Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har udskudt de helt frie priser på bogmarkedet i to år. Mindst. Det ligger klart før en forespørgselsdebat om de danske bogpriser i Folketinget. Forud for debatten, der er ønsket af SF, har kulturminister Brian Mikkelsen på forhånd sikret sig et politisk flertal for, at den nuværende ordning på det danske bogmarked kan fortsætte til og med 2005. Det betyder, at forlagene stadig selv kan bestemme, om en bog skal have fast eller fri pris ved udgivelsen. Stopper for liberalisering Med sit overraskende initiativ sætter Brian Mikkelsen også en effektiv stopper for Konkurrencestyrelsens planer om en yderligere liberalisering af bogmarkedet allerede fra 2004. »Vi nedsætter et udvalg, som skal se på de europæiske prisordninger på bogområdet. Udvalget skal også se på de forskellige støtteordninger, for der er en masse forestillinger om, hvad det vil betyde, hvis vi får frie priser. Der er forskellige ordninger. England har frie priser. Tyskland har faste priser. Sverige har frie priser, men nedsat bogmoms, mens man i Norge giver udgivelsesstøtte til forlagene. Vi må undersøge, hvilke konsekvenser de enkelte ordninger har. Derudover skal udvalget komme med forslag til nye liberaliseringer af bogmarkedet. Vi skal balancere det kulturpolitiske og det konkurrencepolitiske, for vi skal jo også undgå, at bogen overlever på grund af statsstøtte«, siger Brian Mikkelsen. I næste måned skal Konkurrencerådet tage stilling til en indstilling fra Konkurrencestyrelsen, som ventes at foreslå yderligere liberaliseringer - her og nu - af det danske bogmarked. Kulturministeren siger, at han allerede har talt med et folketingsflertal om, hvad man skal gøre, hvis Konkurrencerådet vælger at overhøre politikernes ønske om et forlænget udvalgsarbejde. Klart signal »Jeg går ud fra, at man lytter i både Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet. Vores initiativ er et signal til hele omverdenen om, at vi gerne vil have friere priser, men at vi også vil have tid til at tænke os om«, siger Brian Mikkelsen, som især er bange for, hvad helt frie priser vil betyde for den mindre salgbare del af dansk litteratur. Supermarkeder ærgrer sig I Konkurrencestyrelsen har man ikke umiddelbart nogen kommentarer til politikernes nye udmelding om bogpriserne, men de danske supermarkeder ærgrer sig over, at de frie priser ikke kommer her og nu. Brian Mikkelsens forslag om et udvalgsarbejde på to år er imidlertid en foreløbig sejr for store dele af den øvrige branche, forfattere, boghandlere og forlæggere, der længe har været fortalere for at beholde den nuværende prisordning. Bonnier-forlagene, som allerede har indført de frie priser, mener imidlertid, at frie priser dels vil være en fordel for bogsalget, dels vil vise hvilken del af litteraturen, der har behov for støtte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








