de to etager i Michaels hus. En meget smal amerikansk film, der sælges under mottoet 'sex, løgn og video' for en ny, multikulturel generation. Desværre efterlader filmen ikke meget andet end en løgn, dårlig video, et hav af spørgsmål og en inderlig gaben for beskueren. Kærligheden er underlig, også for os voyeurer i nattemørket. Lyset over Thailands jungle er langt klarere og smukt at beskue i filmen 'Blissfully Yours' af den eksperimenterende instruktør Apichatpong Weerasethakul, men desværre bringer det ikke just klarhed over den umådeligt kedsommelige affære, der minder om, at der faktisk er en (god) grund til, at mange af NatFilm Festivalens tilbud ikke dukker op i biograferne. Nå, men pigen Roong og kvinden Orn kender begge den stumme burmeser Min. Efter et meget langt, underligt forspil med et par morsomme bemærkninger drager Roong og Min på udflugt i junglen, hvor også Orn befinder sig med sin elsker. De to par hygger sig i skovbunden, og det mest bemærkelsesværdige ved 'Blissfully Yours' er, at den helt uden hæmninger eller tilløb byder på et par rå sexscener i noget, der minder om realtid. Først bliver Orn taget af sin gryntende elsker i en monoton missionærposition, så onanerer Roong Mins erigerede kønslem, som det hedder i politirapportens sprog. Alt er synligt, men intet er særlig syndigt. Alligevel medførte især nærbilledet af Mins pik vredesudbrud og noget, der mindede om god gammeldags forargelse i den udsolgte biograf, hvor jeg så filmen. Så måske har den prisbelønnede film fra Thailand, der ved sidste års filmfestival i Tokyo korrekt blev beskrevet som »ikke tilpasset de sædvanlige konventioner for fortællinger i spillefilm«, alligevel opfyldt sin mission? Det er trods alt sjældent at få en spiller i biffen. Politi på to måder Helt anderledes fuldbyrdet er den sex, der finder sted mellem den lidt for gamle politiaspirant, 35-årige Zapa og hans kvindelige lærer fra politiskolen i Buenos Aires i den argentinske 'El Bonaerense', tilnavnet på storbyens ikke just pletfri politikorps. Efter at have hjulpet til med at få et par pengeskabe listet op hjemme i den landsby, hvor han ernærer sig som låsesmed, bliver den enfoldige Zapa af sin indflydelsesrige onkel sendt til Buenos Aires og hjulpet ind i politikorpset på trods af samtlige regler. Her oplever den 35-årige mand fra landsbyen en rå verden, hvor korruption, vold, druk og sex i tilfældig orden præger politifolkenes hverdag. Det er lidt som at se 'Den enfoldige morder' omplantet til en kras virkelighed i en rå storby i Latinamerika, for filmen udfolder sig mere som et psykologisk studie af den naive bondes tabte uskyld end som politithriller. Først alt for sent opdager Zapa, at han er fanget i en ledende politimands kyniske spil og ribbet for illusioner returnerer han til sin landsby. Et ukonventionelt, men ikke ueffent møde med politiets realiteter. Er man mere til et hæsblæsende fyrværkeri over politifilmenes klicheer, er det en god ide at tage på patrulje med de svenske 'Kopps' i Josef Fares film af samme navn. Efter succesen med 'Jalla, Jalla' er den 'nysvenske' instruktør tilbage med en vidunderlig komedie om en nedlukningstruet politistation i en lidt for stille soveby, der især udmærker sig ved sin forkærlighed for action, her oplevet gennem den gennemførte antihelt »Benny the cop«.