Sky Radio A/S forlanger, at staten betaler 200-300 millioner kroner tilbage til radiostationen, der i aftes meddelte, at den lukker på mandag. »Vi vil kræve en erstatning på 200-300 millioner kroner af staten med henvisning til, at vi aldrig har fået adgang til at blive den næsten landsdækkende radiokanal, som vi var stillet i udsigt«, fastslår viceadministrerende direktør i Sky Radio, Kasper Krüger til Morgenavisen Jyllands-Postens internetavis. Kun 60 procent af danskerne Han peger på, at da Sky Radio i 2003 vandt auktionen om at blive landets første landsdækkende kommercielle radiostation, så var meldingen fra staten, at radioen i første omgang ville nå ud til 78 procent af lytterne. Men ifølge Krüger når stationen kun ud til 60 procent af befolkningen. Det afviser formanden for Radio- og tv-nævnet, Christian Scherfig, der siger, at Sky Radio ifølge IT- og telestyrelsens beregninger når cirka 78 procent. 65 fyret 65 medarbejdere fik besked om lukningen på et møde i aftes. Sidste år tabte stationen penge og endte med et minus på 72,1 millioner kroner. Et markant ringere resultat end året før, hvor underskuddet var på 4,3 millioner kroner. Men ejeren af Sky, engelske Sky Radio Limited, postede penge i den danske radio og sikrede dermed en fortsat drift. Flere lyttere Siden foråret har Sky forsøgt at vinde flere lyttere ved at satse på et morgenshow med radiomanden Dan Rachlin i spidsen. Den nye satsning gav flere lyttere. I april havde stationen de hidtil højeste lyttertal. Fra marts til april voksede markedsandelen fra 5,8 til 7,3 procent.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager