Nå. 2016 var året, hvor både forventeligt og utænkeligt lort skyllede ind over os som et hjemmedas tømt ud i skovbunden lige der, hvor mange lå og flettede hår med Bowie, Obama, George Michael, prinsesse Leia. Plask.

2016 var også året, hvor jeg genså julenyklassikeren ’Love Actually’ for 10. gang. Og det var året, hvor jeg pludselig kunne ane Donald Trumps triumferende trut-ansigt i Hugh Grants, når han romantiserer og driver rovdrift på politisk magt. Pludselig opstod forbindelsen mellem 2003’s største romcom-hit (romantisk komedie, red.) og Trumps vej til verdensherredømmet.