0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den russiske bølge

Russisk film oplever nu en sand blomstring efter et langvarigt dyk som konsekvens af sammenbruddet for en statsindustri, der var økonomisk favoriseret i sovjettiden. En håndfuld prisbelønnede film er på vej til Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en ny æra i vores nationale filmkunsts historie. Vi har set sovjetisk og postsovjetisk filmkunst. Nu er tiden kommet for virkelig russisk filmkunst«, sagde Anatolij Tjubajs ved præsentationen af en perle i ny russisk filmkunst: Andrej Svjagintsevs 'The Return' fra 2003. Tidligere privatiseringsminister Tjubajs har sponsoreret filmen. Det var netop privatiseringen af den i sovjettiden økonomisk forkælede filmindustri, der skabte den langvarige krise for russisk film, som først nu synes overvundet.

Filmen fik efter kåring som Guldløvevinder i Venedig Den Gyldne Ørns filmpris i Moskva i februar, hvor den blev fremhævet som et symbol på genopblomstringen af russisk film. Det blev også understreget ved tilstedeværelse af et imponerende antal internationale filmnavne, bl.a. den tjekkisk-amerikanske Milos Forman og polske Andrzej Wajda.

Den Gyldne Ørn blev uddelt for anden gang af Det Nationale Akademi for Filmkunst grundlagt af Nikita Mikhalkov, en af russisk films mest magtfulde mænd, der blandt andet har skabt den Oscarbelønnede 'Brændt af solen'.

Selv om film som 'Lille Vera', 'Bjergenes fange' og 'Den russiske tyv' har vist adskillige lyspunkter, kan man først nu tale om en egentlig russisk bølge, og på bølgens top befinder sig bl.a. 'The Return', Pavel Lounguines 'Tycoon' og Alexander Sokurovs 'Russian Ark', der har premiere i dag. De øvrige vises alle i Danmark i foråret og sommeren.

De patriotiske følelser
Blandt film i støbeskeen tager mange krigstemaet op. Her er der tale om kontinuitet fra sovjettiden, hvor Den Store Patriotiske Krig, som Anden Verdenskrig stadig kaldes i Rusland, udløste en strøm af krigsfilm ved hvert tiår. Det samme ventes omkring 60-året for krigsafslutningen i 2005. De patriotiske følelser og ideologi betød, at sovjetiske film skamvred historien til glorificering. Undtagelse fra den regel blev Elem Klimovs 'Kom og se' fra 1985 med sin frysende beskrivelse af krigens gru. Den blev et af hovedværkerne i den første kreative bølge under Gorbatjovs perestrojka.

Blandt de nyeste krigsfilm er Aleksej Germans 'The last train' med barsk realisme i sort-hvid i skarp kontrast til andre nye, glorificerende krigsfilm som Nikolaj Lebedevs 'The Star'. 'The last train' handler om småfolk fanget i krigsafslutningens kaos og uheroiske brutalitet. Den blev prisbelønnet i Venedig sidste år.

German gør sig ingen forhåbninger om at danne skole i dagens Rusland, hvor ønsket om patriotiske film styrer statslig finansiering. »Om noget er vi gradvis på vej tilbage til en epoke, hvor film skal og vil blive patriotiske og staten kun vil støtte sådanne«, sagde German på en pressekonference om filmen.

Han er søn af filminstruktøren af samme navn, hvis mesterværk fra 1976 '20 dage uden krig' også fremhævede almindelige menneskers skæbne i krigstid.

Den ældre Germans seneste film er den kontroversielle 'Khrustaljov, My Car!', der giver et frysende billede af Stalintidens sidste dage. Den blev køligt modtaget på Cannesfestivalen i 1998, men kom senere på listen over historiens største film i det indflydelsesrige franske tidsskrift Cahiers du Cinema.

De to German'er er i øvrigt udtryk for et fænomen, som russiske filmkritikere kalder nepotisme i filmverdenen. Og der er mange familiebånd. Valerij Todorovskij, instruktøren bag 'De døves land' er søn af instruktøren Pjotr Todorovskij, hvis nye film 'In the constellation of Taurus' om hans yndlingstema trekantsdramaer og krigserfaringer også er blandt dette års succeser. Mikhalkovs døtre optræder i hans film og sønnen er filminstruktør i egen ret. Mikhalkovs bror er instruktøren Jegor Kontjalovskij, hvis film 'Anti-Killer' blev den største kassesucces i Rusland sidste år. Ilja Khotinenko følger i fodsporet efter faderen Vladimir, hvis nye film '72 meter' om en ubådskatastrofe bringer mindelser om 'Kursk'-katastrofen i august 2000.

I lige linje fra sovjettiden
Filmindustriens dynastiske karakter kan illustreres ved mange flere eksempler, men skal nok snarere ses som et af udtrykkene for kontinuitet fra sovjettidens centralisering af kulturlivet end som ren nepotisme.

Filmhuset Dom Kino i Moskva var hovedkvarteret for Filmarbejdernes Forbund og dets restaurant mere end svær for ikkemedlemmer af filmklanen at få adgang til. Mange filmfolk var også naboer i særlige boligblokke og holdt ferier sammen i filmkolonier.

German den Yngre fremhæver i et interview, at han fra barndommen var del af det miljø og faderens produktioner. »Selvfølgelig gik det i blodet«. Han sammenligner sin far med sovjettidens mestre Andrej Tarkovskij og Kira Muratova. Den ældre Germans 'Min ven Ivan Lapsjin' tåler en sådan sammenligning.

Også den økonomiske fremdrift for russisk film skyldes bl.a., at russere igen g