Der var varslet skrappe sikkerhedsforanstaltninger og et sprængfarligt emne, men selve mandagens to timer lange, lukkede debatmøde med forfatteren Ibn Warraq i Det Gule Palæ i Politikens Hus blev en helt igennem rolig affære. Alligevel var der ingen tvivl om hårdheden i Warraqs dom over religionen islam. 'Totalitær konstruktion' »Ser du islam som del af samme familie som nazisme og kommunisme?«, blev forfatteren spurgt fra salen. Og svaret faldt uden tøven: »Ja, det er en totalitær konstruktion, som vil kontrollere ethvert aspekt i et menneskes liv. Det er derfor, jeg har skrevet min bog. 99 procent af bøgerne om islam er skrevet af apologeter, derfor ville jeg skrive én uden undskyldninger«. Ikke mange blandt de cirka 100 tilhørere, hovedsageligt medlemmer af Dansk PEN eller medarbejdere i Politikens Hus eller hos forlaget bag bogen, følte sig kaldet til for alvor at kaste sig ind i debatten mod Warraqs uforsonlige holdning. Forskel mellem tradition og civilisation Måske fordi forfatteren midt i sin generelle fejde mod en hel verdensreligion også holdt en nødudgang på klem, idet han fastholdt forskellen mellem på den ene side islam som Koranens tekst og teologisk tradition og på den anden islamisk civilisation. Han talte om et islam 1, 2, og 3 og kunne derfor godt presses til at sige noget positivt om eftermiddagens emne: »Ja, den islamiske civilisation har nået storslåede højder, men det er på trods af islam 1 og 2. Vi har Taj Mahal, den persiske poesi, Alhambra. Og visse passager i Koranen er meget smukke. Man havde muslimske matematikere og tænkere, og de havde det ikke let. Det kom an på magthaverne. I islam 1 og 2 er undertrykkelsesmekanismerne allerede på plads. Det totalitære system er på plads«. Total adskillelse nødvendig Derfor var det også naturligt, at Warraq blev spurgt om mulighederne for at reformere islam: »Det kan kun ske, hvis der er total adskillelse mellem stat og religion. Det kræver stærkt lederskab. Det kræver undervisning og muligheden for at sammenligne religioner«. Indsigelserne fra salen mod forfatteren gik dels på hans konfrontationsretorik (»vesten mod islam«) og dæmonisering, dels på hans misforståede og generaliserende kvindesyn og dels på hans bagatellisering af sekulariseringen i Tyrkiet. 'Vagter i landsbyen' Men hvad mente han selv, var vejen frem i kampen mod islams påståede totalitarisme?: »Vi skal forsvare det vestlige demokratis værdier. Ytringsfriheden. Bare være vagter i landsbyen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








