Mandag Så. Nu skal der styr på det. Nu skal der kraftedeme styr på det. Har tilmeldt mig rygestopkursus på lørdag. Kan fandeme næsten ikke få luft længere. Lyder som Darth Vader, når jeg prøver at trække vejret. Må til gengæld ryge alt hvad jeg kan i denne uge. (Og det er meget, du!). Begynder faktisk også at løbe i morgen tidlig. Nu har de fordømte søer ligget og gloet bebrejdende på mig, lige siden jeg flyttede ind. Har svaret dem, at det simpelt hen er for pinligt at spæne rundt i gadebilledet, når man er 41 år, og alt sidder løst. Men nu er det jo det dér januar. Måneden, hvor man bilder sig ind, at det stadig er muligt at få et helt nyt liv. Har heller ingen undskyldninger for at lade være. Behøver ikke engang at bede Husum om at komme en halv time for tidligt om morgenen. Sker helt af sig selv. (&#%¤#!!) Kan lige så godt bruge irritationen til at bringe mig søen rundt. I stedet for at køre dødsdrom langs væggene oppe i lejligheden. Har nu i halvanden måned siddet og kigget ud ad vinduet og set de andre kæmpe sig rundt om vandet. Både dem iført hestehale, pandebånd og tårnhøj optimisme. Dem, der skvatter af sted langs bredden i mellemste luntetrav. Og så de dér senede friktionsløse typer, der skærer sig gennem luften i brandfarligt, kropsnært tøj. Har godt nok svært ved at se, hvordan jeg lige selv fletter ind i opløbet. Må være noget med at stå på lur i gadeplan m. døren på klem. Og så piske over vejen, når der er et langt mellemrum. Gider simpelt hen ikke møde nogen. Har hverken luft, mimik eller selvtillid til at hilse. Har heller ikke korrekt udstyr. Overboen har lånt mig noget nylon, som han kalder løbebukser. Ligner mest regntøj. Eller noget børne-outdoor t. lang dag på legepladsen. Hvad skal man så have på resten? Altså foroven og forneden? Islænder og klip-klappere? Må se på det i morgen tidlig. Nå. Men så er der også noget andet. Har faktisk fået ryddet op i mental indbakke. (Kører tilsyneladende temauge m. overskriften 'Just do it, for fanden'. Lidt ligesom når de har Crazy Days i Magasin). Har haft spredte forhandlinger m. barnlægen over tre dage. Som foreslog, at han rykkede sit projekt til DK. Og at vi rykkede ind i Jens Juels Gade 1. februar, hvor hollænderne lämnar. Et tilbud, som havde været rigtig dejligt dengang, jeg havde brug for det. Det vil sige i november. Men som ikke rigtig duer nu. Kan desværre ikke finde den frekvens, hvor far-og-mor-og-børn-billede går rent igennem. Nu bor jeg jo også her. M. over- og underboere. Og alting. Så han stannar i Stockholm. I hvert fald i nogle måneder. Og så må vi se. (Kan jo også være, han kan blive psyklægens natmad - eller fyldet i en lægesandwich - ude hos det der Ellen). TirsdagKl. 8.30 Jeg vidste det. Jeg VIDSTE det kraftedeme. Mødte alle. PLUS nogle kendte. Lagde ellers ud i fin stil. Lykkedes faktisk at finde to minutter lang luftkile, hvor der hverken var nogen foran eller bagved. Blev til gengæld indhentet af et kolossalt sidestik efter 75 sekunder. Overvejede at tage en taxa over på skadestuen og få det syet. Men var tapper. Og nøjedes m. slå over i gang. Kom trækkende med lungerne efter mig hen ad grusstien. Og trådte lige ind i ham der Kim Skotte. Som var ved at følge sin søn i skole. M. fuldstændig almindelig vejrtrækning. Prøvede selv at ligne én, der havde løbet ti morgenkilometer. Og nu tog strækøvelserne i frisk gang. Gik dårligt. Kunne heller ikke smile til ham. Havde ikke lige fået børstet tænder inden afgang. Havde heller ikke kræfter til at stikke af. Så måtte næsten følges med dem en halv sø. M. bortvendt ånde. Var nærmest hjemme, da de endelig drejede af. Besluttede at tage en runde mere. Men så fortsatte det bare. Som fucking surpriseparty hele vejen rundt om søerne. Bekendte væltede ind fra samtlige indfaldsveje t. søerne. Én, jeg engang har kysset en times tid på Hong Kong. Ekspedienten fra Voigt på Østerbrogade. To forældre ovre fra børnehaven. Og så til sidst Peter A.G. Kraftedeme. Med munden begravet i en tændt diktafon. Og noget hund på slæb. Var efterhånden helt syret til i psyken. Fik lyst til at løbe ind foran ham m. udspilede øjne og synge:»Jeg er den VILDE kanin med meget grimt løbetøj«. Luskede i stedet hjem i bad m. halen mellem benene. Overvejede at sygemelde mig. Men turde ikke pjække m. Husum inden for dørene. Listede i stedet ned i Øster Farimagsgade på meget stive ben og tog en taxa på arbejde.

Kl. 10.40 Tror sgu bare, jeg indstiller mig selv som et bud på Danmarks største makværk i den dér læserting i Politiken. Kan sagtens konkurrere med Megacenter Holbæk. Og Roskildevejen.

Kl. 10.41 Duer ikke. Står desværre i bunden af teksten, at »dyr, personer, enkelte planter og private haver« ikke kan nomineres. »Lige meget, hvor irriterende de måtte være«.

Kl. 10.42 Kan vel godt indstille Husum. For at udtale d i sandwich. (Ligner faktisk også Skjoldhøjparken lidt). Onsdag Man havde det jo godt på fornemmelsen. At Vejby ikke lå inde med landets højeste IQ. ¨ Men alligevel. Der er kraftedeme 23 af byens borgere, der er blevet indlagt m. kulilteforgiftning. Fordi de har grillet indendørs. Kom dog on, altså. Torsdag ER altså lækker. Ham der overboen. Selv om han pludselig holdt nede i gaden i en gammel Morgan. M. nuserbriller og læderhjelm på. Spurgte, om jeg ville med en tur. Men føler mig ikke så skide convertible i januar måned. Kunne selvfølgelig spørge, om ikke han kunne give mig et lift rundt om søen i morgen tidlig. HAR faktisk gennemført løbetur HVER morgen siden tirsdag. Det vil sige onsdag og torsdag. Uden at blive indlagt. Og tilsyneladende også uden at blive politianmeldt af Wonderful Copenhagen. (Løber ellers så foroverbøjet og hiver vejret så hårdt ind på sidste langside, at jeg snart inhalerer en hel andefamilie). ... Helt ærligt. Tør simpelt hen ikke tænke på, hvordan det ser ud, når jeg vælter af sted i vandkanten som kolossal øjebæ. Fredag Løber stadig hver morgen. Jeg nævner det bare. Er til gengæld så udmattet om aftenen, at jeg ligger på sengen helt grædefærdig kl. 19.30. Var så langt ude i går, at jeg kom til at tilbyde Bjørg og Elliot 30 kroner hver, hvis jeg måtte slippe for at læse godnathistorie. (Overvejer at anskaffe et bedøvelsesgevær fra Zoologisk Have, så jeg kan plaffe dem ned uden at rejse mig). Skal holde afskedsreception for alle mine cigaretter i aften. Fuck, hvor er det trist. De har kendt mig altid. Og så fyrer jeg dem bare fra den ene dag til den anden. Og nøjes bare med at stikke dem et gammelt, gult håndtryk. Tager fem timer. Kurset. Så skulle man være ikke-ryger. Med garanti. Lykkedes i hvert fald for Anthony Hopkins. Og en journalist fra B.T. Og andre store personligheder. Det er noget med, at man sidder og ryger, imens lederen taler. Og så på et tidspunkt siger han: »Nu skal I tænde jeres sidste cigaret«. ... Bare jeg ikke begynder at græde. Koster 2.000 kroner. Det samme som 1.400 smøger. Til gengæld får man pengene tilbage, hvis det ikke virker. (Tænk hvis den ordning gjaldt i hele tilværelsen. Ville i så fald ligge ind med en kæmpe egenkapital). ... Hvad skal jeg egentlig lave i resten af mit liv, hvis det virker? Begynde at gå til rodeo-tyr?