Tyskeren Frank Kolb fra Tübingen Universitet langer i det nyeste nummer af det historiske tidsskrift Sfinx kraftigt ud efter Manfred Korfmann, som står i spidsen for udgravningerne af Troja. En by, som Korfmann påstår, skulle være identisk med det tidligere kongedømme Wilusa i det nuværende Tyrkiet. Forkert, mener Kolb, der overhovedet ikke ser nogen beviser på, at Troja var en stor by med 10.000 indbyggere. Faktisk mener han, at den by, der i dag ligger hen i ruiner, aldrig har indeholdt institutioner i et omfang, så den kunne kaldes en by. Rektor som mægler Kolb og Korfmann arbejder på samme universitet. Eller rettere modarbejder. Så meget, at universitetets rektor flere gange har forsøgt at mægle mellem de to. Uden held. Anne Marie Carstens, der er forskningsadjunkt på Københavns Universitet og har speciale i den vestlige del af Anatolien - det nuværende Tyrkiet - er mest på Korfmanns vogn. Men karakteriserer fejden mellem de to lærde som »absurd teater«. Ifølge Anne Marie Carstens handler sagen lige så meget om simpel prestige imellem de to forskere. »Det her bunder lige så meget i, at Korfmann er meget populær i Tyrkiet, hvor de naturligvis er meget interesserede i, at Troja lå i netop deres land. Desuden får han en masse sponsorpenge til sine udgravninger. Det gør Kolb mistænksom«, siger hun. Mur? Nej vandledning På et punkt er Anne Marie Carstens dog enig med Kolb. At en mur, der skulle have omkranset noget af Troja, bare er en vandledning. Men ifølge hende er det et faktum, at byen både var velbefæstet, og at den har profiteret af sin beliggenhed ved indsejlingen til Sortehavet. »Men hvis vi ellers stiller alt det, vi ved, op, så giver det rigtig god mening, at der lå en by af den størrelse og med den magtmæssige tyngde netop der«, siger hun.