0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

På de danske vestindiske øer indrykkede slaveejere annoncer, hvor de efterlyste deres bortløbne slaver. Det skulle sikre dem deres investeringer igen.

Slaver i Dansk Vestindien får ansigt i gamle efterlysninger

Statsbiblioteket i Aarhus har digitaliseret gamle aviser fra den tidligere danske koloni Dansk Vestindien. Her annoncerer slaveejerne efter bortløbne slaver. Dengang en praktisk foranstaltning – i dag et vidnesbyrd om oprør, menneskelighed, kærlighed og desperation.

FOR ABONNENTER

Om Sue ved vi følgende: Hun var omkring 30 år gammel og ankommet til den caribiske ø Sankt Croix fra sit fjerne hjemland Ibo ved Nigerfloden, et område, der ligger i nutidens Nigeria.

Hun havde overlevet den flere måneder lange rejse over bølgerne, der bragte slavegjorte mennesker fra det afrikanske kontinent til den danske koloni, man havde navngivet Dansk Vestindien. Stuvet sammen i lasten blev kvinder, mænd og børn fragtet over Atlanterhavet som de varer, de blev betragtet som.

De, der overlevede sejladsen, endte som slaver på sukkerplantagerne.

Deres frihed blev taget fra dem, så europæerne kunne få sukker i teen, og så danske rigmænd kunne bygge de palæer i gaderne omkring Amalienborg, der stadig knejser med prangende vinduespartier en tåget dag i december flere hundrede år efter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce