0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eloi, Eloi, lama sabachthani?

To døde sprog giver 'The Passion of The Christ' liv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'The Passion of The Christ' har splittet verdens filmanmeldere i to lige store lejre: Dem der mener, at Mel Gibsons vision rammer rent og dem, der mener, at det ikke er andet end påskebudskabet i splatterversion. Men én ting kan de fleste blive enige om, nemlig at det er et scoop, at filmen helt og aldeles foregår på aramæisk og latin, to næsten døde sprog, der giver 'The Passion ...' en sær dokumentarisk autenticitet.

Mel Gibson, hvis version af katolicismen dyrker den originale latinske messe, insisterede på brugen af originalsprogene og ville oprindelig slet ikke have filmen tekstet. I sidste ende måtte han dog droppe den idé.

Gibson fik jesuiterpræsten og professor i aramæisk og latin Fader William Fulco til at forestå oversættelsen af manuskriptet.

»Da vi var i Rom, så vi en række videofilm med forskellige tidligere versioner af 'Den Sidste Nadver', og nogle af dem var temmelig komiske. Der var en Jesus, der mindede om en californisk surfer og en, der lød som Michael Jackson, da han vender sig mod sine disciple og siger i en skinger falset: »nå, snart vil jeg ikke længere være iblandt jer«. Det var slemt«, siger Fulco til webavisen Starbulletin.com.

»Hvis du brugte engelsk eller japansk eller tysk eller ethvert andet moderne sprog, så har lytteren automatisk dets sprogs bagage med sig. Hvis det er på engelsk, så får du alle mulige associationer til amerikansk kultur. Når man gør det på et ældgammelt sprog, så transcenderer man enhver nutidig kultur«.

Aramæisk er et dødt sprog, om end nutidige afarter af det stadig tales blandt kristne enklaver i Syrien, Iran og Tyrkiet. Men på Jesu tid var det et meget udbredt sprog, et handelssprog, der blev talt over hele den kendte verden og som var hovedsproget for babyloniere, mesopotamiere, assyrere og andre magtfulde kulturer. Og for Jesus og hans samtidige. Hebraisk var præsternes sprog, aramæisk var almuens, og derfor var Jesu sidste ord på korset på aramæisk: »Eloi, Eloi, lama sabachthani?« - Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig.

Professor William Fulco har forsøgt at genskabe en troværdig form for aramæisk og trænet skuespillerne fonetisk i at udtale sætningerne, men i sagens natur ved man ikke, om det rent faktisk lød sådan. Heller ikke, hvordan latin lød. Til 'The Passion ...' har Fulco fundet på et slags gadelatin, et simplificeret sprog inspireret mere af datidens grove graffiti og nutidens italiensk end Ciceros polerede grammatiske mareridt for skolebørn. I virkeligheden talte de romerske soldater næppe latin overhovedet. De var lejesoldater, der nærmere har benyttet sig af græsk. Men som Magtens Sprog kan latin ikke slås, så Fulco og Gibson valgte at se bort fra den historiske petitesse.

For Mel Gibson er en af hovedpointerne med brugen af latin og aramæisk holdbarhed. Hans film, siger han, skal kunne ses om hundrede år og stadig føles tidløs. Om det lykkes vil kun tiden i sagens natur vise.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere