Med jævne mellemrum har der gennem de senere år cirkuleret et YouTube-klip på de sociale medier med titlen ’Otto Leisner om politik’. Det varer lidt mere end halvandet minut. Det er Otto Leisner, den harmløse tv-underholder fra det gamle århundred, der taler. Men hvad han siger her, er meget langt fra de vandede vittigheder og den hyggelige sludder for en sladder, eftertiden ellers husker Otto Leisner for. Han siger:
»Når vi i dag ser TV-avis og læser aviser, opfatter vi os selv som økonomiske enheder. Det er jo statistik, det er procenter, og det er pengestørrelser hist og pist. Men hvem taler om, hvad der er den egentlige baggrund for det hele? Hvad er et menneske? Hvad er meningen med menneskelivet? Det må være dét, der er starten på en politik! Man kan jo ikke have et politisk standpunkt, hvis man ikke har en mening om, hvad samfundet og det enkelte menneske skal bruge denne politik til«.
»Bare der var én politiker, der kunne komme det stykke op over statistikker og procenter og disse meget jævne diskussioner, som jeg ved hører til politik. Jeg misunder bestemt ikke de mennesker, der skal køre dette samfund som politikere. Men hvor jeg dog savner, at der indimellem er en, der kan sige bare det stykke mere. Jeg er dødsikker på, at der er tusinder af unge og ældre, der savner, at der bliver talt mere om livet og menneskelivet«. Sådan falder ordene fra sofaen i programmet ’Lørdagshjørnet’ i 1983, da den dengang 67-årige Otto Leisner for en gangs skyld var gæst og ikke vært i et underholdningsprogram på dansk tv. Han fortsætter:
»Og hvad jeg så vil sige er: at hvis ikke vores parlamentarisk valgte politikere kan finde ud af det og ikke evner at sige det, så er der en dag en gal fantast, der siger det. Og så ved vi, hvor galt det det kan gå ...«.
