Det blev en vaskeægte Tøger-fan, der blev den heldige modtager af Bagsidens store præmie: det smukke Tøger-æg tegnet af Roald Als og pustet af håndtegnerens kone Annette. Inspireret af den amerikanske kvinde Diana Duyser, der for nylig havde held til at sælge en ti år gammel ostemad på internettet, fordi brødets struktur kunne ligne et portræt af Jomfru Maria, valgte Avisen at holde en slags auktion over vort Tøger-æg, som ganske vist er noget yngre end Diana Duysers ostemad, men som til gengæld er langt mere klart i sit udtryk. Vi kunne ikke drømme om at tage penge for ægget, men udlovede det til den læser, der kom med den bedste begrundelse for, at det lige netop skulle være ham/hende, der fik ægget. Og der kom rigtig mange gode bud. Ole Zethner mente for eksempel, at han var berettiget til ægget, fordi han for 24 år siden udgav den første og hidtil eneste samlede beskrivelse af silke og silkeavl! I første omgang var Avisen lettere forvirret over denne begrundelse, men så supplerede Ole Zethner: »Seidenfaden betyder jo silketråd, og ligesom silken har været en gennemgående tråd i en stor del af mit liv, så er Tøger Seidenfadens avis Politiken det også«. En anden læser ville donere ægget til Ægyptologisk Samling, hvis han vandt, fordi det efter hans mening afslutter den gamle diskussion: »Hvem kom først, Tøger eller ægget?«. Men det blev Ole Petersen fra Viby på Sjælland, som med sit hyldestdigt løb af med sejren. Han har ikke kaldt digtet noget, men det kunne passende hedde 'Tøger, oh Tøger'. I går fik han overrakt ægget af den rigtige Tøger, som nærmest rødmede, da Ole Petersen vedblev at rose ham. »Jeg forsvarer dig altid, når andre kritiserer dig«, sagde Ole Petersen blandt andet. Bagsiden forsøgte at dæmpe begejstringen ved at fortælle Ole Petersen, at det faktisk trak lidt ned i vurderingen af hans digt, at det var så hengivent over for Tøger. Men det prellede af på ham, og inden de to tog afsked med hinanden, lovede Tøger at vinke fra sit kontor næste gang Ole Petersen stod på Rådhuspladsen og kiggede længselsfuldt op mod hjørneværelset. Og Ole Petersen lovede at vinke tilbage.