0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Militærkup set med landsbytossens øjne

For første gang i mange år har en tyrkisk film fundet vej til danske biografers programmer. Den største tyrkiske biografsatsning vises nu til stor glæde for herboende indvandrere fra Tyrkiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et nedgravet fjernsynsapparat skal bruges i landsbyens bibliotek. det er landsbytossen Emin, der graver det frem. Det er kun ham, der har forstand på elektronik i landsbyen. - PR-foto

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Dagen før militærkuppet havde undertegnede nægtet at gå til posthuset for at betale telefonregningen for mine forældre, fordi posthuset lå lige over for nationalisternes forening i vores by. Man kunne risikere at blive overfaldet, hvis man altså ikke så nationalistisk ud. Jeg så bestemt ikke nationalistisk ud. Jeg betalte heller ikke telefonregningen.

Næste morgen hev min mor dynen op over mig: »Nu kan du godt vågne op. Soldaterne sørgede for det, du og din slags kæmpede for i årevis. Der er revolution«, sagde hun. Det var 12. september 1980, da Tyrkiets befolkning vågnede op til militærsange i radioen. Militæret havde overtaget magten i Tyrkiet.

Det er månederne op til militærkuppet, vi bliver præsenteret for i filmen 'Vizontele Tuuba'. Filmen handler ikke primært om militærkuppet, men det spøger i baggrunden.

'Vizontele Tuuba' foregår i en fjern tyrkisk landsby i det sydøstlige Tyrkiet. Et nedgravet fjernsynsapparat, en nyudnævnt biblioteksdirektør i byen, hvor der ikke er et bibliotek, og en landsbytosse, der vild med elektronik, og som forelsker sig i biblioteksdirektørens datter, er hovedingredienserne i filmen, som har slået alle rekorder i tyrkisk filmhistorie. 2,3 millioner tyrkiske biografgængere så filmen over hele landet allerede den første uge.

Stjernespækket mandskab
Den unge gymnasiestuderende, som er borgmesterens søn, kommer til landsbyen efter et overstået studieår i Ankara, og gennem hans oplevelser er vi vidne til historien i sommeren 1980. Hans sidste replik i filmen, »Denne dag sluttede min barndom«, bringer pludselig seerne meget tæt på denne kendsgerning, at militærkuppet faktisk sluttede manges barndom, ungdom og familieliv.

'Vizontele Tuuba' er ikke den første film, der handler om perioden omkring militærkuppet i Tyrkiet. Snesevis af film har valgt 12. september i 1980 som hovedtema, men 'Vizontele' vælger at fortæller historien uden stillingtagen til militærkuppet, og selve det tyrkiske militær har da også medvirket i filmen ved at lægge lokaler til, udlåne køretøjer og soldater som statister. Produktionsselskabet BKM oplyser, at de har brugt 7.000 statister, heraf 1.000 kyllinger. En af kyllingerne spiller i øvrigt en af hovedrollerne.

Det er humoren, der er grunden til filmens store succes. Vittig dialog og et charmerende sprogbrug med stærk kurdisk accent kompenserer for en ikke altid lige sammenstrikket historie. Man kan med lidt anstrengelse sammenligne 'Vizontele Tuuba' med DR's serie 'Krøniken', da også den giver et tidstypisk billede af landet.

Sjældne tyrkere
Tyrkisk film er et sjældent syn i danske biografer. Sidste gang man kunne bestille billet til en tyrkisk film, var i starten af firserne til filmen 'Yol', som vandt De Gyldne Palmer i Cannes i 1982. Der er ellers et stort publikum også i Danmark for tyrkiske film, og allerede nu går billetsalget strygende, fortæller man fra Park Bio.

»Telefonerne kimer konstant. Herboende indvandrere fra Tyrkiet vil sikre sig billetter til filmen. Under billetbestillingen kan de ikke lade være med at fortælle os, hvor meget de glæder sig til at se filmen«, siger Søren Meinertsen, Park Bio.