Ideen om, at F. Scott Fitzgerald ('Den store Gatsby') vaklede rundt i Hollywood i en salig brandert, alt imens han solgte ud af sit gudbenådede fortælletalent, modsiges af et fund på cirka 2.000 manuskriptsider, der netop er blevet købt på auktion af University of Southern Carolina. Ifølge New York Times er fundet resultatet af Fitzgeralds to et halvt år, 1937-40, hvor han i lighed andre 'seriøse' forfattere prøvede at slå igennem i filmindustrien, hvor de store penge lå. Fitzgerald var enestående uheldig med sine filmplaner, faktisk lykkedes det ham kun at få sit navn med på én Hollywoodtitel, alt andet var spildt arbejde og blev skrevet om af andre. Fitzgerald-forskeren Arlyn Bruccoli siger, at fundet tvinger os til at nyvurdere, hvor seriøst forfatteren faktisk tog sit filmarbejde: »Han tog det meget alvorligt, og i papirerne kan man se, hvor meget arbejde han lagde i det«. Hvert påbegyndt filmmanuskript er bygget op, som var det en roman, og hver en bifigur er udstyret med en forhistorie. Det var manusforfatteren og instruktøren Billy Wilder, der sagde om F. Scott Fitzgeralds talenter inden for filmen: »Det er som at hyre en stor billedhugger til at lave VVS-arbejde«. støj

Skru ned, Paul Det er ikke kun teenagere, der formår at hidse ældre naboer op med høj musik. 61-årige Paul McCartney øver for tiden en række numre til sin europæiske sommerturné og havde forestillet sig, at den nedlagte Millennium Dome i London var et perfekt og passende øvelokale. Men ifølge avisen The Guardian klagede blandt andre en 67-årig englænder over støjen fra i alt 75 højttalere med en samlet effekt på 75.000 watt. Miljøembedsmænd dukkede op, og Paul McCartney gik med til at skrue ned for musikken. Ifølge avisen valgte myndighederne dog ikke at censurere bestemte numre, som det skete, da McCartney sidste år spillede ved Colosseum i Rom og fik forbud mod at trykke den af med 'Back in the USSR' og 'Live and Let Die' - angiveligt fordi arrangørerne frygtede, at vibrationerne ville få de gamle monumenter til at smuldre. (leer) Bøger

Sidste bind om viser 16. juli 1888 sprang en 17-årig ud fra Rundetårn i København. Få timer senere var den ulykkelige hændelse ikke alene beskrevet i en skillingsvise, den var også trykt og solgt i 2.000 eksemplarer. Den hurtige herre var københavneren Julius Strandberg, der i sine bedste år nåede at sælge op imod 500.000 viser, der fortalte danskerne om alt fra Tivolis åbning til den ulykkelige historie om sangerinden og studenten. Ramt af kærlighed skød studenten sig uden for et sanglokale på Østerbro i København. Alt sammen står det at læse i bogen 'Åh Dagmar, Åh Dagmar', hvor visekolportør Thomas Thomsen for forlaget Hovedland har færdiggjort sjette og sidste bind i en serie om de danske skillingsviser. Bogen udkommer 24. maj og præsenteres to dage forinden på Københavns Bymuseum. (CA) Plakater

Gave fra Amnesty Amnesty International i Danmark markerer sit 40-års jubilæum i Danmark med en stor plakatudstilling i Musikhuset i Århus. Den beretter gennem 120 plakater fra 30 lande om organisationens virke og kan ses frem til 28. maj. Med til at sætte den sammen var Dansk Plakatmuseum, der har hjemsted i Århus, og Amnesty har besluttet at overdrage plakaterne til museet for at få dem bevaret for eftertiden. (Pol.) Bøger

Hver en bornholmsk sten Hvis en tv-kanal på et tidspunkt genopliver gættelegen, hvor eksperter, nørder og klæbehjerner kan brillere med deres utrolige vidensophobninger - og blive rige samtidig - vil journalisten og forfatteren Hansaage Bøggild være en oplagt kandidat med emnet Bornholm. Bøggild står som forfatter af 'Gyldendals bog om Bornholm', der udkommer 26. maj. Hansaage Bøggild har boet på øen i mere end et halvt århundrede, og meget af det, han ved, står nu på bogens 288 sider. Om det handler om Hammershus, bautasten, guldfund, historiske detaljer og geologiske forekomster. (CA) Berlin

Dirigent stiller ultimatum Hvis ikke Deutsche Oper bliver økonomisk sidestillet Staatsoper Unter den Linden, vil førstnævntes chef, dirigenten Christian Thielemann, gå fra pladsen. Den stærkt enerådende Thielemann, der i Berlin bliver skævet til pga. hans lunefuldhed og den arrogance, han arvede fra sin mæcen, Herbert von Karajan, kræver af bystyret i Berlin, at Deutsche Oper også bliver særligt begunstiget, som Daniel Barenboims Unter den Linden er blevet det. Efter Barenboims personlige indgriben for nylig fik hans operahus 1,8 millioner euro (13,4 mill. kr.) ekstra mod at blive mere fleksibelt som kulturtilbud. Berlins kulturminister Barbara Kisseler udtaler til Berliner Morgenpost, at hun har forhandlet sig hen imod et kompromis med Thielemann i ugevis og er skuffet over hans drastiske ultimatum. (mBo)