Nationalhelte og -ikoner hænger ikke på træerne i Belgien. Trods de spandevis af administrativ lim, der holder deres land sammen, er belgierne mentalt stadig delt i flamlændere, valloner og Bruxelles-folk. Men ud over det belgiske kongehus er der ét nationalsymbol, som hele befolkningen kan samles om. Han er reporter, har en lille hvid hund og fylder 75 år i dag. Han hedder selvfølgelig Tintin. Får nationalfølelsen frem Hergés berømte tegneseriefigur får både stoltheden og nationalfølelsen frem i belgierne. 75-års jubilæet for udgivelsen af den første Tintin-stribe er allerede blevet en større mediebegivenhed i Belgien, end da den belgiske prins Laurent giftede sig med sin prinsesse Claire i april sidste år. Den seneste uge er belgisk radio og tv svømmet over med Tintin-nyheder, -historier, -analyser, -kommentarer, -særudsendelser og -temaaftener. Den kongelige belgiske mønt har endda fået EU's tilladelse til at udgive en særlig jubilæumsmønt. En 10-euro, hvor kong Alberts profil er skiftet ud med Tintin og Terry. Normalt er 10-euroen en seddel, så Tintin-mønten, der kommer på gaden til februar, kan kun bruges som betalingsmiddel inden for Belgiens grænser. Det vil godt nok være en dårlig forretning at bruge den til at købe ind for. Mønten koster 31 euro (232,50 kroner), men er selvfølgelig kun 10 euro (75 kroner) værd i butikkerne. Soltemplets beliggenhed Nu hører Tintin jo mere hjemme på papir end på bagsiden af mønter. Mængden af Tintin-litteratur - ikke kun tegneseriehæfterne - er efterhånden vokset så stor, at Tintin-biblioteket i Bruxelles er i gang med at flytte til nye større lokaler. Og med 75-års jubilæet får biblioteket i hvert fald én bog mere at sætte op på de nye hylder. Den hedder 'Men hvor ligger Soltemplet så henne' (Forlaget Flammarion) og er skrevet af to astrofysikere og Tintin-fans, Roland Lehoucq og Robert Mochkovitch. De har blandt andet analyseret flyveplanen for det rumskib, der bringer Tintin og kompagni til Månen. Og de har undersøgt omstændighederne ved solformørkelsen i 'Soltemplet' for at finde frem til templets nøjagtige beliggenhed. Den skal vi ikke afsløre her. Bogen indeholder nemlig også en advarsel: »De følgende linjer kan fremkalde Incaens vrede. Hvis De ikke vil risikere noget og undgå krystalkuglerne, som straffer den, der skænder Rascar-Capacs grav, anbefaler vi, at De standser Deres læsning her og springer videre til næste kapitel«, skriver forfatterne. Tintin på scenen Vi springer straks videre - til Teater Aula Magna i Leuven lidt uden for Bruxelles. Her skal Tintin om seks uger stå på scenen i en lyslevende opførelse af historien om 'Det gådefulde juveltyveri'. Tegneserien blev for tre år siden sat op som et teaterstykke af det schweiziske Teater Am Stram Gram i Genève. I anledning af jubilæet optræder de ved 30 særligt arrangerede forestillinger i Tintins hjemland. Mens Tintin i sine andre eventyr rejste alle verdensdelene tynde, foregår 'Det gådefulde juveltyveri' kun på Kaptajn Haddocks slot, Møllenborg. Derfor udspiller hele stykket sig i en enkelt kulisse: slottets hall med den store trappe, som butleren Nestor altid skvatter ned ad. Historien udmærker sig også ved, at næsten alle Tintin-universets hovedpersoner er til stede på Møllenborg. Tintin, Kaptajn Haddock, Professor Tournesol, Dupont og Dupond, forsikringsagenten Max Bjævermose, divaen Bianca Castafiore med entourage. Skuespilleren Kathia Marquis må være helt ru i halsen, når hun har sunget 'Juvel-arien' 30 aftener i træk. Folk med samme forhold til Madame Castafiores stemme som Kaptajn Haddock kan nøjes med at gå en tur rundt i Bruxelles. Byens turistkontor har planlagt en byvandring rundt til de vigtigste Tintin- og Hergé-steder: huset, hvor Hergé blev født, loppemarkedet, hvor Tintin finder modelskibet 'Enhjørningen', en række bygninger, som optræder i 'De syv krystalkugler', og meget andet.