I dag afskaffer Politiken ordet 'lykkepiller' i avisens spalter. For fremtiden vil 'lykkepiller' blive erstattet med ordet 'depressionspiller', når Politiken skriver om den form for antidepressiv medicin, der i fagsprog kaldes SSRI, og som bruges af et stigende antal danskere. »Det gør vi, fordi vi gennem årene har modtaget mange klager fra læserne. Derfor opfordrede vi dem til at finde et nyt ord, og siden besluttede vi i redaktionsledelsen, at fordi det én gang er gået galt med mediernes sprogpraksis, betyder det ikke, at skaden umuligt kan rettes op igen«, siger Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der har opfordret sine kolleger på landets andre medier til at gøre det samme for at sikre, at det sprogpolitiske initiativ får størst mulig effekt. Indtil videre har Tøger Seidenfaden fået positiv respons fra B.T., Kristeligt Dagblad, Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro-Struer, Kalundborg Folkeblad, TV 2/Fyn og Jyllands-Posten, der allerede for et par år siden forbød sine journalister at bruge ordet i avisens spalter. Det er dog aldrig lykkedes Jyllands-Posten at finde et tilfredsstillende alternativ til 'lykkepiller'. DR ikke med På Danmarks Radio ser man dog ikke nogen grund til at gøre op med ordet. »Jeg vil ikke udstede forbud mod et ord, som allerede findes i retskrivningsordbøger og er optaget som et almindeligt dansk ord. Men jeg vil meget gerne indskærpe, at man skal bruge ordet med stor varsomhed og i en sammenhæng, der ikke forherliger virkningen«, skriver nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen i sit svar til Politiken. På TV 2 har man ingen aktuelle planer om at aflive 'lykkepillen'. »Vi er i forvejen meget bevidste om brugen af ordet - det er noget, vi løbende diskuterer. Så jeg vil ikke udelukke, at vi dropper det. Men det vil i givet fald ske af egen vilje, og ikke fordi Politiken bringer det på bane«, siger informationschef Lasse Bjerre. På nyhedsbureauet Ritzau er man i gang med at undersøge, hvad alle aviserne mener om ordet 'lykkepiller'. Flertallet vil bestemme Ritzaus fremtidige sprogpraksis. »Vi har megen sympati for Politikens tiltag, for 'lykkepiller' er misvisende og virker lidt nedladende. Men vi vil rette os efter, hvad flertallet af brugerne af Ritzaus stof mener. For det nytter ikke, at vi ændrer praksis, hvis det betyder, at flertallet så skal til at rette ordet tilbage«, siger chefredaktør Uffe Riis. Blandt dem, som har antidepressiv medicin tæt på livet, bliver Politikens initiativ mødt med begejstring. DepressionsForeningen foretrækker ordet 'depressionspiller', fordi 'lykkepiller' »reducerer depression til blot at være et spørgsmål om at blive lykkelig«, som foreningen skriver på sin hjemmeside. Politikens læsere har indsendt en lang række forslag om ord, som kan erstatte 'lykkepiller'. Blandt dem er balancepiller, pluspiller, depressionspiller, antidepressiver, D-piller, humørpiller, hæveletter, oppere, løftepiller, deprelet, zombiepiller, nedturspiller, medgangspiller og lyspiller. Avisen valgte 'depressionspiller', fordi det er kort og fyndigt. Læseren, som fandt på ordet, argumenterede med, at pillen netop tages for depression, ligesom man tager hovedpinepiller, når man har hovedpine. Falsk varebetegnelse Formand for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen, har forståelse for, at Politiken fravælger ordet 'lykkepiller': »'Lykkepiller' er falsk varebetegnelse i den forstand, at de selvfølgelig ikke sikrer lykken. Samtidig støder ordet mange af dem, der tager pillerne«, siger Niels Davidsen-Nielsen, hvis bedste alternativ umiddelbart er 'depressionspiller'. »Man kunne selvfølgelig sige antidepressionspiller, men det er for langt og for tungt. Problemet med 'depressionspiller' er bare, at det er for bredt, fordi der også findes andre former for antidepressiv medicin«, siger han og understreger, at selv om han har forståelse for Politikens afskaffelse af ordet, så kan Dansk Sprognævn ikke fjerne det fra Retskrivningsordbogen. »Vi skal holde et spejl op for virkeligheden og registrere de ord, der rent faktisk bruges. 'Lykkepiller' er vældig brugt og har været det siden 1957, så derfor skal det stå i Retskrivningsordbogen. Det betyder ikke, at vi anbefaler det, ligesom vi heller ikke anbefaler ord som 'døvstum', 'neger' og 'skamlæber', der alle står i Retskrivningsordbogen, men er ord, som kan virke stødende«, siger Niels Davidsen-Nielsen. Blandt Politikens journalister er nogle skeptiske over for avisens sproglige initiativ. Ligesom det var tilfældet, da avisen for år tilbage besluttede konsekvent at skrive Kosova i stedet for Kosovo og dermed benytte albanernes eget navn for deres land. Nogle mener, at det seneste initiativ mere signalerer politisk korrekthed end et ønske om at skrive de ord, danskerne nu engang bruger. Samtidig ønsker de ikke at lægge de kilder, der fortsat benytter ordet 'lykkepiller', ord i munden. Til det siger Tøger Seidenfaden: »Jeg er glad for, at der allerede er mange andre medier, der dropper det misvisende ord. Forhåbentlig følger mange af dem, der endnu ikke har taget stilling, efter, nu hvor Ritzau er gået ind i sagen. Ordet 'lykkepiller' vil stadig optræde i avisen, når en kilde insisterer på at omtale depressionspillerne som lykkepiller - uanset at mange læsere finder det stødende. Derfor vil journalisterne ikke komme til at fejlcitere nogen. Men som saglig og daglig betegnelse for antidepressive midler duede det altså ikke. Det har vi nu givet læserne ret i«.