Dagen før militærkuppet havde undertegnede nægtet at gå til posthuset for at betale telefonregningen for mine forældre, fordi posthuset lå lige over for nationalisternes forening i vores by. Man kunne risikere at blive overfaldet, hvis man altså ikke så nationalistisk ud. Jeg så bestemt ikke nationalistisk ud. Jeg betalte heller ikke telefonregningen. Næste morgen hev min mor dynen op over mig: »Nu kan du godt vågne op. Soldaterne sørgede for det, du og din slags kæmpede for i årevis. Der er revolution«, sagde hun. Det var 12. september 1980, da Tyrkiets befolkning vågnede op til militærsange i radioen. Militæret havde overtaget magten i Tyrkiet. Det er månederne op til militærkuppet, vi bliver præsenteret for i filmen 'Vizontele Tuuba'. Filmen handler ikke primært om militærkuppet, men det spøger i baggrunden. 'Vizontele Tuuba' foregår i en fjern tyrkisk landsby i det sydøstlige Tyrkiet. Et nedgravet fjernsynsapparat, en nyudnævnt biblioteksdirektør i byen, hvor der ikke er et bibliotek, og en landsbytosse, der vild med elektronik, og som forelsker sig i biblioteksdirektørens datter, er hovedingredienserne i filmen, som har slået alle rekorder i tyrkisk filmhistorie. 2,3 millioner tyrkiske biografgængere så filmen over hele landet allerede den første uge. Stjernespækket mandskab Den unge gymnasiestuderende, som er borgmesterens søn, kommer til landsbyen efter et overstået studieår i Ankara, og gennem hans oplevelser er vi vidne til historien i sommeren 1980. Hans sidste replik i filmen, »Denne dag sluttede min barndom«, bringer pludselig seerne meget tæt på denne kendsgerning, at militærkuppet faktisk sluttede manges barndom, ungdom og familieliv. 'Vizontele Tuuba' er ikke den første film, der handler om perioden omkring militærkuppet i Tyrkiet. Snesevis af film har valgt 12. september i 1980 som hovedtema, men 'Vizontele' vælger at fortæller historien uden stillingtagen til militærkuppet, og selve det tyrkiske militær har da også medvirket i filmen ved at lægge lokaler til, udlåne køretøjer og soldater som statister. Produktionsselskabet BKM oplyser, at de har brugt 7.000 statister, heraf 1.000 kyllinger. En af kyllingerne spiller i øvrigt en af hovedrollerne. Det er humoren, der er grunden til filmens store succes. Vittig dialog og et charmerende sprogbrug med stærk kurdisk accent kompenserer for en ikke altid lige sammenstrikket historie. Man kan med lidt anstrengelse sammenligne 'Vizontele Tuuba' med DR's serie 'Krøniken', da også den giver et tidstypisk billede af landet. Sjældne tyrkere Tyrkisk film er et sjældent syn i danske biografer. Sidste gang man kunne bestille billet til en tyrkisk film, var i starten af firserne til filmen 'Yol', som vandt De Gyldne Palmer i Cannes i 1982. Der er ellers et stort publikum også i Danmark for tyrkiske film, og allerede nu går billetsalget strygende, fortæller man fra Park Bio. »Telefonerne kimer konstant. Herboende indvandrere fra Tyrkiet vil sikre sig billetter til filmen. Under billetbestillingen kan de ikke lade være med at fortælle os, hvor meget de glæder sig til at se filmen«, siger Søren Meinertsen, Park Bio.