Søndag Har fundet side på nettet, der beskriver min weekend. Røg af uforklarlige omveje ind på www.varkoume.com. Og klikkede i feltet 'Links for the bored' på noget, der hed 'Angry bed positions'. Dér lå grafisk fremstilling af natten mellem lørdag og søndag. Som den så ud for barnlægen og hans fru. Angry Bed Position 1: Blev indtaget fra kl. 00.31-01.23. Efter tre timers non stop oljud i parforhold. Barnlæge SER simpelt hen ikke problemet i at stanna seks måneder længere i Stockholm. »Hør nu, Nynne. Vi taler om seks måneder. 180 dage. Som betyder virkelig meget for mit projekt. Og det er jo ikke noget problem for dig at få forlænget din orlov. Hvorfor skal du så være så skide aggressiv?«. Kunne så fortælle ham, at det faktisk er lig med over 4.300 timer ekstra i den her forpulede stan. Og at jo, det er et problem. Fik faktisk lederjob (og betalt mobiltelefon) synkront med, at den kølige skiderik en nat i rækkerne sendte milliarder af emsige sædceller af sted m. beskeden »destroy target«. Og nej, det er ikke ligegyldigt, hvornår jeg kommer tilbage. Blandt andet fordi jeg gerne VIL tilbage snart. Undskyld. Men er faktisk ikke det sjoveste i verden at være hjemmegående i Ikea m. missionen: Sørg for, at der er rigeligt Abba Makrill i tomatsås i køleskabet. Angry Bed Postion 2: Opstod v. 01.30-tiden. I direkte forlængelse af 1'eren. Var i halvt optøet tilstand trukket lidt ind mod midten. Fordi nogen siger, at man ikke må lade solen gå ned over sin vrede. Og fordi jeg - helt latterligt - troede, han havde vendt ryggen til, for at jeg ikke skulle se, at han var ked af det. ... Det var han ikke. Han sov. Han sov kraftedeme. Findes simpelt hen ikke noget, der kan gøre én mere afmægtig end det der rolige, dybe 'jeg-er-tjekket-ud-af-samtalen-og-ind-i-noget-REM'-åndedræt. Så lå jeg der. Og stirrede op i loftet. I position 2. Og kom til at fullsize fokusere på det allerstrengeste: at det ikke bare handler om os. Men at freelancefar faktisk temmelig large har sagt ja til, at Bjørg kunne komme med herop i seks måneder. Ikke tolv. Men seks. Og at det er lang tid for hende at være væk fra både ham og børnehaven. Og sine rigtige legekammerater. Og rugbrød uden sukker. Og Tivoli. Og - okay - sin mormor. Kunne ikke være alene m. alle de argumenter. Prøvede at stikke meget lang finger ind under skulderbladet på barnlægen. Skete ingenting. Råbte så »NIELS!« på en måde, hvor jeg håbede, han ville blive forskrækket. Skete stadig ingenting. Heller ikke da jeg fjernede hovedpuden under ham. På samme måde som man fjernede hæfteplaster på børn i 1960'erne. (Håber han i hvert fald fik minimalt piskesmæld). Røg så direkt ind i Angry Bed Position 3. Kendetegnet ved, at den ene sover på siden. Og den anden sidder ret op. M. knæene trukket til sig. I protest. Og glor demonstrativt ud i ingenting. Mens man m. jævne mellemrum lader luft gå ud af næsen på den rasende måde. Begyndte at få stærkt billeddannende ideer t. så-kan-han-måske-mærke-det-straf. Fra en regulær endefuld. Over livslang tavshed. Til at skære halsen over på ham m. en engångs hyvel. Valgte så den mindre blodige. At så tager jeg bare hjem. M. børn og overvægt og hele programmet. Således afklaret kunne jeg rykke videre til Angry Bed Position 4. 'A full x', som de kalder den inde på nettet: To mennesker m. ryggen til hinanden. I hver sin fosterstilling. Så ligger man dér. Og koger på en styg, hemmelig plan. Som ingen spørger til. Og som derfor ikke fungerer optimalt som trussel. Overvejede halvhjertet at springe direkt videre til Angry Bed Position 5. Som faktisk ikke er en bed position. For som de skriver: »Angry Bed Position 5 requires that one performer march wordlessly out of the bedroom carrying a pillow. A position is taken up elsewhere in the house. It is most important to relocate a simply awful site. At the very least a desperately uncomfortable sofa. But, ideally, under a thin towel on the hard freezing floor of the bathroom«. Fristende. Men kunne ikke lige overskue at: »there is a very good chance that when you wake up in the morning your neck will be locked at 30 degrees and nothing but a cold, fizzing sensation remains where your legs used to be«. Desuden ville ingen opdage, at jeg var væk. Mandag »Ja, må han leva, ja må han leva, ja må han levaaaaa uti HUNDRADE år«. Ikke barnlægen, forstås. Men Elliot. Som har holdt sin allerførste fødselsdag i dag. Som udenlandsdansker. Har haft dag fuld af grattis-balloner, flagg, bordskonfetti, kalasljus med hållare og sugrör. (Hvordan skal noget NOGENSINDE blive hyggeligt, når der skal pyntes op m. blåt og gult. Lignede halvdød fest i Brøndby Boldklub). Vi havde så ingen gæster. Drengen har ikke rigtig fået etableret sig en omgangskreds endnu. Hvis man ser bort fra duerne nede på Stortorget. Og det gjorde jeg. Han var heldigvis helt ligeglad. Åd bare noget gavepapir. Og et glas gräddstuvad pytt-i-panna (his favourite). ... Tænk, at det er et helt år siden. At man lå og rodede rundt ovre på Riget. Og forsøgte at snerre sig t. noget mere narkotika. M. blottede underarme og dunkende blodårer. Og siden blev kørt fra Marys lyserøde økostue på fødeklinikken og over på strambuks-gangen. Hvor de har slukket fyrfadslysene og står klar m. knive i ærmerne. Og hvor det lykkedes mig at brøle mig til en epiduralblokade. Mens barnlægen listede rundt og prøvede at ligne én, der ikke var ansat ovenpå. (Er det derfor, han ikke vil tilbage til DK?). Han fik så en Brio-togbane. Elliot, altså. (Bliver lidt tung at få med t. København). Overvejer stadig alvorligt at skride hjem. Har holdt våbenhvile i dag. Grundet drengens fødselsdag. Men skal mødes i forligsinstitutionen (læs: køkkenet) i morgen aften. Tirsdag Nå. Men det lykkedes ikke parterne at nærme sig hinanden under nattens forhandlinger. Skulle vi hilse at sige. Mette Koefoed Bjørnsen. Please call. Wherever you are. ... ... Jeg magter det ikke. At skulle skilles én gang til. Og denne gang ud over hele Skandinavien. Er det dét, der er ved at ske? Hvorfor skal jeg være så DÅRLIG til det her? Hvorfor kan jeg ikke bare bide alting i mig? For børnenes skyld. Og min egen. LørdagKl. 9.13 Fan, jeg har huvudvärk. Og ville virkelig ønske, jeg havde fået fat i det der Mette K.B. Havde formentlig ikke rådet mig til at sidde og vente på barnlægen i køkkenet i aftes. Iført en flaske Bombay Sapphire og noget svensk tonic. Havde nok til gengæld rådet barnlægen til at komme hjem før midnat. Hvilket han ikke gjorde. Der var åbenbart kalas på afdelingen. (Og sådan noget behøver man tilsyneladende ikke at fortælle, når man er sur). Holdt mit helt eget hævn-kalas hemma. Og modtog ham desværre mycket stiv. The Carola-way. M. ny version af 'Främling'. »Barnlæge, hvad kjänner du för mig? Jag ber dig, låt mig få veta ... kan du förklara, kan du FÖRKLARA det för meeeeeeeeeeej? Som Mona-Lisa har sitt leende så gömmer också du en hemlighet ...«. ... Måske har barnlægen bare aldrig været den store fan af Melodi Grand Prix. Eller måske var det bare ikke særlig behageligt at få hængt 65 kilo dødvægt om halsen m. Sapphireånde. I hvert fald forlod han bare køkkenet. Og lagde sig ind i Ligeglad Bed Position. ... Det duer jo ikke, vel. Jeg er 41 år. Og mit endegyldige reparationsbud er en skide Carola-sang. ... Hvad skal vi gøre? Kl. 14.51 Nå. Selvfølgelig. Hvor dum har man lov at være? Mærkeligt at man først tænker klart, når man har tømmermænd. Og får stillet de helt relevante spørgsmål. Med syv dages forsinkelse. Der er selvfølgelig en hestehale blandet ind i det her. De har slået deres projekter sammen. Og fået en fælles bevilling. ... Jeg tager hjem. ... Ved du hvad? Nu tager jeg fan-sparka-mig hjem.