Timing, hedder det. Når der endelig bliver lavet en politisk thriller på dansk, så skal det naturligvis have danmarkspremiere i weekenden op til, at Folketinget åbner førstkommende tirsdag. »Det er ikke mere bevidst, end det er held. Filmen har været færdig siden juli, og premieredatoen har ligget fast i over et år. Men det var først for nylig, vi blev opmærksomme på, at det vist passede helt fint sammen med Folketingets åbning«, siger Nikolaj Arcel - debuterende instruktør af filmen 'Kongekabale', som beskriver det spegede magtspil på Christiansborg og pressens stiltiende accept af den samme magts - ofte mindre pæne - udøvelse. Held er til gengæld ikke årsagen til det troværdige billede, som det er lykkedes Nikolaj Arcel og hans medforfatter på manuskriptet til 'Kongekabale', Rasmus Heisterberg, at fremstille af den politiske magtudøvelse. Det er tværtimod resultatet af hundredvis af timers systematisk research på Christiansborg hos politikere, spindoktorer, embedsmænd og blandt journalister på aviser og i de elektroniske medier. »Da vi gik i gang med vores research, var vi overbeviste om, at vi ville møde skurkagtige politikere og journalistiske helte. Men det viste sig, at være meget mere komplekst. Det hele flød meget mere sammen, end vi på forhånd havde troet. Naturligvis lovede vi vores kilder fuld anonymitet, og så fik vi ellers den ene mere hårrejsende historie efter den anden. Om magtbegær og magtmisbrug. Men også historier om journalister, der lader sig styre af deres kilder - og mediefolk, som laver aftaler med førende politikere. Vi opdagede en verden, hvor en blanding af jantelov og ambitioner ofte lammer medierne og gør dem ude af stand til at forholde sig kritisk til magten«, siger den 32-årige instruktør. Det bliver du nødt til at uddybe.

»Jamen, allerede på Journalisthøjskolen får de studerende fortalt, at de ikke må være alt for hårde over for dem, de interviewer. For så vil sympatien glide over på 'ofrets' side. Og det underlige er, at høfligheden fra journalisternes side stiger, jo højere deres 'ofre' er i graderne. Tydeligst kommer det frem i interview med Anders Fogh Rasmussen. Det er helt absurd, hvad han slipper for at svare på, fordi journalisterne klapper i. Den slags går f.eks. ikke i BBC's 'Hardtalk'. Og blander man denne jantelov med den almindelige journalists ambitioner om selv at blive pressechef, spindoktor eller måske endog politiker, så har vi balladen. Når det kan betale sig at være mindre kritisk, så har vi alle sammen et problem«. For stærke tingEr det jeres generelle opfattelse, at det står så skidt til?

»Generelt ja. Men trods vores intensive research er jeg stadig en glad amatør i den verden. Jeg tror stadig på, at der findes kritiske journalister i Danmark. Jeg ved, at de findes. Men vi er også stødt på ting, som vi simpelthen ikke kunne tage med i filmen. Det ville simpelthen blive for utroværdigt«. Kan du nævne nogle eksempler?

»Det kunne jeg godt, men det er svært, uden at man kan spore det tilbage til enkelte politikere og journalister. En ting, som har overrasket mig meget, er, at man på Christiansborg opererer med beskidte navne bag hinandens ryg. Sådan helt nede på det barnlige og absurde plan med navne som 'Svinet' og 'Spadseren'. Det har vi bevidst valgt at udelade. For det ville virke utroværdigt«. I 'Kongekabale' er der bl.a. et lille hint til en jysk politiker ved navn Kaj, som får en motorvej for at stemme med gruppen. Var der andre politikere, som du havde lyst til at hudflette, men droppede igen?

»Ja, der var flere. Jeg var fristet til at vise en drengerøvsminister, som hele tiden taler om sit skoleblad. Men vi har bestræbt os på at lægge bånd på os selv. For jo tættere, vi kommer genkendelige episoder eller personer, desto mere taber filmen som illusion. Det er bl.a. også derfor, vi har forholdt os meget frit til Niels Krause-Kjærs roman. Hele tiden har vi valgt at lægge afstand til genkendeligheden - ellers ryger illusionen«. GenreformatetJeg har hørt, at 'Alle præsidentens mænd' er en af dine yndlingsfilm. Er det derfor, du har valgt at debutere med en politisk thriller?

»Det er en af grundene. Men 'Kongekabale' er slet ikke det samme som 'Alle præsidentens mænd'. Netop fordi den film er en af mine yndlingsfilm, har det været vigtigt for mig, at 'Kongekabale' blev anderledes. Jeg vil tro, at jeg har fået inspiration fra 20-25 forskellige film. Michael Manns 'The Insider', f.eks. og flere af Oliver Stones film. Det er i øvrigt også derfor, jeg har valgt at lave filmen i Cinemascope (bredformat, red.), for det er genreformatet«. Men hvorfor en politisk thriller - en genre, som vel aldrig har været afprøvet i Danmark tidligere?

»Derfor! Er det ikke bare fantastisk at få lov til at lave en film i en genre, som aldrig har været lavet før? Der er ingen, jeg kan blive sammenlignet med. Jeg har totalt frie hænder«. »Og det har jeg jo så ikke alligevel. Det er gået op for mig, at mit ansvar måske endda er så meget større. Det ville ikke være sjovt at gå over i filmhistorien som instruktøren, der lavede den eneste danske politiske thriller, fordi ingen turde følge en kæmpe fiasko op. Det er også derfor, jeg har været så opmærksom på, at troværdigheden skal være i top, og at spændingen er intakt hele filmen igennem«. »Nu skal jeg nok prøve at svare på dit spørgsmål«, siger Nikolaj Arcel med et smil, og tænker sig grundigt om, inden han fortsætter: »Vi har søgt efter oplægget til en politisk thriller, lige siden jeg gik ud fra Filmskolen (2001), men vi stoppede hele tiden op. Vi vidste ikke nok. Vi havde ikke krydderierne. Indtil Meta (Louise Foldager, som er filmens producer, og som i øvrigt er kæreste med Nikolaj Arcel, red.) fandt 'Kongekabale' og gav den til mig. Da vidste jeg, at vi havde fat i det rigtige«. Du har ikke været fristet til at debutere med et familiedrama, som danske filmfolk ellers roses så meget for at være gode til at lave?

»Nej, det tror jeg simpelthen ikke, jeg kan lave endnu. Jeg er et barn af 'Star Wars'. Jeg er vokset op med film af Lucas og Coppola og Scorsese, osv. Hele min barndom og ungdom har jeg set spillefilm med et budskab. Jeg er vokset op i genrefilmen. En film skal for mig være som en Tivoli-tur - en tur i ruchebanen. Jeg holder meget af danske film, og jeg skal nok nå frem til også at lave et familiedrama på et tidspunkt. Men ikke endnu«. Nepotismen længe leveDu har et overflødighedshorn af kendte skuespillere selv i de mindste roller. Det ligner en bevidst holdning?

»Det er det også. Filmen har indbygget mange små informationer fra eksempelvis politifolk, journalister og regnskabsfolk. Ved at have stjerner i alle rollerne skærper vi opmærksomheden hos publikum. Det skal have den effekt, at publikum hele tiden er oppe på mærkerne - især også fordi vi har modcastet stjernerne. Altså Nikolaj Kopernikus er alvorlig i sin rolle. Nikolas Bro er ikke den tykke og dumme, osv«. »Vi skrev hovedrollerne til Anders W. Berthelsen og Søren Pilmark uden at have spurgt på forhånd, om de ville være med. Da de kunne mærke, at vi mente filmen seriøst, og de havde sagt ja, var det som om der opstod en forståelse hos andre skuespillere af, hvad det var for en film, vi ville lave. De syntes, det kunne være fedt at være med i en politisk thriller«. For et par år siden skrev du manuskriptet til 'Klatretøsen', hvor din søster Nastja Arcel spillede med. Som hun nu gør det i 'Kongekabale'. Og din kæreste er producer på filmen. Går du ind for nepotisme?

»Ja, hvis nepotisme betyder, at man godt kan lide at arbejde sammen med nogle, man holder af. Hele holdet bag 'Kongekabale' er folk, som jeg har kendt i mere end 10 år. Vi er venner, og vi ses også privat. Og jo - det har været dejligt at arbejde sammen med min kæreste, selv om vi da er opmærksomme på, at vi ikke skal lave alt for mange ting sammen lige efter hinanden«. Din næste film bliver en eventyrfilm og tv-serie med titlen 'De fortabtes ø'. En helt anden genre. Hvorfor?

»Fordi jeg med 'Kongekabale' nu har plejet den politiske dimension. Så er det tid til, at drengerøven i mig leves ud. Lige siden jeg så 'E.T.', har jeg drømt om at lave et eventyr i den stil. Så hvis Filminstituttet ellers siger ja, står den på eventyrfilm fra april næste år. I øvrigt er min karriereambition, at jeg for hver ny film vil skifte til en ny genre«, siger Nicolaj Arcel.