Tøger Seidenfaden, Rasmus Bech, Jes Stein Pedersen og andre issmagere på Politiken kan godt gå hjem og trøste sig med en Københavnerstang, der bliver mindre år for år, for de har aldrig testet en Goliat i Verdens Ishovedstad - den lille flække Le Mars i den amerikanske præriestat Iowa. Det har Bagsidens ispanel naturligvis rettet op på, inden sommeren for alvor melder sig. Uden at kny har Bagsidens medarbejder taget en afstikker på fire timer fra ferieruten til den nordvestlige del af den amerikanske delstat. En køretur, hvor man hovedsagelig fordriver tiden med at tælle telefonpæle og køer. Men hvad gør man ikke i isens tjeneste? Og rygtet fortæller, at Blue Bunny Ice Cream-baren i Le Mars ikke alene er en smuk, klassisk, amerikansk isbar, men også serverer en gigant af en is med navnet Goliat, eller som isdamen Lois Holzman siger: 'Den store G' »Ah, du vil have 'Den Store G'. Det sker ikke hver dag, at vi får en bestilling på en Goliat, men om sommeren ryger der naturligvis flere over disken«. Lois begynder påfyldningen af seks kæmpestore klumper is - og der er tale om amerikanske, og alt er som bekendt større i USA - i et glas på størrelse med en spand eller måske ligefrem en balje. Bare det at vælge mellem de forskellige smagsmuligheder er en udfordring, for der er ikke færre end 64. Vi vælger de mest farverige og svulstige: pekannød og brændt mandel, jordbær, candyfloss, chokoladepebermynte, Buzz Light (den var vist turkisfarvet) og Super Hero (rød, hvid og blå vaniljeis efter det amerikanske flag). Og så skal hele molevitten naturligvis pyntes med et bjerg af flødeskum, nødder, ananas- og chokoladesovs samt småkager. I toppen placeres det obligatoriske røde kirsebær. Svær at løfte Den spinkle Lois kan knap nok løfte glasset op på disken i isbaren, men da vi spørger, hvor mange kalorier der monstro er i sådan en spandfuld, svarer hun uden at blinke: »Ingen!«. Kalorier er noget, man sætter til livs i Le Mars - ikke noget, man tæller. De omkringstående isspisere, som har valgt is af mere normal størrelse, begynder at grine og spørger, om vi »virkelig kan klare den eller skal have en pose med rester med hjem?«. Ja, de kan bare grine, kan de. Amerikanerne ved ikke, at vi kommer fra en nation af store isspisere. Mens vi begynder at angribe bjerget fra hver sin side, fortæller Lois' kollega Pam Netley at vi slet ikke har valgt de mest særprægede is. Hvis vi virkelig skulle have kastet os ud i et eksotisk is-orgie, så skulle vi have valgt Caramel Mudsplash, Amazon Storm eller Bunny Tracks. Man tør ikke engang oversætte de voldsomme navne. Is ad libitum Mens kvalmen så småt melder sig, fortæller en glad Pam, at »i isbaren må vi spise al den is, vi har lyst til, men det bliver nu ikke til ret meget. Derhjemme kan jeg dog godt finde på at sætte en gang is til livs«. Efter 10 minutters spisen is, og selv om bukserne i al diskretion er knappet op, må vi give op, selv om kun knap en tredjedel af isen er sat til livs. Glassets indhold er også begyndt at se ret ulækkert ud, efterhånden som isen smelter, og alle farverne løber sammen. Lois er straks parat til at trøste: »Normalt deler en familie en Goliat, men vi har set kunder spise en 'Big G' helt alene«. Pam og Lois fortæller, at de 9.500 indbyggere er fuldstændig afhængige af virksomheden Wells' Dairy, som producerer Blue Bunny-isen. 2.700 arbejder på fabrikken, som producerer næsten 400 millioner liter is om året til en værdi af 4,5 milliarder kroner. Byer slås om at være isens hovedstad Flere byer gør krav på at være isens hovedstad, men i 1994 vedtog Iowas lovgivende forsamling i hovedstaden Des Moines, at Le Mars er Verdens Ishovedstad, fordi der ikke noget andet sted produceres så meget is. Byen har også et ismuseum, en tre meter høj statue af en is, og hvis man skulle være i tvivl, så hænger der isvaffelflag i hele hovedgaden. Politibilerne har dog endnu ikke fået et kirsebær på taget. Rent karaktermæssigt må man konstatere, at en Goliat står til topkarakter, når det gælder størrelse og pris, 52 kroner. Eftersom vi valgte ud fra farver og ikke efter smag, må Bagsiden retfærdigvis endnu en tur til Le Mars for at kunne give smagen en fair karakter. Eller måske skulle man leje hele baren for 3.550 dollar eller godt 22.000 kroner. Så kan man sammen med 24 venner holde en 50'er-fest, drikke alle de sodavand samt spise alt det slik og is, man orker.