Det har været et usædvanlig godt år for børne- og ungdomsbøgerne. Det har det været i mange år! Trods trut i dommedagsbasunerne, nedskæringer, sortsyn, tungsind og manglende læselyst strømmer bøgerne ud i lyset. Lige til at spise.
Efter adskillige år med nye billeder er der en afmatning på hylden for små øjne. Men så har tegnerne taget ordene i hånden på en ny måde, og resultatet er blevet – det rene volapyk. Eller det, som ligner. Man kan sige meget med ord. De behøver ikke at give gammelkendt mening. De kan ligge som ordbolsjer i munden og danne nye fornemmelser og farver. Det viste Peter Adolphsen, da han sendte en haglbyge af uforståeligheder efter tegner Rasmus Bregnhøi, som besvarede udfordringen med store tunge figurer og farver, man kan forstå. ’Papegøjerne spang gok’ er en super oplæsningsbog for den, der tør.
