I efteråret 1997 - kun få måneder efter at svigerdatteren til den afdøde forskningsbibliotekar og milliontyv fra Det Kongelige Bibliotek for første gang havde mødt sin svigerfar - spurgte han hende, om hun ville sælge nogle af hans antikke bøger for ham. Han fortalte hende, at de bøger, hun skulle sælge, indgik i en samling, som han havde købt billigt af en excentrisk samler 25-30 år tidligere. Men der var en intern personaleregel på biblioteket, der forhindrede ham i selv at sælge bøgerne. Han ville heller ikke have sit navn frem, fordi han var en kendt person i de snævre bogkredse, og derfor kunne de heller ikke sælges i Danmark. 'En ærlig mand' Det fortalte den tyske svigerdatter i tirsdagens retsmøde i Københavns Byret. »Hvorfor skulle jeg have mistanke til min svigerfar. Jeg beundrede ham meget for hans store viden. Han var mild, sød og rar, selv om han var speciel, og han fremtrådte som ærligheden selv. Bøgerne blev solgt gennem de største auktionshuse, og der var beskrivelser af bøgerne i de kataloger, der blev sendt ud i verden. Man kan altid være bagklog, men jeg havde ingen mistanke om, at bøgerne kunne være stjålet. Auktionshuset ville vel også have reageret, hvis det havde vidst, at de var stjålet«, sagde hun.