Åii, jåii, åååh, min tissemand bli'r blå. Hvornår bli'r den gul? Til næste, næste jul! Mine børn er blevet store. Det er jo ikke noget, man som far selv opdager. For man ser dem jo hver dag. Derfor behandler jeg dem stadigvæk som pattebørn. Men så er det, at ens datter kommer hjem og synger åii, jåii, åååh...Og så ved man, hvad klokken er slået. Hun er på vej mod seks år, og i forrige uge var vi ovre for at skrive hende op til børnehaveklasse og 'frit'. Og jeg føler mig slet ikke skoleklar! Hendes mor mener bestemt også, at Johanna vil have godt af at vente et år. Men ovre i børnehaven siger de, at hun er parat til start. Og at jeg i øvrigt godt kan tage og holde op med at løfte hende op i den bus, der henter dem hver morgen.
Badechokolade
Jeg ved jo godt, at jeg behandler dem som babyer, og at jeg måske forkæler lidt på en måske lidt usund måde. I hvert fald ernæringsmæssigt. Strengt taget er der ingen, der har sagt, at det er nødvendigt med 'badechokolade', når man sidder i karbad. Eller at man har fortjent en 'købe ind-gave', for eksempel en mælkesnitte, fordi man har handlet ind med sin far uden at opføre sig som en savlende adfærdsvanskelig. Eller at man skal have 'gå hjem-slik', når man forlader børnehaven frivilligt uden krampegråd. O.k., visse principper har jeg da. For eksempel har jeg sat min fod ned og fået afskaffet 'morgenkagen', en ting der havde sneget sig ind i løbet af en noget løssluppen sommerferie. Men fredagsslik har de vel et eller andet sted krav på. At fredagsslikken så sniger sig ind om mandagen eller onsdagen af og til, kan jeg godt leve med. Nu skal det hele jo ikke være så firkantet. Egentlig gør det mig ikke noget at være en smørklat af en far. Måske fordi jeg er gammel nok til at kunne være deres bedstefar. Måske er det, fordi de ikke rigtig har nogen bedstefar. Men uden at jeg har opdaget det, så er jeg faktisk gået hen og blevet sådan lidt bedstefaragtig.
Lange underbukser
Ikke bare begynder jeg at gå med lange underbukser 1. november, men langsomt står det klart for mig, at alle de fjolser, der fortalte mig, at jeg skulle huske at nyde mine børn, mens tid er, faktisk har ret. Det er absolut sidste udkald, hvis jeg med bare et vis hold i realiteterne vil have kvalitetstid med små, uskyldige børn. Selv Christian S. på tre et halvt er ved at blive skidefræk. (Ja, jeg ved godt, jeg lovede at fjerne S.-et, men jeg lover jo så meget). Mange mener, at mænd er tissemands fikserede. Det passer ikke. Det gælder faktisk alle mænd og også en del børn. Se bare på den børnehavelyrik Johanna slæber rundt på. Og Christian S., han får altså trukket noget i kalorius, sådan i løbet af en dag. Når han har været på toilettet, spørger jeg ham: »Har du husket at vaske hænder? «. Så svarer han enten: »Men jeg rørte slet ikke ved den!«.
Se - uden hænder
Hvilket betyder, at jeg godt kan kravle ud på toiletgulvet og tørre op, for så har han stået og strintet med hænderne på en fremskudt hofte, så det ildelugtende drengetis er ligeligt distribueret over hele badeværelset. (Ja, drenges tis lugter virkelig meget værre end pigers, måske noget med dengang vi gik på savannen og førte os frem med svingende kønsdele og markerede territorium). Den anden mulighed er, at han svarer: »Jeg tissede kun med to fingre. De her. Og dem har jeg vasket«.