0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man gjorde drenge fortræd

Chokerende film om katolsk opdragelsesskole blev præsenteret i går i København af instruktøren Aisling Walsh og skuespilleren Aidan Quinn.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Instruktøren Aisling Walshs film 'Drengene fra Skt. Judes' er ikke for sarte sjæle. Beretningen om en katolsk opdragelsesskole i 1930'ernes Irland er en barsk skildring af både fysisk og seksuelt misbrug af forsvarsløse drenge i alderen 12-15 år udført af sadistiske, religiøse fanatikere.

Filmen har normalt dansk premiere på fredag, men deltager i konkurrencen om Den Gyldne Svane på Copenhagen International Film Festival, og i den anledning gæstede Aisling Walsh og skuespilleren Aidan Quinn i går København. Aidan Quinn, bl.a. kendt for film som 'Legends of the Fall', 'The Mission' og 'Michael Collins', spiller en lærer, der intetanende om grusomhederne lader sig ansætte på skolen.

I Politikens Foredragssal, der under festivalen fungerer som publikumscentrum, var intervieweren Kim Skottes indledende spørgsmål det, som alle vil have på læben, når de har set filmen. Kan det virkelig være rigtig, at filmen er baseret på virkelige hændelser? Har der fundet så grov en mishandling sted af børn?

Aisling Walsh: »Jeg har ikke overdrevet noget som helst. Hvad man ser i filmen, er også sket i virkeligheden. Jeg ved godt, at folk forbavses og ikke kan tro på det. Men det er sandheden. Skolerne eksisterede i 100 år og de sidste blev først lukket i starten af 1990'erne. Der døde drenge som følge af mishandling på disse skoler. Læreren i filmen kæmpede først mod fascismen i Spanien, men opdager, at han også skal kæmpe mod fascisme på skolen. Filmen bygger på en bog af Patrick Gavin, der selv har gået på en af disse skoler«.

Hvordan forberedte du dig på rollen som den 'gode' lærer?

Aidan Quinn: »Alle har vist i deres skoleliv haft to eller tre gode lærere. Min far var lærer og havde det job, der er det mest underbetalte og undervurderede i verden. Min karakter i filmen en ingen helgen, men er forud for sin tid og fandt ud af, at han også på skolen måtte kæmpe mod fascismen«.

Havde du svært ved at sætte dig ind i, hvor grusomt forholdene var dengang?

Aidan Quinn: »Nej, egentlig ikke. Selv i dag er medierne jo fyldte med beretninger om katolske institutioner, hvor der foregår overgreb både fysisk og seksuelt af børn og unge. Og fra min egen skoletid på en katolsk skole i Irland kan jeg huske, at jeg blevet advaret imod tre af de fire brødre, der underviste. Den ene var sadist, de to andre pædofile og så var der kun en normal tilbage. Han var til gengæld en superskøn lærer. Desuden havde jeg også i min forberedelser til rollen god gavn af samtaler med en række ældre, der har været elever på disse skoler. Det var tydeligt pinagtigt for dem at fortælle om deres oplevelser, men jeg fornemmede også deres harme og vrede, og det gav mig stor inspiration«.

Der findes hårde skoler overalt i verden, men er der noget specielt med Irland. Vi har fået flere film om disse problemer, senest Peter Mullans 'Magdalene Søstrene?

Aisling Walsh: »Jeg ved ikke, om der er noget specielt med Irland, men det er altid farligt, når der findes lukkede systemer, hvor ingen kan kontrollere, hvad der sker. Staten og kirken gik sammen på den måde, at staten forsynede skolerne med elever. Den største skole havde 800 elever, men kun otte katolske brødre til at undervise. De var ikke lærere, men vogtere af et fængsel for børn. Men staten og kirken var en magtfuld alliance, som ingen turde sætte sig op imod, før indtil for nylig. Da først nogen trådte frem med grufulde beretninger, fulgte mange flere efter, og jeg håber da også, at min film vil skabe mere debat i Irland. Disse fornedrelser af børn må aldrig kunne gentages. Min film handler også om, at man skal kæmpe og sætte noget på spil for det, man tror på. Og problemet med autoriteter, der har nok i sig selv og lukker af for offentligheden, kender vi jo desværre også til i dagens samfund«.

Du har haft svært ved at finansiere filmen?

Aisling Walsh:»Jeg mener, at jeg fortæller en universel historie, som alle på et eller andet plan kan relatere til, men Irland er et så lille et land, at der ikke er økonomiske ressourcer nok til at bekoste en sådan film. Det har derfor været nødvendigt at skaffe penge fra andre lande, bl.a. Danmark og Spanien«.

Ja, vi kan se, at den danske skuespiller Claus Bue har fået rollen som biskop! Er der ikke en risiko for, at filmene bliver en usmagelig euro-budding?

Aisling Walsh: »Jeg har ikke følt det sådan. Vi er vant til at arbejde på denne måde, men det er tidkrævende«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere