Yderst til højre på iPadens skærm slår et ungt pigeansigt blikket ned over et par foldede hænder. 'Confession App', står der med hvide bogstaver i mørket på skærmen. 7 kroner har applikationen kostet mig. Det er billigt sluppet. For om lidt vil alle mine synder være tilgivet. Og tro mig: Til en stykpris, der er mere end rimelig. 'Prepare for Confession', trykker jeg, hvorefter De 10 Bud listes op. Et klik på et bud kalder en række spørgsmål frem, som jeg ét for ét kan svare ja på ved at klikke et lille 'v' ud for sætningen. Så begynder den store forårsrengøring. Nu skal der skriftes igennem. Og bekendes helt i bund.
Digital syndsforladelseHar jeg gjort noget andet end Gud til det vigtigste i mit liv? Jeg sætter et lille forsigtigt 'v' i boksen til venstre for spørgsmålet. Tjek. Andet sker der ikke. Himlen bliver hængende, og op og ned synes at forblive på deres sædvanlige pladser. Altså, videre: Har jeg forsømt at bede regelmæssigt? Tjek. Har jeg set på eller fantaseret urent om en anden? Tjek. Det går jo meget godt. LÆS OGSÅDen katolske kirke sælger aflad til Iphone-ejere for 12 kronerHar jeg benægtet Guds eksistens? Øh ... tjek (ups). Og sådan bliver jeg ved. Har jeg slået ihjel, fået lagt horoskop, deltaget i okkulte seancer eller tilbedt Satan? Har jeg deltaget i eller opmuntret til abort? Har jeg undladt at hjælpe mine forældre i deres alderdom? Har jeg brugt vulgær, upassende eller obskøn tale? (Okay, tjek). Har jeg tilladt mig selv at blive overmandet af vrede? ( tjeeek!!). 10 bud og et alt andet end ubetydeligt antal bekendelser senere står min syndighed listet op på skærmen linje for linje i al sin vælde. Så trykker jeg på en knap med påskriften 'Erase Sins'. Slet synder. Det føles rart. Også selv om jeg har forstået, at det, der slettes, vist bare er de konkrete linjer på skærmen. Og at jeg selv må afregne resten med Vorherre. Men de forstår at belægge deres ord, så man føler et strejf af nåden. Og til allersidst kan de ikke nære sig for helt åbenlyst at flirte med den, da de kvitterer med sætningen: 'Your sins have been erased'. Kompas udpeger Mekka Ovenstående app er ikke sanktioneret af Vatikanet, men blev »rimelig godt modtaget« i katolske kredse, siger religionssociolog Peter Fischer-Nielsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om folkekirkens entre på nettet og forsket i religioners netadfærd. For mange andre har selvfølgelig fået øjnene op for religiøse apper. For hinduer er der såkaldte puja-apper, hvor de kan se, hvordan de skal ofre til deres mange guder.

LÆS OGSÅ Nu kan du altid finde Gud på din iPhone

For muslimer er der en række bønne-apper - flere med indbygget kompas, så de altid kan orientere sig i forhold til Mekka - og et ur, så de ved, hvornår på dagen, de skal bede, uanset tidszone. Og så er der de mange apper med tarotkort, astrologi og andet fra new age-bevægelsens umådelige åndelige marked.

»Den slags praktiske teknikker til livsbemestring er jo lettere at omsætte til apper end kristendommens mere abstrakte teologiske pointer og ideer«, siger Peter Fischer-Nielsen.

Nok er Herrens veje uransagelige. Men han gør klogt i jævnligt at lægge dem omkring nettet. For den tid er forbi, da kirken, moskeen, synagogen eller templet var så stærkt et medie i sig selv, at bare noget udgik derfra, skulle det nok nå enhver. Først kom bøgerne, aviserne og telegrafen. Dernæst radioen og fjernsynet. Og hver gang troen har skiftet medie, har det knaget mellemfornøjet i menigheden. »Da telegrafen kom, var der muslimer, der diskuterede, om man så kunne stole på en melding pr. telegraf om, at nymånen var set, så ramadanen kunne begynde, eller om man skulle se den selv«, fortæller Peter Fischer-Nielsen. »Og da man første gang sendte gudstjeneste i radioen, diskuterede man, om det ville dræne kirkerne for folk«. Frels din forfader online Det har taget folkekirken nogle år at »forholde sig til, at den ikke er centrum i sognet længere«, men må bevæge sig derhen, »hvor folk færdes«, siger Peter Fischer-Nielsen, der i dag arbejder i it-firmaet KirkeWeb, som har udviklet en online platform brugt af 160 danske og tyske kirker. For nu er den vist sivet ind. Over det meste af verden faktisk. »Selv de mest fundamentalistiske og rabiate muslimer, som forsager al vestlig indflydelse og moderne teknologi, bruger jo nettet til at kommunikere og rekruttere«, siger han. »Og Tidehvervs-fraktionen i folkekirken, som ellers er imod meget moderne, debatterer flittigt på nettet«, tilføjer Peter Fischer-Nielsen, der fører en top-50 over engelsksprogede religiøse hjemmesider rangeret efter antal brugere. De kristne er ikke bare størst, viser det sig. De vokser også mest. LÆS OGSÅNy score-app kan fortælle, om din udkårne også er vild med dig I dag er 30 hjemmesider på top-50 kristne. Så kommer new age med 14 hjemmesider. Og på tredjepladsen islam med 3. Vatikanets hjemmeside ligger kun nummer 21. Langt under new age-sider som 'Astro.com' på en 6.-plads. Og på en 4.-plads finder man sært nok mormonske 'Familysearch.org'. Det er en søgemaskine, hvor folk overalt i verden kan søge data om deres forfædre. Mormonerne mener nemlig, at man kan få afdøde familiemedlemmer sneget med sig ind i Himmerige på den yderste dag, hvis man får dem døbt med tilbagevirkende kraft. Hvilket dog kun lader sig gøre, hvis man stiller med visse data. Og i det lys giver det vel - en slags - mening, at søgemaskinen også selv er uhyre søgt. Den bliver nemlig ikke alene brugt af mormoner til at smugle vantro ind i evigheden, men også af alle mulige andre, som måske ikke engang ønsker at få tipoldefar med, men bare gerne vil vide, hvor og hvornår han befandt sig her på Jorden. Bibeltetris Herhjemme har Kirkeministeriet en online kalender, hvor man kan finde den nærmeste kirke, førstkommende gudstjeneste og lignende. Bibelselskabet sælger en applikation, hvor man kan læse Bibelen på sin iPhone eller tabletcomputer. Og på 'Mindet.dk' kan man tænde et virtuelt lys for en afdød og skrive en hilsen. »Facebook bruges mere til at markere en identitet«, siger Peter Fischer-Nielsen. Eksempelvis på 'Im a Muslim & Im Proud', der har næsten 10 millioner 'venner' og fortrinsvis rummer udsagn som: »Åh, Allah, denne din utaknemlige tjener vil gerne takke dig for alt, hvad du har givet mig«. Fulgt af tusindvis af 'likes'. I disse dage udbydes jødiske og kristne påske-apper. En gratis børnevenlig applikation, der på engelsk fortæller historien om Jesu død og opstandelse, f.eks. Der er Bibeltetris (!) - et spil. Og elektroniske bedekranse. Samt selvfølgelig Bibelen selv i flere varianter og oversættelser. LÆS OGSÅBibelen er udkommet som 12-kroners app På folkekirken.dk kan man finde 'Dagens ord'. Med dagens salme, som både kan læses og høres sunget af Trinitatis Kirkes Pigekor, samt dagens tanke, en lille lynprædiken på halvandet minut, udført af skiftende præster og lagt ud på en video. Og sådan kan man blive ved. Internettet er en anden type massemedie end radio og fjernsyn, fordi det inddrager brugerne. Men det er også en udfordring, forklarer Peter Fischer-Nielsen. »For så kan man jo også like og dele. Der kan opstå debat om en teologisk linje, eller en autoritet kan blive udfordret«, siger han og fortæller, at Vatikanet derfor har slået muligheden for at like eller kommentere pavens YouTube-videoer fra. Sjælesorg på Skype Intet tyder på, at muligheden for at dyrke sin tro via nettet får folk til at afstå fra at gøre det i moskeer, kirker og templer, siger Peter Fischer-Nielsen. Onlinetjenesterne bliver bare brugt som supplement. »Nogle oplever det som overfladisk. Men der er jo også nogle, der synes, at det er en flad oplevelse at gå i kirke og sidde og kigge ind i nakken på andre mennesker og bagefter gå hver til sit uden at tale med nogen«, siger han. En trussel bliver nettet kun for de grupper, der vender det ryggen, mener han.