Hele sit liv har Politikens bagsideredaktør og Deres udsendte drømt om at få deres kontrafej udødeliggjort på et frimærke. Vel at mærke hver for sig, og mens vi stadig er i live og selv kan beundre mærket. Uden at være kongelig, en historisk person eller en berømthed har vi begge måttet erkende, at chancerne næppe var store. Men nu er muligheden der, i hvert fald hvis man kan stille sig tilfreds med at komme på et amerikansk frimærke, og hvem kan ikke det for en god sag? I USA kan man USA's postvæsen har langt om længe brudt med en tradition, hvor man ikke udgav frimærker med en levende person: nemlig en selv. Hidtil har ingen nulevende kunnet præge frimærker, og de døde - historiske personer og præsidenter undtaget - skulle have været borte i ti år. Heldigvis er principper til for at brydes, og det har U.S. Postal Service (USPS) gjort med forbillede i Canada og Storbritannien. Folk kan nu designe deres egne frimærker. Hvis man ikke selv vil optræde, er børn, hunde, katte, firmalogoer, invitationer og sågar ægtefæller oplagte muligheder. Nu er det Amerika, så der er selvfølgelig grænser for, hvad man kan placere på sit frimærke: Ingen nøgenhed - det er vi mange af bagsideredaktørens venner, som er taknemmelige for - ingen kontroversielle eller politiske billeder og nul materiale, der er omfattet af andres copyright. Så ikke noget med at lave et frimærke med Birthe Kjær. (Det gælder selvfølgelig ikke, hvis man hedder Birthe Kjær). Meget enkelt Processen er ganske enkel. På internettet går man ind på www.photostamps.com, og så følger man instruktionerne og går i gang med at redigere, designe og placere sin ordre. Fire til syv hverdage senere har man så sine egne frimærker. I hvert fald hvis man bor i Amerika. Naturligvis koster det ekstra. Prisen er cirka det dobbelte af almindelige frimærker, og så skal man også poste op med 24 kroner til forsendelse. Igen hvis man er bosiddende i Staterne. »Det gør det at sende post lidt mere spændende«, siger direktør Ken McBride fra firmaet Stamps.com i Santa Monica i Californien, som postvæsenet har givet tilladelse til at producere fotofrimærkerne, der er det officielle navn. Lederen af de amerikanske filatelister, Janet Klug, giver også udtryk for begejstring i avisen USA Today. Hun tror ikke på, at inkarnerede samlere vil stå i kø for at få de nye mærker, men de kan måske få folk til at anvende »snail mail« eller gode gammeldags breve og postkort igen, som ellers er »på samme vej som dronte-fuglen«, siger Klug. Måske kan det danske postvæsen kopiere amerikanerne og nå at fremstille fotofrimærker inden jul. Ideen er hermed ganske gratis givet videre.