Foreningen Rytmisk Musik Danmark havde over 6.000 medlemmer i 2004 - ifølge foreningens egne tal. Da revisionen i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) stak næsen ned i medlemskartoteket fandt den, at over halvdelen af medlemmerne ikke var tilskudsberettede. Det betyder, at DUF fjerner sin støtte på 2,5 millioner tipsmiddelkroner og dermed hele det økonomiske grundlag for Rytmisk Musik Danmark, som derfor i denne uge erklærede sig konkurs. Talerør forsvinder Fungerende formand Mai Seidelin kalder lukningen »brandærgerlig«: »Den rytmiske musik amatørmusik mister sit talerør, og det betyder, at de lokale musikforeninger ikke længere har mulighed for at lave en fælles politisk indsats, for eksempel omkring øvelokaler«, siger hun. Samme melding kommer fra Rytmisk Musik Danmarks lokalforeninger. Jacob Svendsen, daglig leder af foreningen Rytmisk Musik i København (RUSK), mener, at lukningen blandt andet vil gå ud over »up-comming« bands, og ifølge Kasper Løvschall, formand for den lokale musikforening Baghuset i Aalborg, vil den i forvejen trængte amatørmusik få endnu sværere ved at klare sig i konkurrence med andre organisationer på fritidsområdet. »Rytmisk musik er ikke nær så velorganiseret som idræt og spejdere, men Rytmisk Musik Danmark har trods alt været et samlingspunkt. Nu står vi tilbage som små lokalforeninger uden politisk slagkraft«, siger han. Trist Musikområdet har flere forskellige foreninger og organisationer, som repræsenterer hver sin gruppe. Der findes for eksempel Dansk Musiker Forbund for professionelle musikere, Dansk Rock Samråd (ROSA), som arbejder med unge talenter og Music Export Denmark, som arbejder for at få dansk musik kendt i udlandet. Med lukningen af Rytmisk Musik Danmark forsvinder en række aktiviteter i det ikke-professionelle vækstlag - blandt andet konkurrencen DM i Rock, som har været et springbræt for bands som Dizzy Miss Lizzy, Kashmir og Saybia, magasinet LineOut og diverse kurser. Mikael Højris, konsulent i Dansk Musiker Forbund mener ikke, at dansk musikliv har lidt et stort tab, men hos søsterorganisationen ROSA er meldingen en anden: »Det er umådeligt trist at de lukker. Det kan få betydning for arbejdet med at sikre amatørmusikeres øvefaciliteter, og jeg vil være ked af, hvis vækstlaget får skrammer. Jeg tror ikke, at Rytmisk Musik Danmark har spillet en afgørende rolle for udviklingen af professionel musik, men de har spillet en stor rolle for bredden og amatørerne, og på den måde indgår de i musikmiljøets økologiske system, som noget der skubber til kvalifikationsprocesserne«, siger Gunnar K. Madsen, daglig leder af ROSA.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager