For tre søstre fra Århus kan en retssag ved Vestre Landsret om guldaldermaleren J.C. Dahls 'Frederiksborg Slot i Måneskin' munde ud i det helt store antiklimaks. Sagen er på dagsordenen tirsdag, onsdag og torsdag i den kommende uge, hvor landsretten skal afgøre en tvist mellem søstrene og den danske stat om, hvem der er den rette ejer af maleriet. Dermed skrives et nyt kapitel i historien om et af danmarkshistoriens mest omtalte malerisager. Det er søstrene selv, der har gjort kunstværket til en sag for domstolene. Efter at have arvet maleriet af deres far satte de det i 1999 til salg for småpenge på en auktion. De har anlagt en erstatningssag mod auktionshuset, fordi husets kunsteksperter ikke opdagede, at ophavsmanden var en kendt guldaldermaler, og at maleriet derfor var millioner af kroner værd. Det var også søstrene selv, der oprindelig tog kontakt til statens advokat, kammeradvokaten, for at sikre sig at staten ikke ville gøre krav på maleriet. Det skete, fordi erstatningskravet havde fået auktionshuset - Crafoord, Nellemann & Thomsen i Århus - til at så tvivl om, hvem der egentlig var den rette ejer. Stik imod søstrenes forventning konkluderede kammeradvokaten, at 'Frederiksborg Slot i Måneskin' var en del af inventaret på det tidligere tyskejede Kalø Gods, som blev konfiskeret efter Anden Verdenskrig. Og på statens vegne har miljøminister Hans Christian Schmidt (V) derfor valgt at stævne de tre søstre for at få tilkendt ejerskabet over det næsten 200 år gamle maleri. Dermed har sagen taget en meget overraskende og ubehagelig drejning for søstrene, der ikke har ønsket at udtale sig før retssagen. Hvis de taber, skal de aflevere de 52.000 kroner, de fik ud af auktionssalget for fire år siden, i den danske statskasse. Men for de tre kvinder er det også familiens ære, der står på spil. De kan se frem til en retssag, hvor der vil blive sået tvivl om deres fars hæderlighed. »Ikke noget særligt« Faderen, Oluf Thygesen, var ansat på Kalø Gods i over 50 år. Snavset og uden synlig signatur hang 'Frederiksborg Slot i Måneskin' på væggen i hans embedsbolig, og den tidligere godsinspektør tog maleriet med sig, da han i 1980 gik på pension og flyttede fra godset. Hverken Oluf Thygesen eller hans døtre havde nogen anelse om, at det var den norske guldaldermaler J.C. Dahl, der havde malet det. »For os var det et maleri som alle andre. Jeg ved ikke, hvorfra min far havde fået det, men han betragtede det ikke som noget særligt«, har den ene af søstrene, Birgit Kristiansen, tidligere udtalt til Politiken. En inventarliste fra 1933 viser, at maleriet var en del af inventaret på Kalø Gods i 1933. Dengang var godset ejet af den tyske baron von Jenisch, der brugte det som ferieresidens. Det er i dag søstrenes opfattelse, at den tyske baron forærede maleriet til deres far, sandsynligvis i forbindelse med forældrenes bryllup i midten af 30'erne. Men det afviser kammeradvokaten, der blandt andet vil bruge udtalelsen til Politiken, om at Oluf Thygesen ikke betragtede Dahl-maleriet som »noget særligt«, som en del af sit bevismateriale. Desuden har kammeradvokaten været i kontakt med baron Johan-Christian von Jenisch. Han er søn af den tidligere ejer af Kalø Gods og holder til på et familiegods i det nordlige Tyskland. Von Jenisch er en ældre mand og ønsker ikke at møde op som vidne i Vestre Landsret. Men i et svarbrev til kammeradvokaten skriver den tyske baron: »Jeg kan ikke forestille mig, at der nogensinde er blevet foræret et maleri til en medarbejder, heller ikke til en ganske særlig lejlighed, såsom et bryllup, og da slet ikke det maleri af J.C. Dahl, hvor Frederiksborg Slot er afbildet, som De nævner i Deres brev. Vores familie omgikkes med den kongelige familie, og medlemmerne af det kongelige hus var gentagne gange på besøg på Kalø Gods. Derfor er det ganske enkelt utænkeligt for mig, at et maleri, hvor det kongelige slot er afbildet, skulle være blevet foræret væk«. Erhvervsadvokat Hans Erik Steffensen, der repræsenterer de tre søstre, kræver, at brevet fra von Jenisch ikke bliver inddraget i retssagen, fordi der ikke bliver lejlighed til at stille spørgsmål til baronen. Hans Erik Steffensen mener, at den danske stats krav om at få retten over maleriet er baseret på et synspunkt om »omvendt bevisbyrde, gisninger og antagelser«. Og om det er staten eller søstrene, der har bevisbyrden, bliver da også et af de helt afgørende spørgsmål for retten at afgøre. Søstrene har hidtil ikke kunnet fremlægge bevis for, at deres far har fået maleriet på lovlig vis. Men staten står også uden konkrete beviser for, at der er foregået noget ulovligt. Vestre Landsret har udskudt retssagen en gang for at give kammeradvokaten tid til at gå i Rigsarkivet. Her håbede statens advokat at finde konfiskationslister, der kunne dokumentere, at 'Frederiksborg Slot i Måneskin' var en del af det godsinventar, der blev overtaget af den danske stat efter Anden Verdenskrig. Men det lykkedes ikke. Hvis de tre søstre vinder retssagen, kan de gå videre med deres erstatningskrav imod auktionshuset Crafoord Nellemann & Thomsen. Men da auktionshuset gik konkurs sidste år, kan de i bedste fald blive endnu et navn på en lang kreditorliste. Hvis staten trækker sig sejrrigt ud af sagen, bliver næste opgave at finde ud af, hvor J.C. Dahl-maleriet befinder sig i dag. »Retssagen drejer sig om at få afklaret, hvem der ejer maleriet. Hvis vi vinder, så vil vi have det. Derfor skal vi finde ud af, hvor maleriet er i dag. Hvordan det skal ske, må vi vende tilbage til«, siger Jens Peter Simonsen, der er vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, som administrerer de statsejede godser. Som tidligere beskrevet i Politiken har maleriet ført en omtumlet tilværelse, siden de århusianske søstre satte det på auktion. Det blev købt af en københavnsk kunsthandler, som solgte det videre til en engelsk kollega, der fik maleriet renset og hurtigt satte det til salg hos Ellekilde Auktionshus i København. Under mystiske omstændigheder opnåede det her et rekordstort hammerslag på 6,5 millioner kroner. Køber var et amerikansk firma, der imidlertid agerede mellemmænd for den danske tøjbaron og kunstsamler, Klaus Helmersen. Siden har maleriet igen skiftet ejer, og kun få ved, hvor det i dag hænger. Én af dem er den britiske kunsthandler, Timothy Bathurst. På spørgsmålet om, hvorvidt han vil hjælpe den danske stat med at finde frem til maleriet, sagde han for knap et år siden: »De bliver nødt til at spørge mig først. Om jeg så vil hjælpe, vil jeg beslutte mig for til den tid. Når folk spørger mig, plejer jeg altid at forsøge at hjælpe, men jeg synes lige, at vi skal vente og se, hvad retten siger«.