Det handler om af komme derhen, hvor børnene tænker »Naaarj, hvor er det fantastisk! Jeg skal altså bare hjem og spille trommer i fire timer nu!««. Eller: »Øøj hvor er hun bare god til at synge! Det vil jeg også prøve!« Ordene kommer fra Sille Grønberg, sangerinde i dansejazzbandet Djanzz. For tre år siden bragede trioen eftertrykkeligt igennem i danske børnefamiliehjem med deres brasiliansk-spansk-sigøjnerswingende 'JungleJazz for børn', så det er kun naturligt at spørge Sille, hvad børnejazz er for en størrelse. Igen i år har jazzfestivalen en hel stribe særlige koncerter for børn. Kongens Have disker op med daglige børnekoncerter, hvor både unge og voksne musikere er på scenen. Men hvordan laver man jazz for børn? »Jazz for børn er i hvert fald ikke noget med at forsimple eller forenkle eller tale ned. Vi er alle sammen mennesker. Børn behøver ikke mindre akkorder eller mindre energi«, slår Sille Grønberg fast. Sammen med guitaristen Palle Windfeldt og percussionisten Carl Quist Møller, der er kendt for at fortælle løgnehistorier for børn, har hun udviklet en form, hvor sjove jungledyrstekster og elementer af teater får musikken til at gå i børnene med dansesko på. Især det med at binde musikken op på sjove historier virker, forklarer Sille, som i øvrigt mener, at 50 minutter er den optimale længde på en koncert for børn. »Der har de helt spidse ører«, siger hun. Mads Vinding har ligesom Djanzz lavet flere hundrede børnejazzkoncerter. Han har små ti års erfaring med at spille for børn, og han er enig. »Op til en time, så kan de ikke mere«, siger bassisten, der efter samme recept fanger de smås opmærksomhed med tekster forfattet og sunget af klavermakkeren Frans Bak: »Det dejlige ved at spille for børn er, at man får én på tuden, lige med det samme, hvis ikke det kører godt«, pointerer Mads Vinding. Sille Grønberg er enig: »Børn kommer med en helt anden energi end et voksent publikum. Mens voksne sidder tilbagelænet og nærmest skal overtales, kan du være sikker på, at børn sidder foroverbøjet, helt fremme på stolen, klar til at tage imod!«. Mens Mads Vinding lader nogle af de små komme op på scenen og prøve bassen, slutter Sille Grønberg gerne Djanzz-koncerterne med at få børnene op at danse. Og så har hun lige et ekstra fif i ærmet - altså ud over at lege tophysterisk popfugl, når Carl Quist Møller skal fortælle historien om ællingen, som opfinder rappen, og så i øvrigt lade elefanter, dovendyr og brøleaber åbne de smås nysgerrige ører. »Der skal også være nogle jokes til de voksne. Hemmeligheden ved en vellykket børnekoncert er, at de voksne kan li' den«, siger Sille Grønberg. »Børn nyder at være sammen med far og mor, når de har det sjovt! Det er meget bedre end at forældrene sidder og keder sig med børnene til en eller anden tegnefilm«.