0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi er ikke sexister, bitch!

Dansk rap er endnu en gang under anklage for sexisme. Denne gang med forfatteren Hanne-Vibeke Holst som afsender. Men hvordan ser hovedpersonerne selv på kvinder - og hvad mener sprogvidenskaben?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rapperen Jokeren er sammen med sine kolleger under anklage for sexisme. Men de melder hus forbi.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er det i orden at bruge ord som 'luder', 'so' og 'kælling'? Og hvad betyder de ord egentlig?

Den danske forfatter Hanne-Vibeke Holst stod i lørdags for en genoplivning af spørgsmålet om, hvorvidt dansk rap er en platform for sexisme. I et debatindlæg her i avisen henvendte hun sig direkte til den debuterende rapper Niarn under overskriften 'Du er fucking sexistisk, Niarn'.

Indlægget har siden lørdag kastet en heftig reaktion af sig på rapkulturens debatfora på internettet, især fordi Holst antyder et forhold mellem tekster som Niarns og de senere års gruppevoldtægter. Desuden mener hun, at Niarn samt kollegerne L.O.C. og Jokeren beskriver kvinder som »våde og villige, skabt til at opgejle de rappende stådrenge, der frit kan udnytte enhver so efter behov«.

Respekt for kvinder
Men det er et scenario, som flere rappere har svært ved at genkende sig selv i. Niarn, der i oktober udgav den kritikerroste debut 'Årgang 79', vil gerne frabede sig anklagerne.

»Jeg er bestemt ikke sexist. Jeg har utrolig stor respekt for kvinder. Men i min branche er der mange kvinder, der opfører sig på den måde, som jeg rapper om - der er løse på tråden og så videre. Det er jo ikke bare noget, jeg finder på. Men det er ikke det samme, som at jeg mener, at kvinder skal være sådan nogle sexobjekter, der bare skal tilfredsstille mig og mine venner, når vi har lyst«.

Det kunne man ellers godt fristes til at tro?

»Nej da. Når jeg er sammen med en pige, er det under forudsætning af, at pigen også er interesseret i det. Hverken jeg selv eller mine venner har lyst til at påtvinge piger noget. Det er noget totalt bøvl at sige. Hanne-Vibeke Holst citerer i sit indlæg meget fra et nummer, som hedder 'Ryst Din ... !!', og det er jo nærmest en hyldestsang til kvinder! Det handler om at gå i byen og fyre den af, om at »ryst din røv til beatet, so«! Det kan jeg sgu ikke se noget galt i. Det er gak og gøgl og sjov«.

Det er jo nok det der 'so', der virker stødende ...

»Det kan godt være, at det er groft, men sådan tales sproget nu. Det er ikke min intention som kunstner at ændre verden, jeg er interesseret i at skildre den, som den er - om det sprog, jeg bruger, så er rigtigt eller forkert. Jeg rapper for at nå nogle mennesker, og hvis jeg skal nå dem, så skal jeg snakke på den måde, jeg gør - og ikke som Hanne-Vibeke Holst«, siger Niarn.

Møgluder
L.O.C.s 'Undskyld' (også markedsført som 'Undskyld So'), Jokerens 'Kvinde Din - Møgluder' og Niarns 'Kælling' har pådraget sig opmærksomhed inden for de seneste 18 måneder.

Men grovheder og nedladenhed over for kvinder er ikke noget nyt i kunstens verden - litteraturen og rockmusikken er spækket med eksempler. Der er dog en særlig årsag til, at netop rapmusik er debatskabende lige nu, mener Pia Quist, der er i færd med at skrive ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet om, hvordan dansk tales blandt unge i tosprogede miljøer.

Voksnes angst
»Voksengenerationen har altid haft den her angst for, hvad de unge nu kunne finde på. Det er en gammel historie, at de ældre synes, at ungdommen taler grimt. Men rap er ekstra fremmed for voksengenerationen. Det er for dem en helt ny måde at bruge musik på. Mange synes sikkert slet ikke, at det er musik - 'de snakker jo bare hen over rytmerne'. Og kritikken af rapmusik er et sted, hvor man kan få afløb for sine frustrationer over de unge - at man ikke forstår dem og føler sig langt fra dem«, siger hun.

»Så siger man: 'Jamen, de unge ved slet ikke, hvor forfærdelige de ord, de bruger, i virkeligheden er'. Men det er jo en sjov forestilling, at ord 'i virkeligheden' betyder noget bestemt. Sådan fungerer sproget ikke. Ordenes betydning afhænger af, hvordan mennesker bruger dem i forskellige sammenhænge, og betydning kan skifte fra generation til generation. Det er en frustration, jeg godt kan forstå, men det giver ikke megen mening at se sådan på sproget«, siger Pia Quist.

Hun forklarer, at det er nemt at tage ord ud af sammenhængen og få dem til at tage sig voldsomme ud. Men virkeligheden er mere kompleks:

»De to ord, der konstant bliver fremhævet, er 'fuck' og 'luder'. Men det er jo ikke ord, der bli