Bolsjoj skal istandsættes for milliarder

Moskovitterne har svært ved at acceptere, at de nu skal undvære Bolsjoj-teatret i hele 30 måneder. - Foto: AP
Moskovitterne har svært ved at acceptere, at de nu skal undvære Bolsjoj-teatret i hele 30 måneder. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mange tilskuere græd, da operaforestillingen 'Boris Godunov' sluttede torsdag aften, og det var ikke kun fordi Modest Musorgskijs berømte værk er dybt rørende. Folk græd, fordi det var den sidste operaopførelse før Bolsjoj-teateret lukker for at blive fundamentalt rekonstrueret. Gigantisk ombygning Også mange sangere og musikere havde blanke øjne, da de tog afsked med deres trofaste fans, som nu skal vente mindst to et halvt år på at mødes samme sted. Så lang tid er ombygningen planlagt til at ville vare, men mange skeptikere tvivler på, om planen er realistisk. Planen for Bolsjojs modernisering er gigantisk. Teatret, som blev grundlagt i 1776, men hvis nuværende bygning stammer fra 1856, skal nemlig ikke kun renoveres og moderniseres. Det skal også gøres meget større. Bolsjojs areal skal udvides med hele 50.000 kvadratmeter, men det vil man ikke umiddelbart kunne se, fordi alle de nye områder skal ligge under jorden. Selve huset skal bevare sit nuværende udseende. Facaden skal gennemgå en lige så grundig fornyelses- og forskønnelseskur som interiøret, men den skal forblive at være Bolsjojs 'ansigt', som man kender det i dag. Teknisk revolution En stor del af rekonstruktion bliver af teknisk karakter, oplyser teatrets ledelse, som har valgt det tyske firma Bosch Rexroth til denne del af opgaven. Dagbladet Isvestija bemærker, at den nye tekniks indtog virkelig er på tide, fordi de nuværende faciliteter er håbløst forældede - f.eks. er spændingen i halvdelen af de eksisterende stikkontakter stadig på 127 volt. Den slags findes ellers næsten ikke mere i Moskva, end ikke i de ældste kvarterer. Den tekniske revolution på Bolsjoj vil koste omkring af en tredjedel af det samlede ombygningsbudget, som er på 22,5 milliarder rubler. Det svarer til 700 millioner dollar, og det er rigtig mange penge, også sammenlignet med, hvad rekonstruktioner af andre verdensteatre har kostet - f.eks. La Scala i Milano klarede det for 72 millioner dollar, Madrids Kongelige Teater for 140 millioner dollar og Covent Garden i London blev genoplivet for 140 millioner dollar. Tallene er fra Isvestija. Putin så lapperne Den næste tredjedel skal forsvinde i de underjordiske etager, og den sidste tredjedel skal gå til restaurering af de 2.000 tilskuerstole, gulve, garderober, toiletter, barer, lysekroner, gulve, vægge osv. og ikke mindst til et nyt fortæppe. Det eksisterende er stærkt nedslidt. Lapperne blev i øvrigt forevist præsident Vladimir Putin, da han besøgte teatret i marts for at blive informeret om istandsættelsesplanen. På det tidspunkt kalkulerede kulturministeriet med en milliard dollar, men det syntes Putin var for meget, og han efterlyste en noget mere beskeden løsning. Så blev det oprindelige budgetudkast skåret ned til den nuværende sum, bl.a. fordi opførelse af et underjordisk parkeringsanlæg blev udsat. På ubestemt tid. Kun 30 år siden sidst Bolsjojs ombygning optager moskovitterne enormt meget, fordi bygningen er et af byens symboler og er en af byens arkitekturjuveler. Og også fordi den sidste istandsættelse, som var kun en brøkdel af den kommende, fandt sted allerede for tre årtier siden. Mange folk synes, at det er meget lang tid, de skal undvære Bolsjoj i, selv om dets kunstnere skal kunne opleves på andre teatre. Det bliver først og fremmest på Bolsjojs 'datterbygning', Den nye Scene, og på Stanislavskijs og Nemirovitj-Dantjenkos musikteatre. Men der er også planer om 2-3 store forestillinger pr. måned i Kreml-paladset, en kolosbygning, som bruges til forskellige kulturarrangementer inkl. popkoncenter. I gamle dage holdt kommunistpartiet sine kongresser her - før paladsets åbning i 1961 gjorde partiet det på Bolsjoj. Kunstkorps på turné Teatrets store kunstnerkorps skal også på flere udlandsrejser i de kommende år, bl.a. til Sverige, Grækenland og USA. Det har Bolsjoj gjort før, men det er første gang, at det må flytte ud af sit historiske hjem. Og når Bolsjoj genåbner i 2008, vil Moskvas kulturliv måske være helt anderledes end nu. Byens ambitiøse borgmester, Jurij Lusjkov, har en drøm om at opføre et helt teaterkvarter i nærheden af Bolsjoj. Men projektet vækker en del protester, fordi den indebærer nedrivningen af flere historiske huse i Moskvas hjerte. Andre gamle huse vil Lusjkov modernisere og lave om til luksuriøse boligblokke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her