De fleste ulogiske fænomener har en forklaring. Og nogle gange koster forklaringen 53 millioner kroner. »53 millioner kroner er da utroligt billigt!«, er generaldirektørens første spontane kommentar, da han bliver spurgt om prisen for at administrere og inddrive licensen. DR's øverste mand, Christian Nissen, mener, at de mange millioner kroner, det koster at holde licensen ude af skattesystemet, »er rasende godt givet ud«. »Hele ideen med licensen er, at vi selv kan opkræve penge fra borgerne, uafhængigt af hvordan de politiske vinde blæser. På den måde sikrer man, at DR's programpolitik ikke bliver påvirket af det siddende flertal i Folketinget«, siger Christian Nissen. Vil have sikkerhed for pengeneMen det er jo også politikerne, der bestemmer, hvem der må opkræve licens, og hvor stor den må være? »Der er i praksis stor forskel på, om licensen fastlægges hver fjerde år i medieforliget, eller hvert år ved finanslovsforhandlingerne. Jeg har selv arbejdet fire år i Finansministeriet, og jeg ved godt, hvordan tingene bliver forhandlet på plads i nattetimerne op til finansloven. Der kan ske både det ene og det andet«, siger Christian Nissen. På flere områder, for eksempel forsvarsområdet, indgår Folketinget rammeaftaler, der sjældent bliver brudt, om at give et fast beløb over typisk tre eller fem år. Men det er ifølge Christian Nissen ikke sikkerhed nok. »Jeg ville have svært ved at afvise, at en public service-station på finansloven kan undgå at lave selvcensur, og måske tage kontroversielle programmer af sendefladen op til finanslovsforhandlingerne«. Ingen specielt retfærdig ordningMange mennesker oplever sikkert licensen som en slags ekstra skat. Men hvorfor skal den ikke være indkomstreguleret, som skatten ellers generelt er? »Der er ikke nogen speciel retfærdighed i systemet, andet end at sådan har man nu engang besluttet, at det skal være«. Hvad er logikken bag, at omkring 300.000 pensionister får licensen til halv pris, mens studerende skal betale fuld pris, hvilket svarer til godt fem procent af en SU? »Sådan nogle uretfærdigheder er der i enhver kollektiv finansieringsform. Men man kunne da godt argumentere for, at det blev nedsat for studerende også«. 'En synlig skat' Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, har heller ikke nogen god forklaring på den skævhed. »Det er noget, man har vedtaget i Ruder Konges tid, og så har der ikke været nogen anledning til at lave det om«, siger Jens Rohde, der ellers er godt tilfreds med licensen. »Det er en meget synlig skat, og jeg har altid været tilhænger af, at borgerne bedre kan se, hvad deres penge går til«, siger Jens Rohde, der også værdsætter, at DR ikke i samme grad som resten af det offentlige ligger under for finanslovens luner. Udvalg ser på licensen DR har ifølge generaldirektør Christian Nissen foretaget en rundspørge, der viser, at tre gange så mange foretrækker licensen frem for en skattefinansiering af DR. Et nyt udvalg under Kulturministeriet arbejder for tiden med et oplæg til den fremtidige måde at finansiere DR og de regionale TV 2-stationer. Politiken erfarer, at udvalget blandt andet forholder sig til, hvordan man i fremtiden skal gribe licensen an, når flere og flere elektroniske apparater vil kunne modtage enten radio eller tv. Forskellige metoder Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil ikke udtale sig om licensen, før udvalget er kommet med sin rapport i begyndelsen af det nye år. I de fleste andre europæiske lande, har man også licensen som en selvstændig opkrævning. I Holland har man dog valgt at lægge bidraget til det offentlige tv ind i den almindelige skat, og i Portugal trækkes licensen over elektricitetsregningen.