Kiks har det med at knække, men i stedet for bare at affinde sig med det og tage en anden har et hold forskere fra Loughborough University i England fundet ud af årsagen. Ved hjælp af en særlig teknik, 'speckle interferometri', kan man nu opdage selv meget små overfladerevner i kiks, og dermed forudse brud, længe før ændringerne i kiksens struktur kan ses med det blotte øje. Forskere bagte kiks Det undrede forskerne, hvorfor der optræder revner og dermed risiko for krummedannelse i kiks allerede få timer efter, at bagværket er kommet ud af ovnen. Det er et problem for fabrikkerne og detailhandelen, fordi kunderne tror, at kiksene er blevet behandlet hårdhændet og derfor lader varen ligge på hylden. Desuden er det er irritationsmoment, hvis kiksene viser sig skrøbelige, når kunderne skal nyde dem til teen. Forskerne i England stod selv for deres testbagværk. De brugte en gængs type dej, og de 1,3 mm tykke kiks blev først bagt i 75 sekunder ved 149 grader og derefter 75 sekunder ved 227 grader. Der blev brugt en ovn af den type, der normalt bruges i industrien, hvor kiksene føres gennem ovnen på et bånd. Kiksene blev derefter monteret i prøveanlægget, mens de stadig var rygende varme. Spændinger i kiks I sin grundform er den anvendte måleteknik relativt enkel: En lysstråle sendes ind i et prisme og brydes i to stråler. Den ene stråle blev sendt mod en nybagt kiks som såkaldt referencestråle, og den anden tjente som såkaldt objektstråle. Med et kamera sammenlignedes det lys, som de to stråler kastede tilbage. Forskerne opdagede, at når en kiks kommer ud af ovnen og køler af, optager den fugtighed i kanten, hvorimod den tørrer midtpå. Dermed opstår der spændinger, og selv små stød får den til at knække. Fabrikkerne kan bruge forskningsresultaterne til at styre temperatur og fugtighed mere præcist og dermed få færre skrøbelige kiks. »Man kan på den måde opdage meget små forskydninger i kiksenes plan. Ændringerne i overfladen behøver ikke at være mere end en tusindedel millimeter. Og samtidig er der den fordel ved interferometri-teknikken, at man kan måle på et helt objekt på samme tid«, siger lektor på Odense Teknikum Søren Hassing, der har arbejdet med samme type interferometri som forskerne i Loughborough. »Det er en god teknik, som kan bruges på en række områder. Man kan for eksempel opdage revnedannelser i kalkmalerier, eller man kan undersøge batterier til pacemakere og finde ud af, om der er risiko for, at batterierne kan blive utætte«, forklarer Søren Hassing.