Licensen er håbløst forældet, og politikerne bør give afgiften det sidste skub ned i graven. Sæt DR på finansloven i stedet. Så kontant lyder opfordringen fra mediebureauer i debatten om finansiering af public service. »Den gamle licens for tv og radio er totalt forældet«, siger Flemming Jensen, der er tv-chef i mediaedge:cia: »Den er indført for mange år siden, og den teknologiske udvikling er for længst løbet fra den. Du kan se DR's indhold på tv, computerskærm, mobiltelefon og snart også på iPod. Licensen passer slet ikke med den multimedieplatform, der nu er gældende. Og da DR bruger millioner på at administrere licensen, bør man sætte DR på finansloven - ligesom operaen og andre kulturområder«. Dyrt system Det koster i omegnen af 50 millioner kroner årligt at drive licenssystemet. Flemming Jensen tilføjer, at DR - ud over et få et fast årligt beløb på finansloven - skal kræve særskilt betaling for brugerdefinerede ydelser, der falder uden for public service-området. Regeringen har afvist DR's ønske om en fælles medielicens for alle apparater, der kan modtage og vise DR. DR vurderer ellers, at 10.000 husstande ser tv på computeren og dermed slipper for licensen. Stupid diskussion Alene inden for den sidste måned har 500-1.000 borgere ifølge DR afmeldt licensen. En fælles medielicens kan forhindre, at den teknologiske udvikling underminerer finansieringen af public service de kommende år, vurderer DR. Men der er ingen grund til at bruge så mange kræfter på at debattere, om licensen skal dække det ene, det andet eller det tredje apparat, mener Jonas Hemmingsen, direktør i Mediacom. »Det er altså en stupid diskussion«, siger han: »For eksempel testes der i øjeblikket en broadcast- teknologi, som gør, at du vil kunne se langt mere live-tv på mobiltelefonen end i dag. Den her udvikling betyder, at det ikke giver mening at skelne mellem de forskellige platforme. Og en fælles licens for alle apparater svarer til en afgift, som alle husstande skal betale, for alle husstande vil have et eller andet apparat, der kan modtage DR. Så kan man lige så godt kalde det, hvad det er: nemlig en skat, som alle skal betale for public service«. Regeringen sagde nej Modsat Flemming Jensen ser han en faldgrube ved at indføre brugerbetaling på DR. Han henviser til, at det vil forvride konkurrencen, hvis DR tager brugerbetaling for public service-indhold som nyheder og magasinprogrammer, i det øjeblik det sendes ud på andre platforme end radio og fjernsyn. Enhedslisten har allerede foreslået at sætte DR på finansloven. Men både DR og regeringen afviser idéen. De frygter, at DR vil miste sin uafhængighed, hvis bevillingen bliver del af de årlige forhandlinger om finansloven. Jonas Hemmingsen er uenig. Han peger på, at politikerne i forvejen har stor magt over DR: »Det er politikerne, der fastsætter, hvilke public service-krav DR skal leve op til. Derfor er der ingen armslængde mellem staten og DR på nuværende tidspunkt. Man kan gøre bevillingen uafhængig af de årlige forhandlinger ved at tildele DR et beløb på finansloven for fire år ad gangen gennem medieforliget«. Yderste konsekvens Mikael Ostenfeldt, tv-chef i Carat, forudser, at befolkningen om få år vil kræve, at det er en del af DR's public service-forpligtelse at være tilgængelig på de nye medieplatforme. Han kan godt se fordele i at sætte DR på finansloven for at lukke diskussionen om, hvilke platforme licensen skal dække. »Det ville være public service i yderste konsekvens. Men så får man en diskussion om, hvordan skatten skal fordeles. Jeg kan ikke umiddelbart gennemskue, hvordan man kan gøre det på en retfærdig måde«.