Gurpreet Kaur Bhatti står helhjertet ved sit teaterstykke 'Vanære', ønsker det genopført og er dybt indigneret over den behandling, som ikke mindst hendes familie er blevet udsat for i kølvandet på de voldelige protester i Birmingham kort før jul. Protesterne fra sikhgrupper førte til, at stykket blev taget af plakaten, og dets kvindelige forfatter gik under jorden efter at have modtaget trusler på livet. Hun bryder nu flere ugers tavshed og forsvarer i en kommentar i gårsdagens Guardian 'Vanære', samtidig med at hun langer ud efter dem, der vil hende og hendes familie det ilde. Trusler og aflysning »Intet kunne have beredt mig på de seneste ugers furore og intense medieinteresse. Jeg forsøger fortsat at bearbejde alt, hvad der er sket - mit stykke, 'Behzti', er blevet aflyst, jeg er blevet fysisk truet og verbalt mishandlet af folk, der ikke kender mig, min familie er blevet chikaneret, og jeg har været nødt til at forlade mit hjem«, skriver Gurpreet Kaur Bhatti, der opfordrer folk til at lade hendes familie være i fred. Forfatteren understreger, at hun ikke skrev sit værk, der rummer en voldtægt i et sikh-tempel, for at fornærme nogen og tilføjer, at hun ønskede at komme ind bag overfladen og udforske, hvordan »menneskelige svagheder kan føre folk ind i et hykleriets fængsel«. Hun mener, at opsætningen viste respekt over for den religion, som hun med stolthed selv bekender sig til. Efter hendes vurdering er mange blevet vrede over stykket uden at have set eller læst det, og hun finder det ærgerligt, at ikke flere havde mulighed for at opleve det, før det var for sent. Dermed også sagt, at det bedrøver hende, at stykket blev taget af plakaten, men hun »accepterer, at teatret ikke havde noget alternativ, når folks sikkerhed ikke kunne garanteres«. På plakaten i to uger Men hun er i høj grad indstillet på, at 'Vanære' skal sættes op igen - når tiden er inde, vil hun diskutere dets fremtid med »relevante parter«, og hun benægter at have nedlagt veto mod et initiativ fra kolleger i teaterverdenen, der gik ud på at få genopført stykket andetsteds. Gurpreet Kaur Bhatti håber også, at hun snart kan vende tilbage til sine andre teater- og tv-projekter og med en henvisning til sikhernes historiske krigertraditioner erklærer hun som en effektfuld konklusion, at »denne kriger ikke har tænkt sig at stoppe kampen«. 'Vanære' nåede at være på plakaten i mindre end to uger på et teater i Birmingham, inden hidtil fredelige demonstrationer mod stykket blev voldelige, og teaterledelsen besluttede at aflyse resten af forestillingerne. Episoden er bare et eksempel på den voldsomme debat, der i øjeblikket foregår i det britiske samfund om grænserne mellem religion og ytringsfrihed. I sidste uge, da BBC planlagde at vise den kontroversielle opera-musical 'Jerry Springer - The Opera', krævede konservative kristne grupper transmissionen aflyst. BBC bøjede sig ikke, men modtog et rekordstort antal klager.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen