Det stod skrevet i stjernerne, at hun skulle være sammen med Danmarks popprins, Jørgen de Mylius. Hun havde læst det på himlen, og hvis hun bare blev ved med at fortælle ham det, skulle han nok forstå det en dag. Gennem fire år forsøgte hun. Først fra tilskuerpladsen til hans tv- og radioproduktioner. Hun passede ham op bagefter og begyndte at snakke med ham. Så begyndte hun at tage med ham på turné. Dukkede op i Jylland, hvis han optrådte, og skrev store bunker breve til ham. Mærkelige breve med billeder af sig selv. Hun slog følge med ham, når han gik til købmanden, og sludrede med ham om, hvilken mad de skulle have i aften. Som om de var kærester. Fanatiske fans Jørgen de Mylius havde fået selskab af en stalker, det engelske udtryk for en fan, der på fanatisk vis forfølger sit idol. Stalking er et begreb, som kendte verden over har stiftet bekendtskab med, og det eksisterer også i Danmark. Forfølgelserne kan være både fredelige og voldelige. Fælles er dog, at personen på en eller anden måde er syg. Den kvinde, der fulgte efter Jørgen de Mylius, havde gået til psykolog i mange år. Det opdagede han først meget senere, fordi han aldrig indlod sig på at snakke med hende, i stedet fulgte han ubevidst det råd, psykologer giver til forfulgte folk: at ignorere forfølgeren. Det er det eneste nej, de forstår. Kogte over Kun en enkelt gang gik det galt. Det var på Dyrehavsbakken, kvinden løb efter Jørgen de Mylius, mens hun snakkede højlydt om et eller andet løfte, han havde brudt. Han havde travlt, var stresset over at skulle nå en færge. Og kogte over. »Jeg råbte ad hende, da hun greb fat i min arm. I dag fortryder jeg det, men det var så frustrerende, at hun hele tiden var der og snakkede til mig. Folk på Dyrehavsbakken må helt sikkert have set mig som den onde og hende som staklen«, siger Jørgen de Mylius. Flyttede ind i sommerhuset Trods optrinnet lod kvinden sig ikke afskrække. Hun blev ved med at sende breve, hvor hun skrev alle mulige almindeligheder, som om de havde kendt hinanden altid. En sommer fandt hun ud af, hvor han havde sommerhus, og så flyttede hun derop. Hun camperede på Jørgen de Mylius' terrasse og hængte børnetøj op på en snor. »Hun legede, at vi havde børn sammen. Jeg fik politiet til at smide hende ud, men hun kom jo bare tilbage, og betjentene kunne ikke blive ved med at køre til mit sommerhus«. Så længe kvinden ikke opførte sig truende, var der intet, den efterhånden ret utålmodige Jørgen de Mylius kunne gøre. Derfor begyndte han at læse hendes breve for at se, om hun ikke truede ham lidt. Et eller andet sted. Men han fandt intet i den retning, kun elskværdige, søde og kærlige sætninger fra en kvinde, der oprigtigt troede, at hun var hans kæreste. »Det er din kone« Den amerikanske psykiater Doreen Orion er forfatter til bogen 'I know you really love me', som handler om stalking. Hun har læst et hav af undersøgelser omkring emnet og er selv blevet forfulgt af en af sine egne kvindelige patienter. Doreen Orion står bag hjemmesiden 'antistalking.com', der giver råd til ofre for fanatiske forfølgelser. Den kvinde, der forfulgte Jørgen de Mylius, passer til hendes beskrivelse af en desillusioneret forfølger: »Den type forfølger har ofte haft ingen eller næsten ingen kontakt med deres idoler, og de lider tit af en psykisk sygdom. De tror, at de på en eller anden måde hører sammen med den kendte, at den kendte elsker dem, selv om de ikke kender hinanden«. Jørgen de Mylius' stalker indstillede først jagten, da han fandt ud af, at hun gik til psykolog. Psykologen sendte på Jørgen de Mylius' opfordring et brev til politiet, som til sidst tog en snak med kvinden. Hun forsvandt af sig selv, og forfølgelsen blev aldrig voldelig. Mødte hos Khader med kniv Anderledes dramatisk udviklede det sig for politikeren Naser Khader, der blev forfulgt af en kvindelig fan. En dag dukkede hun op med en kniv på hans kontor. Forud for det havde kvinden forfulgt ham i over to år. I starten sad hun på forreste række til det radikale folketingsmedlemsforedrag. Til at begynde med var han høflig, når hun opsøgte ham i pauserne, men efter noget tid blev emnerne mere personlige. Hun ville snakke om kærligheden og gik ofte ud fra, at de faktisk allerede var et par. Naser Khader forstod dog først rigtig, hvor galt fat det var, da han blev ringet op af den lukkede afdeling. »De sagde, at min kone ønskede at tale med mig, men jeg forklarede, at jeg ikke havde nogen kone. Jeg tog røret, og hun bad mig om at se efter børnene, at give dem mad og den slags. Hun snakkede til mig, som om vi havde været gift i tyve år«, fortæller Naser Khader. Ringede til politiet Han kunne ikke lide at ignorere kvinden. I stedet forsøgte han at fortælle hende, at han ikke var interesseret, når hun for eksempel ringede for at skælde ud over, at han ikke var kommet hjem til aftensmad dagen før. Hans forsøg virkede ikke. En dag mødte kvinden op på Naser Khaders kontor med en kniv i hånden. På det tidspunkt var hans far lige død, og han bad om, at hun gik igen. »Du ender ved siden af ham«, var kvindens svar. Så ringede han til politiet, der efter et stykke tid gav kvinden et tilhold. Efterfølgende fortalte hun ham, at hun først ville holde op med at forfølge ham, den dag han holdt op med at vise sig på tv. Efter dette hørte forfølgelserne op. Naser Khader har aldrig fundet ud af præcis hvorfor, men han har aldrig siden hørt fra kvinden Syge typer DR's personaleblad, DRåben, skrev i september, at flere af DR's studieværterhar oplevet at blive forfulgt. I TV-Byen findes derfor et beredskab, der tager sig af de fanatiske forfølgelser. Sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund vil ikke udtale sig om, hvor mange kendte ansigter der er blevet forfulgt at fanatiske fans, men han erkender, at DR har været alt for dårlig til at informere om, at der findes et beredskab, der tager sig af den ubehagelige form for kontakter. Jørgen de Mylius vidste det i hvert fald ikke. Det gjorde Camilla Miehe-Renard, der er vært på 19direkte, heller ikke. Hun har aldrig stået ansigt til ansigt med en stalker, men hun har flere gange modtaget breve af den slags, der kræver en dyb indånding. »Gennem tiden har der været syge typer, der har sendt mange på hinanden følgende breve. Truende eller mærkelige. I starten var det meget væmmeligt. Jeg ved, at når der kommer en tyk konvolut, er det enten en, der er kommet i klemme i systemet og har sendt alle sagsakterne med. Eller også er det en af de ubehagelige«, fortæller hun. Gemte brave I starten gemte Camilla Miehe-Renard brevene, for hvis der nu skulle ske hende noget, var de jo bevis. »Men de lå nede i skuffen og spredte en dårlig stemning. Og jeg fik det mærkeligt: Hvorfor er det lige mig, de sender breve til?«. Forfølgerne kom heldigvis aldrig tættere på end i postkassen. På TV 2 kender sikkerhedschef Anni Getz også til de fans, der går for tæt på. Studieværten Lotte Thor Jensen fik i lang tid mail fra en person, der gik fra at være beundrende til mere og mere mærkelig. »Til sidst tog jeg kontakt til personen og fortalte ham, at hvis han ikke holdt op, ville vi kontakte politiet. Han skrev et par mail mere, og så holdt han op«, siger Anne Getz. Hun har selv oplevet andre eksempler, for eksempel en skizofren person, der mente, at Morten Stig Christensen og Jes Dorph-Petersen stjal hans tanker. Men han opsøgte kun TV 2 en enkelt gang, hvor han alligevel ikke turde gå længere end til trappen. Ugift og usocial I Danmark ved man ikke, hvor mange mennesker der bliver udsat for stalking. I en undersøgelse lavet af et forskningsinstitut under det amerikanske justitsministerium konkluderes det, at otte procent af amerikanske kvinder og to procent af amerikanske mænd hvert år udsættes for stalking. Det svarer til 1,4 millioner amerikanere. I dette tal medregnes også dem, der forfølges af den intime stalker - eksempelvis en ekskæreste, der ikke vil give slip. Den desillusionerede type, der kaster sin kærlighed på et kendt ansigt, beskriver Doreen Orion som en ugift og usocial ener, der ikke er i stand til at have et tæt forhold til andre mennesker. »De har sjældent kærester og har haft meget få tætte forhold. Eftersom de frygter de tætte relationer, vælger de ofte at forelske sig i folk, der på den ene eller anden måde er uopnåelige. Deres barndom har ofte været præget af mindreværd, og derfor vælger de mennesker, der på en eller anden måde har en høj social status, som for eksempel berømtheder. Som om stalkeren tænker: Hvis han kan elske mig, er jeg god nok. Massivt problem i USA Stalkeren kan holde ved i mange år, og det nytter ikke noget at begynde at diskutere med vedkommende. Den eneste måde at slippe fri er ved at ignorere personen. »Når ofret siger nej, rationaliserer stalkeren det ved at tænke: Hendes mand tvang hende til det, eller hendes agent mener, at det er dårligt for hendes karriere, men i virkeligheden elsker hun mig. Derfor er det vigtigt ikke at have nogen kontakt med forfølgeren og at ignorere vedkommende«, skriver Doreen Orion på sin hjemmeside 'antistalking.com'. Problemet er ikke lige så omfattende herhjemme som i USA, fortæller socialpsykolog Sven Mørch fra Københavns Universitet. Men samme tilstande er så småt på vej til Danmark: »Medierne forandrer sig kolossalt meget for tiden og skaber idoler i højere grad end tidligere. I Danmark er det endnu ikke så slemt som for eksempel i USA, men udviklingen er på vej«, siger Sven Mørch. Nye værdier For at forklare baggrunden for de fanatiske forfølgelser peger han på, at medierne i dag fungerer, som om man er part i det hele. Folks egen dagligstue er en del af studiet, man kan ringe ind til studieværterne, som man er på fornavn med. Samtidig har værdierne i samfundet ændret sig. »Hvor man tidligere havde nogle bestemte forpligtelser, for eksempel som mor i en familie, hvor man lavede mad og gjorde rent, er det i dag op til den enkelte at konstruere meningsfuldhed i forhold til kæresten og børnene, på de præmisser man selv er interesseret i. Fordi man ikke læner sig op ad traditionen og historien«, siger Sven Mørch. Når stalking bliver et fænomen, er det, fordi den verden, man skaber, først og fremmest baserer sig på følelserne. Man kaster følelser over på idolerne, ligesom de var familie. Som Sven Mørch siger: »Stalkingproblemet handler om, at man forholder sig følelsesmæssigt til dem, der faktisk er fremmede. Så er der ikke noget mærkeligt i, at du vil efterstræbe dine idoler - at du gerne vil tæt på«.