Kludekræmmeren i Danziger Strasse i det, der tidligere hed Østberlin, sælger gamle østtyske træningsdragter og T-shirts syet af DDR-flag. Her, 13 år efter bonde- og arbejderrepublikkens afvikling, tjener den lille trivelige mand lidt på den ostalgibølge, som 'hærger' Tyskland for tiden. Men direkte spurgt foretrækker han DDR, som det, det var, frem for et forbigående modelune. »DDR opstår igen. At blive slået sammen med dem derovrefra« - han nikker over mod det gamle Vestberlin - »har kun givet os problemer i form af højere arbejdsløshed højere huspriser og højere priser på mad. Det eneste, der er faldet, er vores pensioner. Derfor ser jeg gerne, den gamle socialistiske stat genopstår«, sagde den desillusionerede mand således til undertegnede i begyndelsen af sidste måned. Den unge tyske skuespiller Daniel Brühl har hørt synspunkterne før. Og han forstår skuffelsen hos mange af de gamle DDR-borgere efter de to Tysklandes sammenlægning i 1990. Alligevel er han overbevist om, at DDR er væk for altid. »Som stat er DDR et overstået kapitel. Men staten lever videre i folks hoveder. Ostalgi er et tema nu - og de forhenværende østtyske borgere kræver med rette at blive taget mere seriøst nu. De er trætte af at være eksotiske idioter«, siger Daniel Brühl, som er i Danmark i forbindelse med, at filmen 'Good Bye Lenin' vises på NatFilm Festivalen. I filmen spiller han hovedrollen som Alex. Monsterhit 'Good Bye Lenin' er historien om den unge Alex, hvis mor får et hjerteanfald, umiddelbart inden Muren i Berlin falder i 1989. Otte måneder senere vågner hun af sin koma, og lægen forklarer Alex, at hun under ingen omstændigheder må blive ophidset. Sker det, kan hun dø af det. Alex' mor var en retskaffen kommunist under DDR-styret, som nu er væk. Og for at skåne sin mor beslutter Alex sig nu for at lade hende blive i illusionen om, at DDR stadig eksisterer. Han fører hendes lejlighed tilbage til 'den brune' østtyske stil, han får en kammerat til at indspille østtyske tv-aviser, ungpionerer synger partisange for den sengeliggende kvinde, og Alex fremskaffer 'gamle' østtyske varer. »Det er en både enkel og genial historie, Wolfgang Becker har skruet sammen i 'Good Bye Lenin'. Men i første omgang ville han ikke have mig til rollen som Alex. Han ville have en ung mand, som var vokset op i DDR, og som dermed kendte staten indefra. Jeg er fra Køln, og jeg var kun 11 år, da Muren faldt. Og helt ærligt, så sagde det mig dengang ikke en skid. I Køln var vi langt mere orienteret mod Frankrig, Italien - ja selv Danmark vidste vi mere om, end vi gjorde om DDR«, fortæller den 24-årige Daniel Brühl. »Det lykkedes heldigvis ikke for Becker at skaffe den skuespiller, han ønskede, og derfor sendte han manuskriptet til mig. Jeg tror, det var, fordi Alex' mor spilles af Katrin Sass, som jeg tidligere havde spillet sammen med i tv-serien 'Polizeiruf', at jeg fik tilbudt rollen«. Det er intet under, at Daniel Brühl siger heldigvis. For 'Good Bye Lenin' har på under to måneder hentet over fire millioner tyskere i biograferne. Til at begynde med var filmen ude i 175 kopier over hele Tyskland, men allerede nu er man oppe på cirka 600 kopier. Og ikke siden Tom Tykwers film 'Lola rennt' er en tysk film solgt til så mange lande, som tilfældet er med 'Good Bye Lenin'. »Vi havde optimistisk håbet på, at en million ville se filmen i Tyskland, så det her er helt vanvittigt«, siger Daniel Brühl med et stort grin. De omvendte veje Skuespillet kommer ikke fra fremmede. Faderen er Hanno Brühl, som er filminstruktør, og navnet Daniel Cesar Martin Brühl Gonzales Domingo afslører, at moderen er spansk. Og så er Daniel forlovet med skuespillerinden Jessica Schwarz. »Min far ville ikke have, at jeg blev skuespiller. »De er dumme, dovne, og de fleste er arbejdsløse«, var hans argument. Men som 15-16-årig fandt jeg ud af, at det var det eneste, jeg havde lyst til. Jeg gjorde imidlertid skolen færdig først, hvorefter jeg kastede mig ud i faget. Jeg har dog ikke gået på nogen skuespillerskole. Jeg nåede det ikke, før jeg fik mine første roller. Men jeg påtænker at tage et års orlov fra efteråret for at gå på skole i London«, siger Daniel Brühl, som nu bor i Berlin, og som har slået sig sammen med en gruppe af unge skuespillere, som satser meget på at udvikle gode manuskripter til nye film. »Vi sætter fem procent af vores lønninger i en pulje, som vi kan aflønne forfattere for. Når vi får en god idé, hyrer vi en forfatter, som så kan udvikle et manuskript. Vi tror, det er den rigtige måde at få film frem på, som har gode roller for skuespillere. Frem for at det altid skal gå den anden vej rundt«.