I et år havde den amerikanske sangskriver Warren Zevon lægernes ord for, at han led af uhelbredelig lungekræft. Søndag eftermiddag vågnede han ikke fra sin middagslur i sit hjem i Californien. Det er trist, at Warren Zevon kun blev 56 år, og at han ikke kommer til at komponere flere af de voldsomme eller blide, satiriske eller åbenhjertige rocksange, der gjorde ham respekteret af fans og kollegaer fra midten af 1970'erne og frem til i dag. Men selv har han i det seneste år omtalt sin egen nært forestående død med det usentimentale vid, der altid har præget hans sangskrivning. Har levet to liv »Jeg har allerede levet to liv. Jeg blev en vild, skør, Jim Morrison-agtig rockstjernetype, og jeg blev en ædru far i 18 år. Jeg kan umuligt klage«, sagde han sidste efterår til magasinet Billboard. Warren Zevon indspillede 14 album i løbet af 34 år. Med undtagelse af pladen 'Excitable Boy' med hittet 'Werewolves of London' (1978) stod det økonomiske afkast af hans arbejde i paradoksal kontrast til det kunstneriske. Denne her klassisk uddannede pianist var noget af det bedst begavede, som kom ud af Californiens rare rockscene i første halvdel af 1970'erne. Han var en både tyndhudet og hårdhudet poet med en ætsende morbid humor og en erkendt dødsangst af de svære. Han kunne skrive barske musikalske noveller om ludere og lommetyve og folk, der var lige så besat af våben, som han selv var det i alle de år, hvor han drak hårdt og røg til. Og samtidig kunne han - også inden han blev sober - skrive sange, som er renset for sarkasme. Måske var hans sangskrivning både for vild og for ærlig for det store, pladekøbende publikum. Da han i 1987 havde det meste af R.E.M. med som musikere på albummet 'Sentimental Hygiene', voksede interessen for ham ganske vist en overgang. Men da han i 2000 og 2002 udgav pladerne med de forudseende titler 'Life'll Kill Ya' og 'My Ride's Here' på et lille, uafhængigt selskab, var reaktionen minimal. Zevon var vist for øvrigt ligeglad. I hvert fald har vennen Jackson Browne fortalt, at han på et tidspunkt måtte overtales til at udgive sange igen. Oprindelig havde Zevon indsunget nogle numre på kassettebånd for sin egen skyld. Så han kunne sidde i bilen og lytte til sin egen porøse baryton, der kastede skygger af liv gennem sprækkerne. Sidste album på vej 15. september udkommer Warren Zevons sidste album, 'The Wind', i Europa. I USA var cd'en allerede i handlen 26. august. Da Warren Zevon døde, lå han for første gang siden 1978 på salgshitlistens top 20. Det bitre, men også meget menneskelige er, at købelysten skyldes massiv (medie)interesse for mandens kræftsygdom og hans sammenspil med beundrere og venner som Bruce Springsteen, Jackson Browne, Dwight Yoakam, Billy Bob Thornton, Don Henley og Emmylou Harris. Det vidunderlige er, at Warren Zevons sidste album ikke er en sentimental historie om at skulle dø. 'The Wind' er rørende og robuste sange om livet. Rigtige Zevonsange.