Planer om at udvide Odense Teater langs fredet slot vækker harme og modstand fra bl.a. Akademi rådet. Det er en sag, der splitter lokalbefolkningen og samtidig rækker langt ud over bygrænsen. Ingen har ytret ønske om at hugge Bolle-Bøgen ned, men det er alligevel tvivlsomt, om den vil overleve. Skeptikere med forstand på den slags mener nej, hvis Odense Teater går succesrigt ud af den aktuelle tumult og får lov til at udvide ind i Kongens Have ved siden af det fredede Odense Slot. Lokale følelser på kogepunktet Det mere end 200 år gamle træ har nemlig så fintfølende rødder, at de ikke ville kun klare en omgang byggerod, og det vil da kun være et spørgsmål om få år, før det går ud. Og dermed forsvinder denne hængebøgs tætte, jordstrygende løv, der ifølge lokale har skærmet for en del lystighed. Deraf navnet, og deraf en af de mindre seriøse overskrifter, der har fulgt debatten: Dansen om Bolle-Bøgen. Det er en debat, der ikke kun sætter lokale følelser op mod hinanden, men også rækker ud over amts- og kommunegrænse til åbenlys irritation for nogle. Det vil sige fortalerne for den planlagte udvidelse, for hvorfor skal f.eks. Akademirådet blande sig. Det har under første runde, der sluttede forleden, gjort indsigelse mod projektet. Ligesom Danmarks Naturfredningsforening og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Samt andre den internationalt anerkendte landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson og professor Ib Asger Olsen fra Session for Landskab på Landbohøjskolen i København. Risikerer at »gå Odense i det« »Jeg vægter en eventuel modstand fra menige borgere, der i det daglige skal bruge haven, højere, men selvfølgelig gør indsigelserne indtryk. Det er dog ikke så stort, når de kommer fra folk med samme uddannelse, og som måske ikke alle har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i forholdene. Måske ved de ikke så meget, som de til enhver tid selv mener«, siger Karl Vinther. Han er amtsrådsmedlem for Socialdemokratiet, formand for teatrets bestyrelse og en varm fortaler for projektet. Og skulle det ende med, at man overhører protesterne udefra, må tilhængerne åbenbart også tage højde for lokale traditioner. »Hver gang, der kommer et flot projekt, bliver der sagt nej, men der skal ikke gå Odense i det denne gang«, lød det fra kulturrådmand Jørgen Lund (V), da der i forbindelse med en høring var besigtigelse af bl.a. føromtalte hængebøg. »Jeg er etnisk jyde og forstod ikke i starten, hvad det betød, men det er blevet klart for mig. Nemlig at en del mener, at kan tingene ikke blive, som de var, skal de i hvert fald forblive, som de er. De er ikke meget for at se frem, og jeg er i øvrigt overrasket over den heftighed, de er i besiddelse af«, siger Karl Vinther. Tradition for skandaler Andre, og det er selvsagt modstanderne af projektet, er tilbøjelige til at udlægge teksten på en anden måde. De taler hellere om Odenses tradition for bymæssige skandaler. Der var anlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade, der skærer byen midt over. Nedrivningen af Industripalæet på Albani Torv. Opførelsen af Banegårdscenteret, som ingen bryder sig om, og H.C. Andersen Museets salamibeskæring af Lotzes Have. Spørgsmålet er, om en udvidelse af Odense Teater skal ind i rækken. Kup Odense Teater er et amtsteater. Og chefen for kommunens Vej- og Park-afdeling, Per Glad, kunne i december i fjor læse i Fyens Stiftstidende, at teatret med et enigt amtsråds fulde støtte gerne ville tage en bid af den kommunale Kongens Have og dermed begrænse et af de få grønne områder i byens centrum. Det er i kommuneplanen udlagt som friareal. Det gik pludselig stærkt, og blandt embedsmænd, og også politikere, opstod der en fornemmelse af, at sagen skulle 'kuppes' igennem. Odense Teater har længe haft en drøm om at blive udstyret med både restaurant og cafe og få samlet sine scener, skuespillerskole og værksteder, der nu er fordelt over flere steder i byen. Og drømmen blev aktuel igen med den nye, borgerlige regerings nedskæringer i en økonomi, der i forvejen var anstrengt. En sammenlægning og rationalisering ville medføre besparelser, og da teaterchef Kasper Wilton først havde fået Karl Vinther og siden det samlede amtsråd med på ideen, gik man til kommunen. Teatrets husarkitekt, Per Weber fra tegnestuen Clausen og Weber i Svendborg, mødte med et udkast, der var langt mere vidtgående end det nuværende og med chefen for kommunens Miljø- og Teknikudvalg, , Jørgen Boes ord, »forfærdeligt«. Det er blevet omarbejdet og er nu sat til en pris af ca. 120 millioner kroner. Halvdelen skal hentes hos bl.a. fonde, amtet har på sit budget afsat 30 millioner kroner, en årlig besparelse på tre millioner kroner skal finansiere de sidste 30. Det bliver nævnt, men det er ikke hovedargumentet, når Kasper Wilton skal forklare, hvorfor han brænder for projektet, selv om det vil reducere antallet af scener fra fem til tre og antallet af tilskuerpladser med 210. »Det ville være idioti at påstå, at projektet ikke vil ændre haven, men det bliver ikke til det værre. Den er nedslidt og grim og befolkes hovedsagelig af narkomaner og ældre tanter. Byen er for beskeden, der sker for lidt, og den er ved at blive kørt bagud. Derfor er vi nødt til at tænke konkret og praktisk, vi har en pligt til at forsøge at være metropol, og med udvidelsen af teatret kan vi skabe et kulturelt kraftcenter, der kan tilføre parken og byen mere liv. Vi skal gøre Odense til en blomstrende kulturby«. »En sidegevinst er, at vi samler teatrets arbejdsgange og kan få bedre kvalitet for færre penge. Vi får mulighed for at skabe nyt liv med cafeen og restauranten«. Fredning er på tale På et enkelt punkt bliver Kasper Wilton ikke sagt imod. Haven trænger til at blive rettet op, men det er et kommunalt problem, ligesom det i sidste ende er et kommunalt anliggende, om det skal ske med et nyt teater. I givet fald kræver det en ændring af kommuneplanen, og bliver den gennemført efter den første runde, skal der udarbejdes en ny lokalplan, som også skal sendes til offentlig høring. Med Socialdemokratiet og Venstre som frontløbere tegner der sig i byrådet noget, der kunne ligne et flertal, men det er en sag, der kan trække zigzaglinjer gennem partierne. Danmarks Naturfredningsforening har ikke afgjort, om den vil rejse en fredningssag for området. Kommer lokalplanen vil Kulturarvsstyrelsen ifølge arkitekt Lisbeth Brorsen se på, om teaterudvidelsen lægger sig så tæt på det fredede slot, at styrelsen vil bruge sin ret til at nedlægge veto mod projektet. Det kan i givet fald komme til forhandling med miljøministeren og dermed gennemhulle amtet og teatrets tidsplan og store ambition om at have ombygningen klar i april 2005 til 200-året for H.C. Andersens fødsel. Og jo, den nye scene skal, hvis det kommer så vidt, opkaldes efter digteren.