Ligesom forgængeren ’Blaffende rum nænnende alt’ fra 2015 er Signe Gjessings tredje bog, ’Ideale begivenheder’, i bogstavelig forstand en bog i et næsten overdrevet stort format (vi taler cirka samme størrelse som de 13-tommers computerskærme, mange af os glor ind i hver dag.)

Måske, fordi bogens fysiske dimensioner skal matche de kosmiske digtes billedlig talt store armbevægelser. Måske bare, fordi Gjessings lange, åndeløse kæder af ord må have store blanke sider at valse hen over i et ubrudt glid, sådan som de gør i bogens betagende umulige åbningslinjer: