For nogle falder det svært at holde af Uffe Elbæk. For andre er han det tætteste, dansk politik kommer på en profet. Han har set lyset, han kan udlægge teksten, han kan vise os vejen.
»Jamen, det, jamen, det, det, det, hvad øh ... nej, men altså, hvor er det crazy, det her«, som Uffe Elbæk sagde på valgaftenen 18. juni sidste år, da Alternativet blev sparket ind i Folketinget med 4,8 procent af stemmerne. Flere end det parti, han forlod i 2014, De Radikale. Færre end det parti, han forlod i slutningen af 1970’erne, kommunisterne (som i dag kalder sig Enhedslisten).








