Marie Wahlstrøm har smurt franskbrødsmadder til os og fundet det fine kaffestel frem, men selv er hun ingen steder at se. Faktisk er det næsten hundrede år siden, nogen har set hende.
Vi sætter os alligevel på plyssæderne omkring sofabordet. Og føler os pludselig som aber i et bur.
Fra et sted i baggrunden lyder en hvisken. Så nogle højere stemmer. »Se lige dem der sidder derinde ...!«.
Det er en flok skolebørn, der står på den anden side af en plexiglasrude, som forhindrer dem i at træde ind på hattemagerske Wahlstrøms ægte tæpper og pille ved møblerne, det sarte porcelæn og juletræet, som er pyntet med kræmmerhuse, dannebrogsguirlander og elektrisk juletræskæde.
