The Datsuns spiller guitarrock. På en måde er det det eneste relevante, man behøver at vide. Et band i bølgen af ny-traditionalistiske guitarrockgrupper. Fuld skrue fra AC/DC til bandets nye venner i The White Stripes. Inden gennembruddet for to år siden har bandet fra Cambridge på Nordøen i New Zealand været i gang længe. The Datsuns var et kultband i Australien, inden de blev adopteret af den nye rockbølge. Rødderne er i orden. Det nye album er produceret af John Paul Jones fra Led Zeppelin og i stil med salig Ramones har også de fire medlemmer af The Datsuns antaget samme efternavn: Dolf de Datsun, Christian Datsun, Matt Datsun og Phil Datsun. Om baggrunden for Datsun-navnet fortæller guitaristen Christian: »Hjemme i New Zealand er der mange, der hedder det samme. Det gælder også de forskellige bands, hvor mange af os var venner. Så det blev naturligt, at man hæftede bandnavnet på fornavnet, så man kunne vide, hvem man snakkede om. Christian fra The Datsuns blev til Christian Datsun og så videre. Så kom vi det på albummet. Det var sådan en lille ting, som blev en vittighed, folk straks troede var en Ramones-hyldest. Men det var det egentlig ikke. Navnet fandt vi i National Geographic, hvor vi så en sjov reklame for Datsun-biler. Ganske cool bandnavn, tænkte vi, og det var så det«, fortæller Christian 'Datsun' Livingstone og fortsætter: »Vi har levet på landevejen de sidste tre år. Bortset fra pauser til pladeindspilning har vi kørt verden rundt og rundt og rundt. Nye lande, nye mennesker, samme rock'n'roll. Det er fedt at kunne spille rock'n'roll som sit levebrød. Det er jo det, vi vil!«. Har I forandret jer meget som band på de ni år? »Vi har altid været et rock'n'roll band, men vi var nok mere pop/rock i begyndelsen. Mere inspireret af et band som Red Kross. Efterhånden blev vi tungere, og blev det band, vi er i dag. Den største forskel på det første og det andet album, er, at vi nu spiller bedre og lyder af mere«. Har det været en fordel for jer, at hurtig guitarrock er kommet på mode igen? »Folk i New Zealand brød sig ikke meget om os i begyndelsen. Vi var for rock'n'roll. Så det var først, da vi fik succes i andre dele af verden, at vi dukkede op af undergrunden derhjemme. At det blev okay at kunne lide os! Vi kommer fra en lille by. Cambridge er faktisk næsten bare en landsby. Det mest spændende ved Cambridge er fem små landsbyer indrettet som ældreboliger og de mange bondegårde rundt omkring. Det er ikke det mest ophidsende sted for unge mennesker, at vokse op. Der er meget smukt, men også ret kedeligt. Det var derfor, vi begyndte at spille rock'n'roll. Så havde vi noget at lave«. Var det 'Ringenes Herre'-territorium? »Ja, de indspillede en del af 'Ringenes Herre' lidt længere nede ad vejen. Huset jeg bor i ligger faktisk kun et stenkast fra Hobbitrup. Landsbyen hvor hobbitterne bor«. Måske står The Frodos eller The Hairy Hobbits allerede og øver i en garage i Cambridge. Med langt hår og lodne fødder.