Bjarne Henriksen havner tit i roller som en storrygende, lidt indebrændt knudemand. I dag er der premiere på filmen 'Kinamand', og her får vi som publikum endnu en gang fornemmelsen af, at der er mere under huden på Bjarne Henriksens karakter, end vi lige umiddelbart får at se. »Den indestængthed er ikke en, jeg går rundt med til hverdag. Men jeg er nok god til at finde de typer, der er et liv i. Det er altid spændende, hvis man ikke ved, hvad der er inde bagved - at man har en anelse om, at der er noget mere«. Det er sidst på eftermiddagen, og Bjarne Henriksen har et hul i prøverne op til repremieren på musicalen 'Spies' på Østre Gasværk i København. Den 1,90 meter høje og 110 kilo tunge fynbo går forrest op ad trappen og finder et rum, vi kan tale uforstyrret i. Her foran sminkespejlet skal han ikke tænke længe over spørgsmålet om, hvilken type skuespillere han bedst kan lide. »Jeg nyder altid at se Gene Hackman. Ham er jeg vildt inspireret af. Han får så meget med på en gang - og samtidig er det meget enkelt, det han laver. Og så er jeg også vild med Jack Nicholson og Christopher Walken. Jeg elsker sådan nogle typer, der ikke er helt gode og ikke helt dårlige, men begge dele. Det, som er kendetegnende ved de tre spillere, er, at de er uforudsigelige. Du ved aldrig, hvornår hvad sker. En type som Robert De Niro er også stinkende dygtig, men der er ikke så meget menneske i ham som i de tre andre. Man kan bare mærke, at han har gennemanalyseret hele lortet fra A til Z. Han ved nøjagtigt, hvad han gør. Det kan være lidt kedeligt, synes jeg. Der skal være plads til, at der pludselig sker et eller andet, så det virkelig bliver en stjernestund«. Da Bjarne Henriksen fik manuskriptet til 'Kinamand' i hånden, påvirkede historien ham med det samme. »Hovedpersonen Keld er en mand, som går rundt med så mange muligheder i sig, som ikke bliver brugt. Han er gået i stå udadtil og har affundet sig med, at sådan er hans situation - hans liv. Et dårligt ægteskab og en forretning på pumperne. Har han nogensinde haft nogle store lidenskaber? Det ved man ikke. Ægteskabet er sikkert opstået, fordi de skulle have et barn, og så blev de sammen. Den store kærlighed har der måske aldrig været imellem dem - og den er i hvert fald visnet hen«. Bjarne Henriksen tror, at mange danskere går rundt i en tilsvarende situation, hvor de ikke magter at sige fra eller til mere. Og rollen trak fordi der var noget spændende i en type, som ikke var styrende. »Men inde i Keld er der et liv. Det har bare mødt nederlag på nederlag og har brug for et spark. Og da konen forlader ham, bliver han nødt til at få hænderne op af lommerne for i første omgang bare at finde ud af: Hvordan får jeg noget at spise? Efter det, han går igennem i filmen, er han ikke længere den samme Keld«. Nyborgs kreative miljø Bjarne Henriksen voksede op i en landsby ved Nyborg. Faderen var murermester og moderen rengøringskone. Efter gymnasiet læste han til korrespondent i engelsk og spansk, »men da jeg var færdig med det, vidste jeg, at det var ikke det, jeg ville«. I mellemtiden var Bjarne Henriksen begyndt at spille amatørrevy i Nyborg. Han lavede også happenings og skrev digte og blandede sig i det hele taget, så meget han kunne i det kreative miljø i byen. Men det var først, da Bjarne Henriksen var et stykke oppe i tyverne, at han fandt ud af, at det var skuespiller, han ville ernære sig som. Han søgte optagelse på Skuespillerskolen ved Odense Teater, men kom ikke ind, og i Århus ville de heller ikke have ham. Så var han ved at opgive, men blev overtalt til at prøve i København. »Og så kom jeg sgu ind. Så blev jeg simpelt hen revet op med rode af den fynske muld, og det var sundt«. Efter skolen blev han ansat på Jomfru Ane Teatret i Aalborg, men over sommeren skulle han først lige til Sverige og være med i en tv-serie. »Jeg ved næsten ikke, om jeg vil nævne den, for den blev meget dårlig. Den hed 'Rosenholm' og handlede om slotte, romantik og heste«. Hans grin kommer helt nede fra maven, som lige får lov at hoppe lidt i træningsbukserne. »Og der spillede jeg en dansk travkusk, Frederik Sørensen, hvis store interesse var heste og kvinder. I den rækkefølge tror jeg - eller også var det omvendt. Og det gav en helt uhyrlig hyre, så jeg kunne halvere min studiegæld«. Selv om pengene lunede, ser vi ham ikke i sådan en rolle igen. I dag er han mere kræsen i valget af roller. »Men dengang åd jeg bare alt, hvad der var. Når man er færdig, skal man bare ud og prøves af«. Farvel til det sikre Efter fire-fem år som fastansat i Jylland valgte han at sige stop. Han ville tilbage til København, for her var mulighederne for at lave film og tv. Det var en stor beslutning at rykke hele familien op og flytte til en lille by på Midtsjælland , men livet som freelancer trak, og så måtte det briste eller bære. Otte dage efter beslutningen om at droppe det sikre liv blev han tilbudt en rolle i filmen 'Den sidste viking', og siden har han arbejdet med film, tv og teater. Mange husker ham som kok i 'Festen' og 'Hotellet'. Han var gangster i 'Edderkoppen' og har blandt andet også været med i 'Kongekabale', 'Fruen på Hamre' og 'Let's Get Lost'. »Det er vigtigt for mig at placere mig et sted, hvor der er flest muligheder, så man ikke afskærer sig fra for meget. Jeg har det fantastisk godt med at være freelancer og ikke vide, hvad den næste dag bringer. Jeg bliver faktisk mere stresset af at være booket op«. De huller, han har i kalenderen, vælger han selv. »Jeg er faktisk god til at lave så lidt som muligt, hvis det skal være. Hvis jeg har lyst til at spille X-boksspil fire dage i træk, så gør jeg det. Og så ville jeg have forsvoret, at jeg nogensinde ville komme til at nyde havearbejde. Men det er jeg faktisk begyndt at nyde nu«. Frem til juni skal han spille i 'Spies'-musicalen. Måske skal han lave film til sommer, og en anden film er i støbeskeen til efteråret,. Til november venter så en rolle på Husets Teater, hvor han skal spille en forhørsleder i stykket 'Pudemanden'. »Livet består af tilstand og ryk. Og jeg har det fint, som jeg har det nu. Jeg kan mærke, at jeg hele tiden får lagt mere og mere erfaring på og får et mere afslappet forhold til det at være skuespiller. Så lige nu har jeg en rigtig god balance mellem arbejdet og mit eget liv«. De 46-årige øjne smiler over udsigten til Bjarne Henriksens liv lige nu. »Jeg ligger vel i en slags hængekøje og nyder en drink i solnedgangen«.