Præcist kl. 15.32 lørdag brød Sky Radio Danmarks Radios 80-årige monopol på landsdækkende radionyheder. Det skete, da 'mr. News', Steen Bostrup, læste radiostationens første nyhedsudsendelse op, efter at kulturminister Brian Mikkelsen (K) og sangeren Erann DD havde trykket på knappen, der officielt indledte stationens udsendelser. Og historien vil formentlig tilgive, at den første nyhedsudsendelse nærmest var et reklamespot, der kun handlede om én ting: Sky Radio. »Det her betyder ikke bare, at lytterne i hele landet får lov til at høre Sky Radio. Nu skærpes konkurrencen nemlig, og det vil medføre, at alle bliver bedre«, siger Sky Radios administrerende direktør, Kasper Krüger. Brian Mikkelsen håber på kvalitet Kulturminister Brian Mikkelsen (K) erklærede, at de dage, hvor man nærmest skulle lytte i smug, hvis man ville høre andet end Danmarks Radio, nu er ovre. »Kritikerne har ment, at konkurrencen ville betyde, at alle radiostationerne vil køre efter laveste fællesnævner. Det tror jeg ikke på. Konkurrencen tvinger radiostationerne til at lave det, som folk vil høre. Det kan vi vel dårligt være kede af. Alt andet vil være udtryk for en formynderisk 70'er tankegang«, siger Brian Mikkelsen, der dog samtidigt udtrykte håb om, at Sky Radio med tiden vil brede sig lidt mere i den seriøse afdeling.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce