Hemmings - Indbegrebet af tresserhip

Lyt til artiklen

David Hemmings, den engelske skuespiller der døde onsdag i en alder af 62, var indbegrebet af hip i Swingin' London i 60'erne. Hans evindelige morgenhår, hans isblå øjne og drengede fysiognomi - og ikke mindst hans smag for mild avantgarde. Han spillede hovedrollen som den mondæne modefotograf, der langsomt får øje på, hvad der ligner et mord i forstørrelsen af sine billeder fra parken, i Michelangelo Antonionis 'Blow-Up' (1966), og straks, året efter, var han Mordred, kong Arthurs destruktive utilpassede bastardsøn i Joshua Logans filmatisering af musicalen 'Camelot'. Men faktisk var David Hemmings et navn inden for kunstverdenen længe inden. Nationalkomponisten Benjamin Britten skrev rollen som Miles i sin opera 'Skruen strammes' til drengesopranen David i 1954, fire år efter hans debut med English Opera Group. Han afslog Brittens tilbud om at sende ham til Firenze og studere til at blive tenor, og efter at have studeret akvarelmaling ved Epsom School of Art har han sin første udstilling i en alder af 15. Skiftede karrierer Han skifter mellem karrierer som filmskuespiller og natklubsanger. Med 'Blow-Up' var han med ét verdensberømt, også selv om »jeg ikke havde en anelse om, hvad filmen handlede om - den var fuldstændig uforståelig, men jeg elskede Antonioni«. Hemmings' chic filmpersona blev bekræftet i Roger Vadims trivikulturelle 'Barbarella' (1968), hvor han, i rollen som Dildano, og Jane Fonda i en berømt scene bringer hinanden til orgasme ved at trippe i syre og sætte fingerspidserne mod hinanden. David Hemmings debuterede som instruktør i 1972 med 'Running Scared' og fulgte den i 1979 op med den aldeles rædsomme 'Just a Gigolo' med David Bowie og Marlene Dietrich. Fra midt i 70'erne, da skuespillerkarrieren var stagneret, iscenesatte han, ifølge egne udregninger, 250 afsnit af amerikanske tv-serier, og han stod kun foran kameraet, hvis budgettet ikke tillod, at man fløj en anden skuespiller ind. Færdig med sidste scene Først i 2000, som Cassius i Ridley Scotts 'Gladiator', fik Hemmings en slags comeback, og i 2001 fyldte han lærredet ud i dramatisk storform som den mest forbitrede af de fire ældre mænd i hovedrollerne i Fred Schepisis følsomme filmatisering af Graham Swifts roman om de tre gamle venner, der på vej mod havet for at sprede Michael Caines aske ud over vandene. Siden medvirkede han i 'Gangs of New York' og 'Det hemmelighedsfulde selskab'. Hemmings var netop i onsdags blevet færdig med sin sidste scene i en ny film, 'Samantha's Child', da han fik et hjertetilfælde i sin garderobe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her