0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man skændes da med naboen

Italienerne har Europa-rekord i nabostridigheder. Nu forsøger parlamentet sig med forsoningslov.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lige nu er alt fryd og gammen i familien Italien, men giv dem lige et minut mere, så begynder det at fyge. Foto: Lars Skaaning

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ikke færre end to millioner mennesker i Italien ligger i retssag med naboer i opgangen, og nu forsøger parlamentet at gyde olie på trapperne med en ny lov.

Hensigten er at gøre det lettere af holde fællesmøder og afgøre, hvorvidt der skal rigtige margeritter eller plastikblomster i bedet på fællesarealet.

'Sært kompleks'
Men ikke alle tror, loven vil gavne.

»Italienerne lider af et sært lov-optimisme-kompleks«, siger sociologen Franco Ferrarotti.

»De tror, at når bare man laver en lov, så ændrer man folks vaner. Men sådan er det ikke«, lyder Ferrarottis vurdering.

Meget at brokke sig over
Nabostrid i opgange kommer ind på en tredjeplads efter bøder og trafikuheld, når det gælder sager, der havner foran den såkaldte 'fredsdommer', trinnet før en egentlig retssag.

Folk elsker simpelthen at brokke sig over overboens hæle, naboens gøende hund og de vilde katte, som nogen i opgangen ligefrem tillader sig at fodre!

Men det 'bedste' af det hele er fællesmøder, hvor det skal afgøres, om der skal elevator i opgangen, om portneren skal erstattes af dørtelefoner, og hvem der skal vedligeholde trappeopgangen.

For princippets skyld
Fællesmøder er et laboratorium i (u)menneskelig opførsel, diskussionsteknik og mere eller mindre raffinerede former for stædighed.

Næsten altid er der en krakiler, der blokerer alle beslutninger. Ikke for pengenes, men princippets eller magtens skyld.

Med den nye lov bliver det muligt at træffe visse beslutninger med simpelt flertal frem for enstemmighed. Viceværten vil få større magt og beboerne bedre instrumenter til kontrol.

Tiden vil så vise, om livet bliver lettere for de knap 14 millioner italienere, der lever i etagebygninger.

Lytter ikke
Ferrarotti, der er forfatter til en række bøger om italienerne, er pessimistisk.

»Man behøver blot tænde for et debatprogram i tv. Selv veluddannede italienere taler i munden på hinanden. De lytter ikke til de andre, men har en sær ide om, at jo højere man taler, desto større er sejren«, siger Franco Ferrarotti og kalder italienske opgange for 'helvedes forgård'.

Han mener, forklaringen skal findes i den fattigdom og elendighed, italienerne levede i indtil for ganske få generationer siden.

»Når man har oplevet svær fattigdom, opfatter man ubevidst sin første ejerbolig som det ultimative gode. Endelig et tag over hovedet! Så pyt med, om man ikke har noget at spise. Hjemmet er for italienerne, hvad hulen var for urmennesket«, siger Ferrarotti.

Sig ikke 'psykopat'
Selv Italiens højesteret har været involveret i nabosager.

Domstolen har for eksempel vurderet, hvad naboer kan tillade sig at sige til hinanden uden at få bøder. Det er således i orden at kalde naboen for et 'irriterende røvhul'.

Men ryger der et 'psykopat' ud over altankassen, falder rettens hammer.

For det er dog alligevel for galt.